Haven i Hune, Haveblade og frø

 

 

 

 

Januar er, foruden i år indretning og overblik, også havetid. Den form for havetid, hvor musklerne ikke bliver overbelastede og hvor tiden er til planer og fantasier.  Jeg har med en ny have, minimum en million ambitioner og ideer, som på en eller anden måde ikke skal glemmes, så januar er også at notere og tegne grove skitser. Det sidste har jeg ikke før besværet mig med, men nu er det tredje gang jeg skal igang med en ny have, og jeg HAR efterhånden opdaget fordelen ved at have en plan på forhånd. Allermest fordi min krop ikke kan holde til for meget i længden, men også fordi det trods alt er dødsygt, at flytte rundt i een uendelighed på de mere stationære planter. Derfor er det så dejligt at sitte på sin flade og se haveprogrammer, læse haveblade/bøger og fedte med frøposer. Januar med andre ord en måned for “armchairgardening”. Et rammende og herligt udtryk, som englænderne er mester for.

 

For at få overblik over min frøsamling, har jeg inspireret af Esther, i år lavet en farvesortering. Sidste sommer gik det op for mig, at jeg har alt alt for mange lyserøde blomster i forhold til, at jeg ikke er ret begejstret for lyserød, så jeg gik i gang med at indrette bedene efter farve i efteråret, men det kunne jeg jo godt have sparet mig set i bakspejlet, og nu er der det totale kaos i min havebørnehave, så jeg tager nok et år mere med farver i ren forvirring, men i mine frøkasser er der heldigvis kontrol over tingene. HEP!

 

 

Esther havde en ny omgang brugte havemagasiner og en hel masse frøposer med til mig, så med dem, mine havebøger OG mine blomstermalebøger, tænker jeg at jeg får dækket behovet for haveliv, indtil jeg kan komme i jorden.

 

Altså.. ikke mig personligt, men mine hænder. HA!

 

 

 

Jeg HAR faktisk allerede været igang udenfor i denne uge. Vejret er heldigvis ingen hindring når man som jeg skal begynde forfra, så med et halvt hundrede (eller mere..) krukker, kasser, potter, spande og møbler, er der masser at gøre imens dagslyset beriger dagen. Det gælder faneme om at få så meget som muligt af det. Dagslyset.

 

 

 

Som en ekstra lille blomstrende januar beskæftigelse, fik jeg tingene på billedet ovenover med mig hjem fra Maribo i dag. Jeg måtte uanset vejret afsted på mine sommerdæk, fordi jeg dagen før nytår formåede at smide mit dankort væk! Træt som jeg var. Det blev selvfølgelig spærret pronto, men det betyder desværre også, at jeg ikke har noget kort før i næste uge engang, og i dag var der så kun en enkelt muggen halvtredsøre tilbage i min indtørrede portemonnæ. Efter at have fejet sne og underholdt katte, drog jeg derfor afsted i sneglefart ind til banken. Det er en helt vild fornemmelse at have sedler i hånden vil jeg lige hilse at sige, og jeg sørgede for at hæve nok til både fornuftige madindkøb, OG lidt fis og ballade til mig selv. En smuk vægkalender til køkkenet, en nedsat malebog, og lidt farver blev det til hos boghandleren, men først efter at have brugt dejligt lang tid på at gå rundt og snuse bøgerne ind. Det er en ganske særlig fornemmelse, som ingen moderne læsemaskine kan overgå.

 

 

 

 

Januar er på mange måder sådan her: