Jeg øver mig i nyt

Jojo, her sidder jeg med min morsdagsgave fra Rasmus. Nemlig så. Sidste år deklarerede han i god tid, at han havde en gave til mig til mors dag. Den skred lidt i svinget og vi nåede min fødselsdag.. Og jul. Den højtpriste gave var lige lidt mere end han kunne klare, men han forsikrede mig om, at det nok skulle lykkedes ham at give mig, hvad han drømte om. Jeg har drillet ham kærligt i året der er gået, og har været såååååå nedtrykt over min døgenigt af en knægt. Hvad ligner det at holde sin gamle moder sådan hen måske! Hvad ligner det at gøre hende så nysgerrig og spændt i SÅ lang tid!!! Er han mon ude på at tage livet helt af mig?

Han er en værre en er han. Elsker at drille og fortælle røverhistorier. Altid har han pokerfjæset på, når han beretter om ulykker og skrækkelige hændelser, til sin mor og mormor og morfar. Det er så vi nogle gange er ved at trimle om af skræk over hans ve og vel, men så er det han flækker i et smørret grin og alt er bare fis og papir. 

Han er en lømmel er han.

En lømmel og en rigtig god dreng, for i år et par dage efter mors dag kom der en pakke. Inden i lå den IPad jeg nu sidder og skriver på. Tænk engang... Min søn har sgu foræret mig sådan en. Jeg er så glad  for hans omtanke, dog.. Det har taget indtil nu, før jeg har haft mod på at gribe fat i den og forsøge at lære den at kende. Min gamle computer er jo nærdød på andet år, så jeg tror jeg vil investere i et tastatur til iPad, det er ikke den store udgift nemlig, det vil gøre det mere behageligt for mine slidte hænder at skrive på. Har kigget på det her: 

   

Eneste jeg ikke helt kan finde ud af lige nu, er at skubbe billedet, så det står midt for. 

Jeg er også ved at fatte strikke app'en, der hedder knit companion med dens mulighed for at gemme pdf'er til at strikke efter, men det tager sin tid. Der er meget godt at sige om mit nye legetøj, men een ting driller.. Mine dårlige hænder og arme kan ikke lide at holde den så længe ad gangen. De falder i søvn og jeg får ondt helt op i albuen. Især den venstre, som stadig ikke er opereret, brokker sig over vægten, men NOJ hvor er jeg imponeret over billedkvaliteten! Især når jeg er på Instagram. Nu kan jeg jo pludselig SE hvem der er på profilerne, og hillemænd så skarpe billederne vi alle smider på, er. Blomster og pelsdyr er nu helt virkelige at se på. 

Imponerende 

Iøvrigt er det en generel fejl, at jeg ikke længere kan bruge Windows live Writer som skriveprogram. Det har jeg opdaget, efter at have set flere andre steder, at bloggere er nægtet adgang. Det er noget hejs, for derinde kan man altså bare nogle ting, man ikke har mulighed for her. Bum! 

Nu kalder søndagen. Det er sidste dag og søndag i maj, men det blæser nu nærmest mere en nogensinde så haven bliver negligeret, og selv er jeg endnu en dag pakket ind i flere lag uld. Fandeme godt man er strikker.. 

Fjernsynet agerer spejl, så I kan se mor her iført ulden kjole og poncho! I maj !!!!!

Her ligger Holger og gasser sig. Det var i går, og vi taler vel omkring otte ni timer, kun afbrudt af lidt luft nogle minutter, og et besøg ved madskålen. Han gider heller ikke ud. Kattens til forår vi har.