03 april 2015

En hurtig havevandring i solen

 

 

 

Lokket af lyde og aktivitet fra naboen, måtte jeg lige ud for at tage luft ind tidligere i dag. Igen.. jeg fatter ikke, hvorfor jeg har så ondt i mine kraveben, men havde jeg ikke det, så var jeg nok blevet derude. Der trænger i den grad til at jeg tager fat, men jeg er en smule nervøs for at gøre problemet værre i skuldrene, hvis jeg går derude og bliver kølet ned samtidig med at jeg sveder. Lige nu kan jeg faktisk ikke engang holde på strikkepindende, hvilket jo er nærmest en katastrofe.

 

Nå, men en tur i solen ville jeg have, og det jo NU at alt begynder at spurte i stedet for at kravle. Det ses tydeligt overalt og det er en fornøjelse. Små overraskelser dukker frem af vinterdækket blandt andet de her:

IMG_4477[1]

De var her ikke sidste år, men jeg husker heller ikke at have sat dem, så det er muligt at de er kommet herned fra mors og fars kolonihave. Jeg fik jo en masse i efteråret, og der er garanteret planter imellem, som resten af sommeren vil overraske mig. Det var svært at fange den gule blomst ordentligt på et foto, dertil var solen for skarp, og jeg for træt til at koncentrere mig om fototeknik, men den er altså nærmest helt tæt og fyldt med spidser. SÅ fin er den.

 

IMG_4462[1]

IMG_4465[1]

Jeg fandt også vilde og blomstrende røde tulipaner derude.

 

IMG_4473[1]

Inde i skuret har mine prøvespande det stadigt helt fint. Det betyder, at jeg uden at bæve godt kan sætte resten derud også. Det frigør noget plads, så jeg kan sætte gang i næste etape af frøsåningen. Jeg kan jo under INGEN omstændigheder leve med, at stå til bage for min haveveninde deroppe nordpå. Jeg mener.. hvis hun har pladsen så har jeg knagme også, omend det selvfølgelig hjæper hende, at hun har både drivhus og mistbænke. Det sidste er forresten en ret smart indretning, og jeg må simpelthen opfinde min egen udgave af sådan en indretning. Jeg mener.. jeg har jo pladsen til det.

 

 

IMG_4461[1]

Her står lidt af det jeg hentede hjem i går. I posen er der katteurt og i kapilærkassen står bla lupiner og nogle bunddækkeplanter, jeg allerede har glemt navnet på.

 

 

Det har været dejligt at gå min runde, og i morgen håber jeg at være helt klar til at begynde langsomt fra en ende af igen.

IMG_4460[1]

1 kommentar:

  1. til lykke med at du kom ud på tur, det er stort, ikke? og mon ikke de smertende kraveben skyldes at du er blevet uvant til at köre langt?
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet