You won’t be missed..

 

 

 

 

Faneme nej. Ikke det der ligner. Forbandede opfindelse. NÅ!

 

 

Nu kan man måske så få lov, at vågne lidt op igen snart hva? Februar bringer inden længe lysere dage, og mit ønske er kun at vi må få en kopi af sidste års, hvor jeg begyndte min haves genopbyggelse allerede d 2. Kigger jeg tilbage kan jeg da heldigvis se, at det man dybest set ikke kan se forskel derude, fra sidste og og i år. Meget er sket siden, og det jeg brugte krudt på dengang, behøver ikke gøres nu, men eet sted trænger dog særligt til lidt omsorg. Mit stakkels skur, som har været præget af huller og vand og hvor jeg aldrig nåede at rydde op, kan slet ikke bruges lige nu. Jeg har flere slags frø, som skal/kan lægges til at spire allerede nu, så jeg må igang med at rydde bordet og få vasket potterne. En jagt på priklejord skal også indledes, for jeg har næsten ikke noget tilbage, og HELDIGVIS har jeg sparet op til netop det formål. Ku lige mangle, at jeg har været om mig med at sørge for frø af alverdens slags, og så har jeg ikke råd til jord!

 

Første skridt er energien.

 

Den mangler stadig, men jeg har faktisk været derude i dag. Bare en smule. Jeg VILLE have mine klokkeranker i jord nu, for de er længe undervejs og da sidste års forsøg døde i fødslen, så må intet gå galt i år. Jeg har frø til dem fra forskellige firmaer, og flere end de seks styks jeg stod med i 2014. Alle sejl er sat til. Det SKAL lykkedes. Punktum

 

Så er der de smukke grønne frø, der bliver til ligeså smukke planter. De er kuldekimere, så de kan stå udenfor og bare sørge for, at fryse og varmes indtil de skal til at vokse.

Husker I de her:

Bittesmå juveler ligner de. Det er frøene som bliver til ligeså fantastiske limegrønne spir.

Jeg er syg med dem, og da den portion jeg prøvekøbte i december kun var på ca 20 styks, vil jeg lige bevilge mig selv lidt ekstra. Lige nu har Isabella’s dem nedsat til 15 kr for en pose med nok til 165 planter sååååå, den handel er noget mere lukrativ end den jeg foretog på Etsy.

 

 

 

Jeg siger farvel til januar med begejstring og slutter af med et lille øjebliksbillede

 

 

Man siger at måltider er bedst indtaget i et roligt tempo. Ja, men det er så altså skrevet til mennesker, der ikke deler plads med en kat. Især en kat, der ikke er tilfreds med menuen, og som derfor nedstirrer sit menneske, lige indtil sidste plet er ren på tallerkenen. Glemt er den frokost samme kat indtog i en ruf ti minutter tidligere.. Mennesker skal ikke spise noget katte ikke kan lide.