03 november 2015

Og så er jeg på den igen, den der ulidelige tankekarussel

 

 

 

Af skade bliver man klog, siges det.

 

 

 

Jeg skal edderbokkemig love for, at pågældende skade har hakket mig noget så eftertrykkeligt oveni knolden, at jeg i dag med forsinket reaktion, er både slået til jorden og rystet i min grundvold. Et værre tuderi har erstattet lykken fra weekenden. Jeg troede ikke, at jeg stadig havde eet gram naivitet tilbage i kroppen, og jeg mente også at jeg havde fået bygget en tommetyk mur op omkring mig, for at have et værn mod de slag fra mennesker, jeg tåler så dårligt. Dem som vender på en tallerken feks..

 

 

Jeg tog fejl!

 

 

Egentlig ville jeg helst forbigå i tavshed, men jeg kan ikke. Ikke helt ihvertfald, for jeg kan ikke komme videre uden at formulere mig. Så meget HAR jeg da lært. Ud med sproget. Stop karusellen med ord. Om ikke mange, så da bare lige nok til at det er formuleret.

 

 

IMG_1929

 

Jeg blev i sidste uge skudt i skoene, at jeg har modtaget økonomisk hjælp til et særligt formål, MEN at den hjælp i stedet er blevet soldet op på garn!! Den anklage kommer til trods for, at selvsamme hjælp er udstedt IKKE til mig eller min pengepung, men direkte til formålets girokonto. Jeg har med andre ord, aldrig lagt en finger på en krone af modtagne ydelse. Og det kan ovenikøbet dokumenteres med kvitteringer. For klarheds skyld, skal lige nævnes, at vedkommende som anklager mig for snold, er giveren af hjælpen, og altså dermed også samme, som selv har indbetalt på formålets konto og IKKE min!

 

Jeg blev i første omgang så rystet og skuffet, at jeg slet ikke kunne ha’ det i mig. Jeg lukkede simpelthen ned. Fortsatte med at glæde mig over dejlige udedage, men NU, her og i dag sidder jeg som lammet i sofaen, og eneste jeg kan tænke på er, at jeg fra dags dato må ophøre med, at modtage gaver og hjælp fra nogen som helst nogensinde igen. Jeg kan ikke klare flere skader så at sige. Og det uanset, HVOR presset jeg så kan gå hen og blive.

 

Jeg har brugt ÅR på at give slip på stolthed og æresfølelse. Brugt år på at vænne mig til at tage imod, og på at indlære i mig selv, at det er ok. Jeg har brugt SÅ meget energi på at slippe af med følelsen af nederlag, fordi jeg var havnet et sted, hvor det til tider har været svært at klare mig selv. I en helt ny tilværelse, som direkte konsekvens af min tillid til et menneske jeg stolede på. Faktisk er det netop i november, og om få dage præcis fem år siden, at jeg måtte ommøblere måden min verdensorden så ud på. Nu omsider var jeg havnet et sted, hvor jeg kunne tage imod uden at skamme. Den følelse er stendød nu med anklagen om, at jeg er uærlig, grådig, beregnende, og alt i alt et rigtigt slet menneske.

 

Lad mig sige det på den måde:

 

Jeg skal lige bruge lidt tid nu. Tid til at rejse mig igen. Tid til at repetere at det IKKE er ALLE, som tænker sådan om mig, og at denne anklage er så fuldkomme forrykt og vanvittig, at det IKKE er mig den er gal med, og fremfor alt skal jeg bruge lidt tid, som skal gå med at tørre en lind strøm af skuffede tårer væk fra mine kinder. For ja, de strømmer lige nu. Af skuffelse, men allermest af ærgrelse over mig selv og min egen dumhed. For hvordan kunne jeg da gå rundt og bilde mig ind, at gaver givet er uden påhæftede klausuler, eller at hjælp er ydet uden krav om modydelser. Min hjerne må bestå af en mos så grå, som denne tirsdags himmel.

 

Jeg er en rablende idiot. Et naivt fjols. Og en gammel gummiged. En snegl som må tilbage i sit hus, og en skildpadde som skal have skjoldet på plads igen.

 

IMG_1927

13 kommentarer:

  1. Sådan en gimpe!!!!!

    Det er så nemt at sidde anonymt og svine andre til. Det er en ussel gerning.

    Hils Holger og Herman, dine to verdens heldigste katte.

