At flytte en kat eller to

 

 

 

 

 

At flytte er en hård omgang for både mennesker og dyr, men hvordan det bliver håndteret er forskelligt. Også katte imellem..

Holger er stoisk rolig på ydersiden til næsten alle tider, men der er ingen tvivl om, at det har stresset ham enormt. HAN har prøvet at leve alene og overladt til sin egen skæbne, så i ugerne op til, og i ugen bagefter flytningen er han ikke veget een eneste centimeter fra min side. Både før og efter har der været uger, hvor han ganske enkelt nægtede at forlade huset uden først at sikre sig, at jeg gik med. En både kær og rørende oplevelse, men også lidt bekymrende selvom jeg jo godt ved, at han nok skal blive glad for de nye omgivelser i sidste ende. Lige nu render han også rundt uden pels på maven, og nå der kommer mennesker på besøg gemmer han sig under en stol. Han er helt klart ikke glad for virakken.

 

Herman derimod har, indtil selve dagen for flytningen, boltret sig mellem kasser og bunker. Han har spænet og opdaget og bare haft en fest, men SÅ fik han også nok. En masse rumsteren, fremmede der gik frem og tilbage, ting som forsvandt, skramlen og bumlen med trailere og generel uro fik ham til at gemme sig i haven de to dage det stod på, og han ville kun ind når alt var stille og det blev aften igen. Efter lidt overtalelse kom begge ind i bilen, og blev flyttet som det sidste. Velankommet i det nye hus gik han i surmulende sultestrejke oppe på første sal i to døgn. Der lå han under Rasmus dyne og nægtede at overgive sig til sin skæbne.

 

Nu her ti dage senere er de begge ved at tø godt op. Herman kom ned efter to dage, og siden er det gået slag i slag med at opdage huset. Han elsker gulvtæppet i stuen, han har fundet ud af selv at tænde for kogepladerne.. (HYLOGGISP), han har været inde i alle skabe og nede i de fleste skuffer. Fra sidelinien kigger Holger på alle hans narrestreger, og tager det hele ind noget mere afdæmpet. Sammen har vi indtaget haven i små bidder, og især Holger har ikke været tilbøjelig til at ville ud uden mig, men i går SÅ kom det.. blikket, der med al ønskelig tydelighed fortæller at NU er det tid. Han ville ud, og han ville ud uden mig. Mandag, tirsdag og onsdag gik vi alle tre ud i solskinnet. Hele haven er hegnet ind, og imens jeg begyndte at danne mig et overblik over “planteskolen”, dryssede de to rundt på egen hånd for at se og snuse.

 

Jeg har selv lige været lidt rundt i området udenfor, og vi kan sagtens genoptage vores gåture når den tid kommer, selvom jeg stadig er lidt loren omkring evt hunde på ruten. Den tid den sorg, indtil videre er det såre simpelt, for den sidste tids kolde vejr har hjulpet de nye vaner godt på vej. Så snart de har haft spidsen af et knurhår udenfor, er de vendt durk om igen. Ikke på vilkår om en kat vil ud i frostvejr.

 

Sne derimod..

Her ser vi Holger kigge ud efter Herman, som med det samme var helt vild med det hvide underlige kolde noget. Tidligt tidligt i morges måtte jeg bare lige op for at se sneen, og så spænede den lille ellers rundt derude indtil jeg kaldte på ham og raslede med madposen. Sne er et hit også hos mig, det ved de fleste som følger med herinde, så senere skal vi selvfølgelig alle tre ud for at mærke vinteren.