Lige om lidt skal jeg ikke andet end

 

 

 

 

 

 

   …   bare fornøjes over haven.

 

 

Eller, det vil sige der vil jo til evig tid være projekter at tage fat på, men lige om lidt er de sidste georginer i jorden, og SÅ er det for en stund SLUT med graveri.

 

 

I år har det været knapt så fantastisk at tage fat på sæsonen, på grund af den slidte krop. Det har taget virkelig lang tid at få kørt arealet i stilling, selvfølgelig også fordi vejret har været mindre venligt stemt, og i dag da jeg stoppede dagens gerning derude, stod de sidste tre spande tilbage. Jeg kiggede på dem og noterede mig, at jeg måske næste år bare ikke magter SÅ mange gravninger.

 

Den tid den sorg.

 

 

Mor og far var her i torsdags og det var bare så dejlige timer vi fik sammen, inden de tog hjem igen. De er begyndt at skære lidt tilbage på deres egen haves indhold, og det betyder at de nærmest ankommer med karosseriet slæbende hen ad vejbanen hihi. Der blev læsset alle mulige og umulige havenipserier af, som feks et bord og TO!!!! fuglebure. Jeg har også “arvet” en gigantisk lygteting som jeg glæder mig til at se med levende lys til vinter. Store og små planter´, blade til at læse i, en bunke hvide duge, og andre havesager. Jeg har endnu ikke fået det hele på plads, men det bedste af det hele var det min mor fik med sig retur:

 

Den lille svampePoul bor nu i Lyngby og hun blev sindssygt glad for den. Den største glæde af alt faktisk. Da de kørte kunne jeg se den lille hæklede arm vinke op og ned hele vejen hen til hjørnet :- )

 

Siden har jeg bare tullet og ordnet og rodet og regeret som sagt, og nu er den lige ved at være der. Haven og gårdhaven. Klar til at nyde.

 

 

Og hov! forresten så har jeg da også fået et postkort forleden:

Min anden moster har sendt det her fordi det fik hende til at tænke på mig og Holger. DET forstår jeg jo ikke…