Den 17 januar har været fuld af solskin og tre timer i haven

 

 

 

 

Hvilken lykke at lørdag blev så solrig. Der er jo lovet både kulde og hvidt vejr inden længe, så det har været en fornøjelse at kunne være ude, og nyde livet inden det sker.

 

 

I den lille uge der er gået siden sidst, har jeg været mildest talt udsplattet, men jeg har hver dag lavet lidt praktisk. Blandt andet fik jeg taget mig sammen til at få støvsuget, og gjort rent i køkkenet efter den seneste våde omgang. Jeg har ikke helt overskuet den opgave hidtil, fordi der var støv skidt fra loftet over det hele, men nu er der gjort rent. Som i HELT og TOTALT rent. Alle hylder og sager er vasket rene. Jeg har fortsat min oprydning/sortering af gem og giv væk, og ærligt talt er det en lettelse, at der nu er mere luft og plads derude. Jeg er ikke helt færdig, men allerede nu kan man se en forbedring. Mine børn har både en bunke kogebøger og porcelæn i vente nu.

Blandt de genstande der IKKE bliver givet væk, men smidt ud er blandt andet den her:

Aehm.. det er jo så altså syltekrydderier, jeg med skam kan melde, er blevet flyttet med fra Frederiksberg, til Lyngby, til Vanløse, til Østerbro, til Brønshøj, til Alsø og nu Rødby! For pokker det er jo helt i hegnet, og jeg må nok indse at mine ambitioner om syltede agurker og deslige bare ikke bliver til noget.  En urimelig bunke af krydderier og flasker med alle mulige slags smage a la engelsk sovs, barbeque, ketchup, olie og hvad har vi, røg samme vej. Det tørre endte med at kunne komme af vejen i en skuffe.

Sådan kan man også bruge sine nætter når man ikke kan sove..

 

I dagtimerne har jeg benyttet mig af at være ude når vejret var til det. Jeg er begyndt på at flette tingester, af alle de klippede grene jeg har liggende, blandt andet er jeg ved at lave noget mine klematis kan vokse op ad, i havedelen.

Det er lidt svært at skelne fra den andre brune grene i baggrunden, men jeg tror det bliver så fint når det bliver sommer. Jeg har også genoptaget min tradition fra sidste vinter. Hver gang jeg handler ind, ved jeg hvor meget jeg har at gøre godt med indtil næste udbetaling, og ud fra det tager jeg et beløb fra til planter. I denne uge er det blevet til et par kæmpe bregner fra Superbest. De kostede kun 40 kroner stk, og de er sat så de dækker for fødderne af klematis, som skal sno sig op af fletterierne.

Siden nytår har jeg også investeret i aurikler fra Rema1000, de havde rester til en femmer forrige uge. De står nu rundt omkring i den skyggehave jeg er ved at bygge op, og sådan sker der lidt hver dag udenfor, selv her i januar. Så længe det ikke er frost, kan man dybest set det meste, og jeg benytter mig af det. Det nye havestykke jeg er blevet givet, begynder også at tegne sig i horisonten. Jeg har næsten fået fjernet alle de nælder der stod ovenpå jorden, og en ustyrlig brombær har fået sat grænser. Næste etape bliver at få gravet de værste rødder op.  Det er de underligste sager der dukker frem at vildnisset, blandt andet et kææææmpe dæk, som jeg allerede har tjekket Pinterest ud omkring. Det kan fores med tyk plast og laves om til et vandhul med åkander. Vi får se om jeg udlever den ide en dag.

Lige bag den grønne busk ligger der een af to bunker med nældeukrudt.

 

Grænsen for det nye havestykke kommer til at være henne ved naboens udeskur. De kommer aldrig udenfor, og udlejer har derfor indskrænket deres beføjelser kan man vel sige. Der bliver skærmet af med hegn til foråret, hvis alt går som lovet. På den måde bliver jordstykket passet og vedligeholdt fremover. Det nye stykke giver mig pludselig helt nye muligheder, blandt andet får jeg en hel mur at lege med og på..

Henne ved nedløbsrøret kan jeg have endnu en regnvandstønde stående, og der står ( ligenu helt usynlig pga lyset), et udemærket hyldetræ, som nu er skåret tilbage så det igen kan få liv og blomster i fremtiden. Ved muren er der dejligt med læ, og det skal udnyttes på en smart facon, når jeg får åbnet op derhen til. ARHMEN jeg siger jer…

 

 

Og Holger.. Ja han er ligeså ivrig som jeg er. Det viser sig bare på en anden måde, og i dag kom han til at overvurdere sig selv en smule, da han kåd som et kid sprang op på hegnet. Efter at have sundet sig en stund over sit vovemod, kom der den her lyd som han bruger når han har brug for sin mor. Et halvkvalt mijau.  WUA MOR, hjælp mig ned. Jeg tør ikke selv.

 

 

 

Jamen selvfølgelig min lille farlige tiger, så vil jeg da hjælpe dig ned igen :- )

PIV!