Nå, men den gik fløjten.. og haveinspektion en søndag morgen

 

 

Ja altså, det kan være ret frustrerende når ens pointe ikke rigtigt trænger igennem, men ok.. sådan må det være, og det er da heller ikke første gang, ejheller sikkert den sidste, at mine forsøg på at tydeliggøre problematikkerne, som de psykiske lidelser medfører, kan virke voldsomt provokerende.

 

For lige at slå fast, så var min beskrivelse IKKE en dom over dårlige eller gode råd. Det var heller ikke et forsøg på, at fralægge mig mit eget ansvar for mine handlinger. Det var en her og nu beskrivelse af, hvad der sker i hovedet på mig og mine lidelsesfæller. Jeg synes jo selv, at jeg indledte med at forklare vældigt tydeligt, at ingen andre end jeg kan stilles til regnskab for, hvordan mit hoved drejer, men det kunne jeg måske have sparet mig. Det virkede mildest talt ringe.  Det var også et forsøg på endnu engang, at gøre det virkeligt og aktuelt, da der rundt omkring i psykiatrien findes masser af teoretiske tekster og veluddannedes udredninger. Mit mål er at komme med en vidneberetning, for nu at sige det sådan. Som sagt, har jeg vænnet mig til at blive mødt med voldsomme reaktioner, når jeg, som lært af mine behandlere… fortæller åbent om, hvordan jeg kan reagere på min omverden. Faktisk finder jeg det interessant at opleve, hvordan det at jeg er ærlig og forklarende, modtages. Jeg afslutter her med at sige, at om man vil det eller ej, så ER DET SÅDAN jeg fungerer. Jeg arbejder konstant med det, og er totaaaalt bevidst når det sker, men en ændring er ikke sådan lige noget der bare kommer fordi jeg får “læst og påskrevet”. Når jeg sådan mister kontrollen over virkelighed og fantasi, er det sgu ikke for sjov. BUM!

 

Omkring lille Gertrud gør jeg det, at jeg ringer til kattehjemmet. Har faktisk forsøgt idag, men de tager ikke telefonen, så jeg gentager i morgen og så vil jeg forhøre mig om, hvordan hun har det. I dag vil jeg tænke konsekvenserne igennem, hvis den lille dame skal bo hos os her i Rødby. Jeg er overvældet af de tilbud om støtte der er kommet, og dem vil jeg med stor glæde tage i mod. De af jer, som har skrevet om hjælp, må meget gerne lige sende mig en mail, så kan vi tage den derfra, for nu hvor Gertrud er hvor hun er, skal hun spares for mere transport end nødvendigt. Hendes undersøgelse og sterilisation kan ligeså godt blive overstået inden jeg evt henter hende hertil. Jeg skal også have skaffet en transportkasse til hende, for Holgers er jo i stykker. Alt i alt er der lidt at tage stilling til, feks også om jeg har økonomi til mad mv til to katte. Alle disse ting, har været overvejelser jeg havde tænkt mig at gå og gøre i løbet af sommeren, hvor jeg også ville finde ud af om jeg har mulighed for at få et par høns, men nu er frøkenen altså på tapetet, og så tager jeg det som det kommer. I det hele taget er huset, haven og dyrehold, en drøm jeg stille og roligt er ved at gøre til virkelighed, og det er en beslutning der er kommet helt af sig selv. Jeg har brugt en del år på at få drømmen om et liv med en kæreste og tosomhed til at ske, men det kan bare ikke lade sig gøre. Fordi jeg er som jeg er, og fordi jeg har udviklet mig som jeg har. Kærester ødelægger mig, de kan ikke rumme mig som menneske, de svigter, kan endda være ondskabsfulde, og jeg selv har haft problemer med at elske mere end det har været sundt, men dyr.. dem kan jeg forholde mig til. Dem kan jeg have med at gøre, og de gør mig glad i låget. Kærester har formået, at smadre min evne til at elske andre end mine børn og mine forældre. Jeg stoler ikke længere på andre end de fire. Dyrene derimod DEM kan jeg elske. Og forkæle. Og de tager gladeligt imod. De kan rumme mig.

 

 

Og haven..

 

..  den står heldigvis endnu. Havde sgu håbet lidt på, at det fordømte møgtræ ved skuret ville knække i nat, men næææ nej. Til gengæld har det smidt masser af store og små bidder overalt i derude.

 

 

Der er tykke saftige knopper i mine klematis og løg som viser sig rundt omkring, hvilket er kommet noget bag på mig. Jeg mener.. vi har altså kun 11 januar!

 

 

Og Holger..

 

..  han holdt vagt imens