Jeg bør nok begynde at indarbejde en ny rækkefølge når jeg går i haven.
Ikke een. Ikke to. Ikke tre, men mange flere dage har jeg nu leget havedame, og når jeg så ikke har kunnet mere, har næste punkt været at få handlet lidt ind. Det fungerer ikke. Jeg er nødt til at få handlet inden jeg begynder at lege smartass, for efter timerne med praktisk arbejde får jeg så ondt i ryggen, at jeg nærmest kun kan kravle afsted. Det ser sgu så tumbet ud når jeg forsigtigt og langsomt, lister hen til supermarkedet og hjem igen.
Således også i dag.
Jeg fik en indskydelse, og nu har jeg et næsten færdigt højbed stående i gårdhaven.
Som det kaosmenneske jeg er, arbejder jeg jo bare ud fra, at det nok godt kan lade sig gøre. Jeg er totalt amatør, og har ingen erfaring med den slags opgaver, ejheller ved jeg noget om teknikker, eller hvad der er smartest at gøre. Jeg klør på og så skal det bare fungere. Det betyder selvfølgelig, at jeg sikkert nogle gange får gjort noget på en bøvlet måde, men sådan er det bare, når ikke helt kan samle sig om overblik eller praktik. Mit nye højbed bliver velfungerende når jeg i morgen gør det færdigt, men der er sikkert noget jeg kunne have grebet bedre an. Der er lagt aviser i bunden. Derefter granris i et tykt lag. Så et lag kompost. Og så er der hældt spagnum og alm jord på til sidst. Jeg tænkte ikke over, at fylde det yderligere med sten, grus eller træstykker før jorden, så ja.. der er mere jord i end der havde behøvet at være, men skidt med det. Jeg har jo hamstret til en lille ti’er forleden. De åbne sider har jeg ikke helt styr på endnu. Jeg vil ikke bruge plastik, for det kan jo ses på ydersiden, og der vil jeg helst at jordbær til at gro, så jeg tænker i at flette grene ind i stedet.
Det bliver nok heller ikke fyldt heeeelt op med jord i år. Jeg kan sagtens forholde mig til at plante lidt neden for kanten, og så næste år kan der blive fyldt mere jord ovenpå. Til efteråret er der så også plads til, at jeg kan smide et godt lag blade i feks.
Det er nu næsten et år siden ovenstående billede blev taget. Min hånd har det fint, men operationen har da ændret visse dele af dens funktioner. Arret gør feks ondt og strammer når det er koldt! Jeg er også en smule svagere til visse opgaver. Dørhåndtag er stadig ikke så rare at holde på. Eller støvsugeren. Jeg får faktisk ret så ondt af at støvsuge. Og således også nu, efter at have først savet og dernæst holdt på skrueren. Det som kræver kræfter og et fast tag, er bare ikke så let mere, MEN.. jeg har stadig ikke fortrudt, for alt andet lige kan jeg jo bruge fingrene igen, hvilket betyder hækling og strik uden problemer og DET er bare det vigtigste.
Efter timerne i formiddags ude, har jeg derfor siddet og bare siddet. Jeg kan ikke holde på hæklenålen lige nu, og er for smadret til at bevæge kroppen rundt i huset. Det er den rene elendighed og jeg er lige til lossepladsen. Tror faktisk bare jeg smider mig selv ud i småt brandbart, når jeg alligevel er derovre for at smide sækkene med potter ud..
Uha, jeg håber du er hjemme og ikke på lossepladsen ;-) Det er da et super flot højbed du har lavet! Du kan godt være stolt af dig selv! Vi har et enkelt højbed - med krydderurter. Problem: Kattene tror vi har lavet det som toilet til dem ... Jeg håber at Holger ikke får samme idé ;-)
SvarSletGod søndag aften til dig!
Hilnser fra Nana
Hvis du har nogle brædder liggende er de nemme at skrue på, for at lukke siderne.
SvarSletOg hvis ikke...så koster de næsten ikke noget i Silvan f.eks. de skal jo bare være rå og ubehandlet.