Ny erfaring.. Lykken er en svigersøn :- )

Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft/har det svært med at min datter er konverteret til muslim. Svært fordi hun med det har afsværget visse danske værdier, som jeg mener er vigtige, og som får konsekvenser for mine børnebørn. Sådan er det med forældre og børn. Voksne børn tager valg, som forældre måske ikke liiige er vilde med, men uanset må de valg respekteres, så det gør jeg selvfølgelig. Selvom det kan være noget af en udfordring. Jeg har jo i højeste grad også taget valg, som har fået mine forældre til at fortvivle. Børnenes far har for eksempel ikke været en fest for dem. I tre år, fra Josefine var et til fire, måtte jeg ikke være i kontakt med min mor og far. På trods af, at vi boede i naboopgange.. De boede 1 sal til venstre, og i opgangen ved siden af boede vi i stuen til højre, hvilket betød at vores loft så at sige stødte op til deres gulv forskudt. I de år gik de rundt og kunne høre, hvordan Josefines far råbte og skreg af hende, og deres hjerter bristede lidt hver dag. Det var en tid, hvor jeg var ude i noget med at snige mig til at besøge dem, indtil den dag hun kunne begynde at fortælle om, hvor hun havde været. Vores bryllup var de ikke med til. Rasmus’ første år gik de glip af. Og sådan har jeg mange ting på lager fra den tid. Mit valg. Dengang..

Nå, men det var lige et sidespor.


Vore børn tager valg vi ingen indflydelse har på, og sådan skal det vel også være.

Jeg har altid syntes, at min datters valg af kæreste og nu ægtemand kunne have været meget værre, selvom jeg som sagt synes det er problematisk med nogle af konsekvenserne. Der ER visse princippper jeg bare IKKE vil fravige i eget hjem feks, og noget har gjort mig decideret hidsig, men alt i alt kunne jeg nok ikke være mere tryg ved nogen mand til min datter, end jeg er ved ham. Han ER nemlig lidt et fund. Hun er tryg med ham, han har gode manerer og sunde værdier, i forhold til det her med at opføre sig ordenligt, han taler pænt og har et roligt gemyt. OG… så vil han vildt gerne hjælpe sin svigermor. STORE piont er scoret på den konto hehe.

De timer de var her i går, var nogle af de mest vidunderlige altså. Vi hyggede, jeg fortalte røverhistorier fra Josefines barndom, han fik babybilleder af se, jeg fik afleveret det arvegods som er fordelt mellem Josefine og Rasmus, vi fik dejlig mad og så fik jeg at se, hvor meget det kan rykke når et ungt friskt sundt mandfolk tager fat. Sammen fik vi lagt den store pressenning ud på det nye areal, og bagefter flyttede han alle ting og bunker hen så den nu ligger fast, og jeg har styr på matrialer. Sække med jord, mursten, fliser, en bunke grene, hegnsmatrialer og andet småtterier. Han fjernede også resten af det ødelagte hegn mellem min og Majbritt’s have. Tju hej hvor det gik.

Inden de tog hjem erklærede han kækt, at han ville tage Rasmus med herned og så kunne de da saaaagtens lige bygge et hønsehus. Jeg tror faktisk de synes det er vildt hyggeligt at nusse rundt hernede. Hønsehus eller ej, så glæder jeg mig vanvittigt til at de kommer tilbage, og allermest vigtigt i hele denne her smøre er, at jeg mærker med al tydelighed at min datter har det godt. Religion til side, eller måske netop derfor, så er hun et helt andet menneske end før i tiden. Hun er så glad. Hun er fuld af håb og tro på fremtiden. Hun har omsider fået sig gode veninder, hun har det dejligt med, hun er blevet social igen, og ja så bliver jeg også mormor en dag lover hun mig, for hun er begyndt at drømme om at blive mor.


Min elskede lille pige er blevet et voksent og helt menneske, på trods af alle de grimme odds der ligger bagved os. Der var en tid jeg ikke troede det ville ske. En tid med fortvivlelse og sorg over, hvordan det mon skulle gå hende, men nu.. er hun i gode hænder. Det føler jeg mig faktisk overbevist om. Min svigersøn har nemlig fortalt mig, at jeg ikke længere skal bekymre mig om hende, for nu passer han på hende og sørger for at hun har det godt. Jeg skal smide den dårlige samvittighed over at jeg måtte flytte væk fra hende væk, og han forkæler hende har jeg opdaget, og det til trods for at jeg også ved, at hun er en strid banan ligesom sin mor. Trunten får på nærmeste lige hvad hun peger på!  Og sådan skal DET da også bare være.