I sidste sekund, på et hængende hår, og en smule nervepirrende

 

 

 

 

Det her med det gule hus og fremtiden er gået hen og blevet lige en smule for spændende efter min mening, for i går blev det som sagt slået fast, at “kun” økonomien er det springende punkt. Som om det ikke også er nok.

 

Her til morgen gik det så lige op for mig, at med tre måneders opsigelse, kunne jeg risikere at det efter tirsdag ville være en ventetid helt til marts jeg måtte finde mig i. Som det er nu, er det bare enormt lang tid at gå med rotter i væggene og våde gulve. Og vanvittige eksistenser..

 

 

 

Nu sidder jeg så her. Det har været en lørdag, som absolut er begyndt på en måde jeg ikke er tilfreds med, og til orientering har jeg en brugt killing til salg, om nogen skulle have lyst. Herman er bare SÅÅÅÅ rastløs i regnvejr, så de første mange timer er dybest set gået med, at forhindre ham i at bide i alle ledningerne, at hænge i alt hvad kløerne kan hænge i, at splitte så meget som muligt ad, at lyde som om han er ved at dø af sult, at klatre på kanten af alle overflader, at skubbe til blade og garnlager og og og.. HOLD nu op jeg er helt forpustet. Alligevel nænner jeg ikke at forvise ham til den silende regn udenfor, hvor det også blæser koldt. Nu, endelig har han overgivet sig, og der er ro på både ham og naturligvis Holger stoneface. Samtidigt med mine anstrengelser udi opdragelse, fik jeg et tilbud fra uventet kant, så

 

 

JEG ER REDDET.

 

H U R R A A A A A A A

 

 

Min lettelse kan ikke beskrives, og glemte følelser af lykke, håb og tro ruller gennem hele mit småslidte system. Tænk sig, jeg har fået muligheden for at betale indskuddet, som er nødvendigt, OG at skrive en opsigelse lige meddetvuns. Der blev hjulpet fra en uventet kant, så jeg når det ovenikøbet inden første december gør jeg. Hvor hulen skal jeg så aflevere den henne forresten? Nå, det må jeg se om jeg kan finde ud af, faktum er at jeg kan komme væk herfra. Uden overdreven hast og i ro og orden. Arhmen jeg ved slet ikke helt, hvordan jeg skal opføre mig eller, hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu. Alt det praktiske får jeg hjælp til på mandag af Annelise, så det vil jeg ikke spekulere over nu. Eneste jeg vil er at splatte helt ud med tv, knitrende ild, kaffe og strik. Ikke mere spænding til mig. TAK. Jeg er helt færdig faktisk.