18 marts 2015

Forårsrengøring og oprydning i skuret

 

 

 

 

IMG_3953

 

 

Første morgenimpuls var at gå durk under dynen igen. Anden impuls var, at det ville være for dumt nu, hvor det endeligt begynder at være vejr til det, jeg har ventet på hele vinteren. SÅ, jeg tog mig sammen og gik ud. Spiste morgenmad og drak kaffe ved havebordet foran huset sammen med Holger.

IMG_3946

 

 

Et kig rundt, kan for tiden gøre mig helt overvældet fordi der er så mange store og tunge projekter, der skal tages fat på. Det plejer ikke at skræmme mig, men nu hvor jeg har det som om jeg er 90 og vejer 200kg, bliver tanken om tungt arbejde simpelthen for meget. Det endte i dag med en systematisk beslutning.

IMG_3951IMG_3952

Haveskuret trængte til en overhaling. For når der er orden og plads igen derinde, kan jeg stå der og lege med stiklinger og jord uden at fryse hvis det blæser. Den ene oprydning leder automatisk til den næste, og sådan kommer jeg vel igennem hele forhaven inden jeg får set mig om. Da jeg igen smed mig i sofaen manglede jeg kun en smule, og det kan jeg så tage fat på i morgen.

 

 

Først røg det meste ud, og siden blev en del af det sat pænt på plads igen. Jeg har fået samlet en vanvittig mængde af plastikpotter i enhver tænkelig størrelse. Mange flere end jeg får brug for. Nu har jeg to sorte sække fyldt med potter der skal væk, og er der en af jer derude, som kan se anvendelse for dem, er I mere end velkommen til at afhente dem her hos mig.

IMG_3954IMG_3955IMG_3956IMG_3957

Jeg mangler finpudsing, påfyldning af jordkassen, et par ting der skal op at hænge, og andre små detaljer som gør det til en praktisk arbejdsplads. På gulvet er der nu plads til, at jeg kan få en del af de spande ud, som jeg har stående på stuegulvet. I første omgang bliver det de knolde og planter, som ER begyndt at vågne og spire. De er igang, men kan godt klare at få sat væksten lidt tilbage, så de ikke bliver så ranglede.

 

Da jeg var færdig for i dag, gjorde min ryg og mine ben så ondt, at ikke een lille potte kunne transporteres fra hus til skur. Bare kaffekoppen fik det til at værke helt ned under fødderne, og på den måde kan man vist godt sige at foråret er ankommet. Dog synes jeg at jeg kan klare mindre og i kortere tid, end sidste år. Mærkeligt!

IMG_3939IMG_3941

2 kommentarer:

  1. Hold op hvor er du effektiv. Jeg synes du klarer meget, og skuret ser super indbydende ud nu :)

    SvarSlet
  2. Sikke en energi du lige fandt frem der og hvor blev det bare super godt.
    Det er virkelig smart med sådan en jord-kasse, det vil jeg ha når jeg får en have.
    Jeg vil også ha en skur. ha ha..
    Har selv givet min Mors have en forårs overhaling i dag, det var skønt..

    Skønt at foråret endelig er kommet..
    Knus <3

    SvarSlet