27 oktober 2015

Mere haveliv

 

 

 

2015-10-27 10.46.12-1

Jeg har overgivet mig endnu engang til Dropbox. Metoden med at sende nye fotografier via mail til computeren, og så kopiere over i en mappe er faktisk lige mig. Det er både let og fikst, bortset fra at når jeg sender fra min Ipad, så kan der gå    T I M E R    før de ankommer i indbakken. Det kan jeg så ikke lige holde ud at vente på. Derfor er der endnu engang en dropbox i mit liv. Det er tredje gang jeg henter den. De to andre gange blev den sparket ud af mine daglige vaner, fordi den alt for hurtigt blev fyldt op. At købe mere plads var jeg for nærig til. NU bruger jeg den kun til denne hersens operation, med at overføre billeder. Punktum.

 

Mine timer i haven her til morgen gav lidt mere på ordenskontoen. Det er det jeg så godt kan lide ved efteråret.

 

Foråret er vidunderligt. Sommeren dejlig, men efteråret. DET er lige mig. Her kan man se orden og geleder. Ukrudtet vokser knapt så hurtigt, så når man har renset et bed, forbliver det fint i længere tid. Annelise siger jeg er en smule ud over det almindelige, for hun kender ingen anden, som vil have farvekoordineret sit tøj efter sæson. Det mener jeg nu ikke er så sært, men ok.. det er måske ikke alle, som bliver småpippet hvis tingene ikke passer sammen. Lidt som med procelænet ik. Det skal da også være tilpasset sæsonen. Det blomstrede om sommeren, og de mere mørke og varme farver om vinteren. Og ligeså  tæpperne i sofaen.

 

IMG_9342

Nå, men jeg er ved at få ryddet op hos det, som har været naboens område tidligere, og det begynder virkeligt at ligne noget nu. Hver dag et par timer gør en forskel. Her er seriøst tykke nælderødder, men de ligger lige under jorden, så nu hvor den er ved at være medgørlig igen, er de forholdsvis lette at få fat i. Jeg får flyttet bunker af affald. Også de mystiske sager, der ligger begravet hist og her. Plastik, kapsler og masser af potteskår. Det er en regulær arkæologisk udgravning jeg har gang i.

 

2015-10-27 10.46.492015-10-27 10.47.14IMG_9341IMG_9343

Endnu ved jeg ikke helt, hvordan området skal benyttes, men eet er sikkert. Det skal være noget som er let at gå til, af hensyn til mine arme. Højbede er på tapetet. Og interessante buske tror jeg. Jeg tog i Brønshø et billede af en, som jeg aldrig har glemt synet af. Det er fra oktober, og en dag når jeg har fundet ud af hvad den hedder, så vil jeg have sådan en i min have.

IMG_1631

2 kommentarer:

  1. Hejsa H³ , den plante du har forelsket dig i er en "ildtorn" . det er en gudeskøn plante, blomstre med små hvide blomster i foråret og i efteråret kommer der disse flotte bær på og gør planten helt uimodstålig. den har pigger og de er kraftige. vi har den her som hækplante.
    men den kann ogstå op af en mur. for os med katte har den en dobbelt funktion. Fuglebuffet og der med også kattebuffet. :-( , men smuk er den og den fåes i gule/røde og orange udgaver. god fornøjelse med den, en virkelig pryd til haven. tak for dine skønne billeder af katte / buketter og haven.
    Mie Jessen

    SvarSlet
  2. Århhh mand, tusind tak Mie, hvor er bare skønt at du lige ved hvilken plante det er. Nu kan jeg gå i gang med at lede efter den. Den kan sikkert fåes samme steder som andre hækplanter. Det glæder mig også at du kigger med her. Tak for det. :-)

    SvarSlet