    SvarSlet
  2. Og var pengene så 'soldet op' (frygteligt udtryk) på garn. SO WHAT! Jeg mistede min mand for 5 uger siden, og jeg har dæleme købt meget garn under hans sygdom. Og strikket meget. Det er ren terapi. Intet virker så beroligende og afstressende som et godt strikketøj. Men det skal man nok være strikker for at forstå.
    Jeg fatter ikke, at mennesker kan være så smålige og mistroiske og have så ondt I røven over, at at andre får den hjælp, de har behov for. At man er på overførselsydelse betyder jo ikke, at man er umyndiggjort og ikke kan styre sit liv - eller sin økonomi. Og det betyder slet ikke, at man er et dårligt menneske! Jeg er I øvrigt fuld af beundring over de ting, du gør med din have. Det er SÅ flot og kreativt. Så bliv endelig ved med det. Vi er mange, der nyder at læse din blog og se alle de flotte billeder fra haven - og af dine katte.
    Kærligst
    Liselotte

    SvarSlet
  3. Det gør mig ondt, at du er blevet såret og gjort uret. Forstår godt du er ked af det.
    Naiv...Det ved jeg ikke om du er, men jeg vælger også at tro på det mennesker siger og ja, det er måske naivt, men så må jeg være det.
    Sender dig et varmt knus :)

    SvarSlet
  4. Undskyld mig, men hvad er det for en klaphat der har ytret sig der??. Dvs. at vedkommende mener, at du ikke må modtage og bruge et gavekort til garn - på garn??????
    Vi andre ville nok "nøjes" med at blive forbavsede (og en liiiiiiiille smule sure), men det vælter jo nærmest dig - så hvad fanden bilder hun/ han sig ind.
    Du skal på ingen måde have det dårligt - men der er jo let at sige for mig. Håber du hurtigt får rystet det af dig igen.

    SvarSlet
  5. Jeg har sendt en kommentar, som vist er blevet væk ?

    SvarSlet
  6. Kære Henriette

    Jeg tror desværre aldrig, man kan garderer sig mod den slags mennesker. Og nej, det er IKKE dig, der er noget galt med. Men derfor kan man dælme godt blive ked af det og skuffet. Selv folk der til ens ansigt, har sagt, at man var som en søster for dem (det har jeg prøvet), kan vende på en tallerken og stikke en i ryggen. Så du er ikke alene. Det gør SÅ forbandet ondt og lige netop den situation, er en jeg nok heller aldrig kommer mig over. Så jeg forstår dig.

    Du skal ikke lukke dig inde, det er vedkommende ikke værd. Jeg forstår ikke helt, hvad det er vedkommende anker over. Men hvis man giver en gave, og pengene er betalt direkte ind et sted, så kan jeg slet, slet ikke se problemet. Find glæden i dine fantastiske misser, roen det smukke landskab og de mennesker, der hodler af dig, og støtter op om dig. De andre - de kan rende og "hønse" helt præcis. Du ved, hvor jeg er. Knus

    SvarSlet
  7. Jeg sidder og tænker på, at et sådant menneske, som du skriver om må have det rigtig skidt med sig selv, og det behøver du inhvertfald ikke at have. Du har modtaget en gave til et formål, som ikke kommer andre ved, pengene er betalt, og så er den ikke længere.
    Måske er et sådant menneske misundelig over så imponerende godt du klarer dig. For det gør du! Din have, dit strikketøj og ikke mindst dine katte. Tør øjnene, puds næsen og løft så hovedet og gå en tur med de dejlige katte. Køb en trøste kage på hjemvejen til en kop kaffe.
    Til slut og tumper og klaphatte findes alle vegne og du er ikke en af dem.
    Det er nogle rigtig flotte billeder du har i toppen af din blog.
    Et stort knus Kirsten

    SvarSlet
  8. Hej Henriette!

    Jeg ved ikke hvad det ovenstående præcist handler om, men jeg har en gang sendt noget kattemad til dine katte, som jeg ikke selv kunne bruge, og jeg var kun glad for at det kunne gøre gavn hos dig. Jeg synes du giver meget igen gennem din blog og dine billeder og jeg har stor fornøjelse af at følge dine katte og er imponeret over den indsats du lægger i din have.... Jeg håber du kan ryste den dårlige oplevelse af dig og ikke "pakke dig helt væk" af den grund... Som andre siger: der er klaphatte overalt... Ønsker dig alt godt herfra..

    SvarSlet
  9. Er det ikke 'den forurettede giver' der burde lære lidt om hvad det betyder at give.

    Hvis man giver med klausuler, bliver det til en handel. Og hvis pengene er skulle være givet på en fejlagtig måde, er det jo ikke modtagerens fejl. Om fejlen kan rettes, er afhængig af en velvillighed der ikke opstår ved at anklage.

    Jeg kan godt forstå du er rystet.

    SvarSlet
  10. For pokker da, hvor kan man blive rasende på sådan et menneske. Du har absolut ikke noget at skamme dig over, så op med hovedet igen. Klap dig selv på skulderen og vær stolt over hvor langt du er nået. At strikke er som Liselotte siger den bedste terapi når man har det dårligt, så det behøver ingen at have ondt i r.... over. Kæmpe knus til dig fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    PS Også en krammer til Holger og Herman!

    SvarSlet
  11. Min kommentar er også væk ??

    SvarSlet
  12. Lad dig ikke slå ud af det; hun må da have det dårligt med sig selv. Ret ryggen min pige. Du kan og du vil, og så glem lige hende "tanten" - må hun beholde sine dårlige beskyldninger for sig selv. Lad dig ikke slå ud. Du er en gæv kvinde :-) Kærlig hilsen fra Gitte, en trofast følger.

    SvarSlet
  13. Arh, lad det fare.... Karma skal nok få vedkommende!

    SvarSlet