19 december 2015

Det glade vanvid







Der er nok ikke mange andre måde at sige det på, men det er MIT glade vanvid og derfor gennemfører jeg med stålvilje, selvom jeg burde lade være, OG selvom dagens hjælper med sikkerhed har dømt mig ja.. vanvittig.

Tre gange kørsel med en medium trailer og en gang med egen bil fyldt, var hvad jeg magtede idag, og med det nåede vi vel omtrent det halve af, hvad der skal flyttes.. fra haven!


Eneste jeg kan sige med sikkerhed er, at det er det hele værd i sidste ende.




Når det er sagt, så må jeg også sige, at det er begyndt at påvirke mine to små pelsede venner. Især Holger er bare ikke glad for alt det hurlumhej hverdagen pludseligt byder på. Det ser uvant ud både i hus og have, og han følger mig tæt tæt døgnet rundt. Herman er mere begejstret over alle de nye steder han kan hoppe op og ned fra, men i dag da vi kørte afsted ad flere omgange, var han godt nok ikke tryg. Det gør mig ondt for de to, og jeg glæder mig især til at de igen får en rolig og tryg hverdag i nye omgivelser. Hvis altså de gider være der..





Pernille har sendt mig en smart dingenot, som skal hjælpe dem til at slappe af når de er flyttet, og den bliver installeret et par dage før i det nye hus. ALT skal der gøres og ALT vil jeg gøre for dem. At hun har tænkt på dem, og set at den kunne hjælpe er simpelthen så fint, og jeg blev helt varm om hjertet da jeg åbnede pakken.



5 kommentarer:

  1. Kære Henriette. DU er en SEJ kvinde :-)
    Og så: en kollega af mig, der har kat og skulle flytte til nyt hus, fortalte mig at hun havde fået følgende råd af en garvet katteejer:
    1) hold katten inde i huset 1-2 uger
    2) tag gruset fra kattens kattebakke (grus som den/de har tisset på), og strø det hele vejen rundt langs hækken i den nye haven.
    På den måde ved katten hvor den bor :-)

    God flytning :-)
    Gitte

    SvarSlet
  2. Jeg tænker på om det er muligt at lave et "roligt område" i al "hurlumhejet" hvor "alt" længst muligt er "ved det gamle" - fx sofahjørnet ell. lign. - i det gamle hus for kattenes skyld? Og på samme måde indrette "et roligt område" - evt et rum - med kendte møbler/lugte/rutiner osv i det NYE hus - FØR kattene flyttes? Så at de flyttes fra noget roligt til noget roligt - så vidt som det nu er muligt? Den feliway-dims kan måske også bruges lidt allerede nu i flytterodet, hvis Holger har brug for lidt beroligelse?

    Held og lykke med det - til store og små :)

    SvarSlet
  3. Måtte lige google den der feliwaydims. Den er da smart og som Trunte skriver tror jeg den vil være god for kattene allerede nu. Og med hensyn til at være vanvittig, så er det der er skrald for den ene, guld for den anden. Jeg kan godt forstå du gerne vil have dine ting og planter med, man har jo nogen ideer med dem. Det gælder jo også for mennesker at de gerne vil have noget velkendt rundt om sig i nye omgivelser for at finde ro. Varme knus til dig og kattene fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  4. Jeg har flyttet med katte flere gange, og jeg har benyttet det "trick", som Gitte også skriver om. Nemlig at tage deres brugte grus med og strø det rundt i haven, så de kender deres egen lugt og ved, at det er dér, de hører til. Jeg er sikker på, at kattene vil med dig, for det er jo DIG og ikke huset, de er knyttet til. Knus

    SvarSlet
  5. Ej hvor er du altså bare sej. <3

    Knus <3

    SvarSlet