28 maj 2015

Blæsevejr, oprydning og farvel til lidt mere af fortiden










Om ikke andet er vejret da en opfordring til andet end havearbejde, og spørges kroppen er den godt tilpas med det. Hovedet derimod.. vil gerne ud. Det er som det er, og med det tog jeg sidste weekend så småt hul på mit smertensbarn. Det er ikke fordi det ligefrem forringer min hverdag eller generelle livskvalitet, ejheller tynger det mig mentalt konstant, men så alligevel lidt. 1.salen er og bliver ikke et sted, jeg bruger til andet end at sove og så skabe efterhånden uhørt kaostiske bunker af enhver art. Det ligner faktisk lidt mit hoved indvendigt, og det generer mig.

Det er nu ikke fordi jeg tror det ville være mere overskueligt for ikkekaos mennesker, for det er bare umuligt at have overblik, når man mangler møbler til at putte i. Nu prøver jeg så at få et overblik. Igen. Første etape har været, at gennemgå alle de ting jeg har flyttet med mig rundt i årene der er gået siden skilsmissen, og som ikke rigtigt betyder noget for mig længere. Det har været en løbende opgave, og jeg synes jeg har smidt ud og smidt ud og smidt ud, men jeg har altså stadig uendelige mængder af sammensamlet papir. For det er jo i bund og grund det, det er. Papir. En mappe med udklip kun om London, nogle helt tilbage fra årtusindeskiftet! Jeg har ikke rejst siden 2006..  To mapper med broderimønstre, samlet siden jeg var ganske ung, og dermed mere end 30 år gamle!! En mappe fyldt med inspiration til blomsterdekoration til jul er også tømt. Bøger om det hele. Intet af det bruger jeg længere. Der er meget mere end det, og det må have en ende.

Jeg ved ikke om mønstrene kan have interesse for nogen, men avisklippene ryger durk i skraldespanden, sammen med bøgerne om indretning.




Og sådan går det langsomt fremad, med oprydning og op og ned ad trapperne med bunker i armene. Jeg er ved at skabe mig en arbejdsplads ved spisebordet for at gøre målet om tankerolige egodage til virkelighed. Det roder endnu, men man kan faktisk godt se deroppe, at noget er rykket.

I dag har været passiv, jeg er så brugt at jeg mestendels kun kan sidde og kigge. Ud på haven, ligeud på tv’et og fra tid til anden på strikketøjet. Migræne har bestemt for mig, men da jeg kender årsagen til trætheden og ved at hovedpinen skyldes de månedlige hormoner, så slår det mig ikke ud. Min træthed har for een gangs skyld rod i, at jeg har kunnet bruges til noget godt så hul i resten. Også her er kroppen tilfreds tror jeg, for skuldre og arme/hænder bliver ved med at brænde og svie. Det bestemmer også frekvensen af strik og hækling, som lige nu er lav. Jeg ville gerne i gang med min indkøbte opskrift til en lækker trøje, men den kræver noget af min hjerne som jeg ikke kan mobilisere, nemlig fokus.


   ..  og derfor tror jeg bare jeg fortsætter med at strikke sjaler med nemme mønstre.


Og jeg må vente til en anden dag med at opklare, hvorfor jeg ikke længere kan få koden til at virke på Windows live Writer. Og hvorfor jeg ikke kan komme på gmail på mobilen. Og flere andre lign tekniske bøvlerier af samme skuffe. Jeg bruger lige nu bloggers egen skriveflade til at ja, skrive på, men det er da irriterende når man er vanemenneske.







6 kommentarer:

  1. Set udefra og over lang tid sker der så MEGET udvikling hos dig Henriette. At rydde op i gamle papirer og fortid er en mental renselsesproces. Jeg håber, at du selv kan se det og klapper dig selv på skulderen. Smerter, anspændte muskler og hovedpine er naturlige symptomer fra kroppen, der fortæller dig, hvor svær en proces du gennemgår. Måske skulle du give dig selv en belønning på søndag, hvor de lover godt vejr -:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, vejret er så ikke lige med os, men jeg belønner mig selv med varmt tøj og mere oprydning :-) jeg er rigtig stolt af mig selv kan du tro og det er berigende at lægge mere af fortiden bag mig. Den tynger og gør ondt, og har ingen ret længere til at være i mig.

      Slet
  2. Oprydning af ting som er 'gået døde' er noget af det bedste og mest opløftende....bagefter altså, for det kan være mentalt hårdt i det øjeblik man smider tingen i den sorte sæk- men man har jo så meget friere vejrtrækning bagefter......jeg er ikke den store selvhjælps-bog fan, men fandt en bog på biblioteket engang, der simpelthen hedder ' ryd op i dit rod'... Den er rigtig god at få ' kampgejst ' af. Metoden til at bryde kaos er oftest at simplificere. Husk at forære ting til genbrug, så føles det ikke så hårdt at smide ud. Hilsner og tak for spændende blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ryger noget til genbrug helt sikkert, det meste er dog papirting. Udklip, blade og bøger. Processen har været i gang i nogle år, og jeg er ved at have nået til sidste fase i bunkerne. Det er virkelig skønt og befriende nemlig. Så meget tristhed og lidt sorg ligger i de bunker, så de skal væk. :-)

      Slet
  3. Hej du! Vil bare sige at du roligt kan glæde dig til at din strikke-mojo kommer tilbage: Jeg er lige blevet færdig med den model du viser "climb every mountain" - og det er en klar vinder hos mig! Den er nem, men sjov at strikke. En ny måde at skrive opskriftens gentagelser var sjovt. Og så er den pæn! God fornøjelse :)

    SvarSlet
  4. Mit mojo er i behold heldigvis, men jeg forstår simpelthen ikke det første stykke med nakken! Jeg har aftalt med Karina at hun hjælper mig, når jeg er klar i hovedet til det. Det glæder mig at du blev inspireret og at den har været sjov at strikke :-)

    SvarSlet