11 april 2015

Planer for lørdagen

 

 

 

 

 

IMG_4684

Da jeg i aftes hørte om dagens udsigt til super forårsvejr, blev forestillingen om en dag i huset og forsigtige bevægelser, droppet til fordel for endnu en dag med oprydning i haven. Det er tungt arbejde, og jeg kan da mærke at jeg lever efter omrokering af sten, brædder, paller, jord, og fjernelse af tommetykke nælderødder.

 

Jeg tager det i bidder, og i går blev mit nye areal indviet. Der blev også fjernet stolper og hegn, så nu er haven efterhånden helt åben, og ikke delt i to.

IMG_4681

Jeg tager den tålmodige løsning, både for at spare på mine kræfter, men også fordi det er den eneste måde jeg kan gribe det an på. Jeg har ikke mulighed for at fræse jordstykket, og lige nu ligger jeg også inde med en masse forskelligt byggematriale, så to fluer bliver smækket på een gang. Hele jordstykket bliver godt dækket af aviser og plast, og der kan jeg så opbevare alt det, som ikke skal rode i haven. Om et par år er ukrudtet på den måde aflivet uden gift eller en ødelagt ryg.

I går fik jeg det første lille stykke renset og dækket af. Resten kommer senere, når jeg får hentet nogle af de billige presseninger inde i Jem og Fix. Selvom jeg gør mig i genbrug så vidt det er muligt, ER der effekter som jeg er nødt til at købe, fordi jeg ikke lige ligger inde med dem. Stille og roligt går det fremad og hver gang jeg har været igang kan man se tydeligt forskel på før og nu. DET er jeg ret tilfreds med.

 

IMG_3765

IMG_4682

2 kommentarer:

  1. Hmmm..min første kommentar forsvandt..
    Det ville se godt ud med noget vildvin op ad den husvæg. Den vokser hurtig og man kan få nogen der bliver røde om efteråret.
    Jeg har selv plantet sådanne op ad gavlvæggen ind til vores lade.
    Paller er tunge flyttet selv en del i dag..heldigvis kommer mit barnebarn i næste uge og henter 12 stk. til hendes overdækkede terrasse..sofakrog...:-)
    Har selv været lidt flittig i dag da de jo lover koldere vejr og regn de næste flere dage.
    Selv sen frokost med min datter blev det til..:-)

    Dejligt med 19 grader i skyggen..

    God weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jeg har netop planer om i den retning. Vil have en rådhusvin der og også henne ved skuret hvor jeg sidder. Har bare opdaget at de er forholdsvis dyre, hvis man skal have en der ikke kun er fire cm! De må derfor vente lidt. Lige nu er det presseningerne jeg helst vil have skaffet. Det er vigtigt at få begyndt processen med at lukke af for lyset, inden brændnællerne bliver alt for høje. Det glæder mig at du også har været ude i dag, og jeg håber at du har nydt det :-) Mange knus og i lige måde

    SvarSlet