12 februar 2015

Tilvænning og februarhaven

 

 

 

Så kom der ny header på bloggen. Jeg er ikke helt tilfreds med den, men den bliver her indtil jeg har fundet nogle bedre billeder. Her er jo bunker at vælge imellem, og det rækker min tålmodighed åbenbart ikke til nu. Jeg skal da bestemt også lige vænne mig til det nye navn, for når man har skrevet så mange år på samme blognavn, ender det med at det sitter fast på rygraden, som en slags identitet. Også når computeren er lukket. Jeg er heldigvis glad for at have skiftet, og synes at alt nu er som det skal være. For Holger og mig. Haven.. den er omvendt under stadig forandring .

 

Der sker noget derude nu. Både ved det der vokser op af mulden, og også ved de store linier.

IMG_3158

Jeg har forresten haft min lille svampedreng med derud i dag til en lille fotosession, for han er nemlig endeligt færdig. Det har ikke været et af den slags projekter, som bare kørte derud af. HOLD da op et fedtearbejde altså. Og så har jeg endda lavet to!  Dog mangler nummer to sin hat, og DEN bliver ikke rød med pletter. Jeg orker det bare ikke. Hatten er i sig selv svær at få pæn, og den røde er med en mænge fejl, men bagefter at skulle sidde og lave cirkler og så også sy dem på… det gider jeg bare ikke to gange. Nummer to får en brun hat, og så hedder han i fremtiden Karl Johan. Punktum.

IMG_3155IMG_3157IMG_3161

 

 

I haven har jeg i denne uge været i gang med det lidt tungere arbejde. Sidste år gjorde jeg ikke så meget ved komposten, selvom jeg troligt fylder alt det på den jeg kan hele tiden, så i år håber jeg at få lavet nogle rum til at dele og vende i. I første omgang har jeg bare vendt og rodet lidt op i den, for at kigge efter dræberæg. De skal faneme ikke ha’ det for let hos mig. På samme areal ligger det, der efterhånden er de sørgelige rester af den kæmpebunke flis, jeg var så heldig at rane til mig da jeg flyttede ind, og der blev fældet træer. Uden haveerfaring anede jeg ikke lige, hvad jeg ville bruge det til, tænkte bare at det kunne nok anvendes til et eller andet, og det skal jeg da også lige love, at det er blevet i løbet af året der er gået.  Også den bunke er blevet vendt og rodet i, og nu ligger en del af det spredt i haven, hvor det er forløberen til et stisystem, som senere skal anlægges. Det ser faktisk allerede flot ud, men jeg har en ide i mit hoved, som jeg håber at få realiseret..  en dag. Lige nu kan flis’en få lov at gøre kål på græs og ukrudt. Ikke nogen dårlig løsning, når det samtidigt ser pænt ud. Og i forbindelse med vendingen af den bunke, kom der nogle stygge pupper til syne, som jeg efter en lille rundspørge på IG, har skyndt mig at fjerne, fordi de ikke er så rare når de udvikler sig. Og der var rigtig mange af dem skulle jeg lige hilse at sige..

IMG_3140

EEEWWWW !

 

 

Flis og blade har efterhånden dannet en snoet sti ned gennem haven:

IMG_3137IMG_3141

 

 

Og i dag har jeg så gravet stauder og bunddække op fra gårdhaven for at omplante dem langs stien. Som altid er problemet med arms-tykke rødder under plænen til at tage og føle på, så det er et værre mas med sav, saks og spade før planterne kan komme i jorden, så jeg blev ikke færdig i dag.

IMG_3164IMG_3166

I potten har jeg sat en klematis. Ja faktisk to, men det var en fejl og fordi jeg på det tidspunkt var lidt småtræt. Der skal kun være een i krukken, og den anden skal hen og vokse op ad muren ved stuevinduerne. Det må laves om senere..

 

Stauderne som jeg har flyttet i dag, stod for alligevel at skylle rykkes da de voksede der, hvor udlejer har lovet mig at sætte ordentligt hegn op. I gårdhaven ind til naboen til højre. Den plads er det mest solrige sted, og derfor skal mine georginer bo der i år. Jeg har virkelig lært noget af sidste års sørgelige resultater, hvor halvdelen stod alt for mørkt, så i år skal de have fuldt skrue i gården.

IMG_3088

Jeg har gemt alle knoldene, og forleden kom så lidt ekstra jeg har købt på tilbud. Uhh jeg glæder mig til at se dem folde sig ud i al sin pragt. Og nu jeg er ved knolde og det der skal spire..

 

.. jeg har også modtaget en anden pakke med posten.

 

Den viste sig at være fuld af frø, men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvem der har sendt dem til mig? Der er et sødt kort ved, ingen afsender på kuverten og aehm.. underskriften ligner noget en læge har skrevet. IKKE for at være uartig, men jeg kan bare ikke tyde den. UNDSKYLD til den som har betænkt mig, og måske det er meningen at det skal være en anonym gave, dem får jeg til tiden nogle af, så det er helt ok, MEN så vil jeg da lige benytte lejligheden til at sige tak her fra. Jeg er superglad for frøene og tanken bag.

IMG_3074

Morgenfruerne spreder jeg i morgen langs stien. De kan snildt klare at blive smidt nu, da de jo alligevel ville have ligget hele vinteren, hvis de havde fået lov at drysse af planten naturligt.

 

 

NU viser vejudsigten, at vi her sydpå får helt op til OTTE grader og fuld sol fredag eftermiddag så gæt, hvad jeg har tænkt mig at byde weekenden velkommen med:

IMG_3119

YES!   Haveliv for fuld udblæsning.

11 kommentarer:

  1. Han er ganske skøn, ham svampedrengen. Ham kan du godt være stolt af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er jeg også. Ved jeg kan gøre det bedre, men ok.. skidt med det. Han ER nuttet

      Slet
  2. Altså hvis du boede bare lidt tættere på, så var jeg kommet forbi i weekenden..
    Jeg vil også ha have.. :P

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være så velkommen alligevel. Kør en tur og kig forbi :-)) Og forresten.. nej, jeg har absolut ingen smerter i håndene efter operationen. Det er kun selve arret som er lidt problematisk. Men det er intet i forhold til før jeg fik den ordnet. Jeg synes bestemt at du skal få din lavet også. Knus

      Slet
    2. Hvor var det nu lige du bor.. Kan ikke engang husk.. ha ha.. Mener bare at det var langt væk. :D

      Det er først om ca 1 måned jeg skal til undersøgelse på OUH og så må jeg se hvad de siger.. Til hverdag kan jeg for det meste holde det ud, men hvis jeg bruger hånden bare lidt for meget, så får jeg mange smerter og de ståler også op i armen, helt op til skulderen. Det bliver spændende hvad de siger til undersøgelsen.

      Knus<3

      Slet
  3. Sikke fint der bliver i din have :-) ang. blade på din sti husk de bliver og glatte. Hvis jeg var dig ville jeg lade bladene blive i komposten. Håber det er ok jeg "blander" mig.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig er det det. Jeg har brugt bladene også fordi jeg har lagt mærke til at de forsvinder vildt hurtigt. Der er intet tilbage i bedene af det jeg dækkede af med inden vinteren, men jeg tror da jeg lige vil smide lidt ekstra flis på. Tak for tippet :-))

      Slet
  4. Din have bliver så fin! Og svampedrengen er så skøn, men du ved drengebørn, er jo altid lidt besværlige;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak Malene også for kommentaren her. Og den lille svampedreng skal vist bare lige rettes lidt til haha.

      Slet