21 oktober 2015

Efterårsstrik

 

 

 

 

IMG_6593

Næste stykke efterårsstrik i rækken er færdig. Det er blevet et af de projekter jeg har lavet, som er virkeligt godt. Det er en ponchosweater, som passer perfekt, som er uden fejl, som er varm og dejligt blød OG som jeg godt vil have en mere af. På trods af at den var en dræber at strikke til sidst..

IMG_6596IMG_6598

Den var lukket af, da jeg besluttede at DEN lukning ikke var iorden, så jeg pillede op og strikkede det nederste stykke endnu en gang. Opskriften er baseret på Lene Holme Samsøe’s Paula, men jeg har forlænget istedet for at strikke hulmønster på. Og nå ja.. så er der jo også kommet ærmer på.

 

Næste stykke strik bliver en Marygenser

Foto hentet på Ravelry.

 

IMG_2203

Jeg strikker den nok lidt mere oversize, og så har jeg fået assistance så jeg kan strikke den oppfra og ned, modsat opskriftens nedefra og op. Det er nemmere synes jeg. Jeg er også igang med en dødlækker råhvid cardigan, men DEN kan kun strikkes på i særlige tilfælde, for med små snavsede kattepoter vil den være ødelagt inden den bliver færdig..

IMG_1708

Opskriften til den er fra Nørkleriet, og den hedder Ellens trøje. Det er tredje gang jeg laver den, og de første to var korte. Nu vil jeg have mig en god lang en og så kommer der nok lommer på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar