Så fik jeg da lige det på plads!

 

 

 

 

En forsjov lille test på nettet har slået fast, at hvis man ikke kender mig, men kun kigger på et foto, ja så er jeg altså 73! Et billede fra 2013 slår derimod fast at jeg er 30 år!!  Ikke at det føles særligt overraskende eller fornærmende, for jeg har længe følt mig som en hundredeårig indvendigt, og synes selv at livet virkelig kan ses på mig nu. Det ved jeg godt at jeg har skrevet om før, og også fået læst og påskrevet, at jeg hverken ser værre eller bedre ud end andre middelaldrende, men det er nu i min optik trist at ældes før tid. Den kraftige allergi har tæret på huden ved øjnene og jeg render rundt med poser som ikke vil forsvinde, hvilket absolut er et minus synes jeg. Jeg er forfængelig nok til ikke at gide se mere træt ud end nødvendigt, og sidste års voldsomme angreb har simpelthen sat sig permanent under øjnene, men heldigvis kan man ikke se det særligt tydeligt når jeg har briller på. Visse ting står ikke til at ændre, men havde jeg råd fik jeg det sgu rettet op på med nål og tråd! Jeg er egentlig ikke fan af operative indgreb, ihvertfald ikke på mig selv, men omvendt kan jeg risikere at det bare bliver værre og værre for hver gang jeg har haft en tur i allergikarrusellen, og DET synes jeg er sååååå træls.

 

Her er jeg 73:

 

.. og her er jeg 30:

 

Jeg har allerede vist billeder sidste år, af den forandring der har vist sig i mit ansigt. Dengang var det billeder taget med seks-otte års mellemrum, og selvfølgelig sker der ting og sager i fyrrene med så mange års mellemrum, men når nu jeg har besluttet at jeg VIL have et bedre helbred inden jeg om otte måneder fylder rundt, så måske jeg skulle forære mig selv en lettere opfriskning af de hår jeg har tilbage som IKKE er grå. Dog vænnede jeg mig aldrig helt til den mørke brune farve som ellers altid har været min, men mindre kan også gøre det.

 

SÅ altså..

 

Operation gørnogetveddet starter i mit hoved ved mentalt at forsøge at fokusere på et liv som ikkeryger og med bare en smule bedre kost. Igen ved jeg, at jeg har skrevet om det til bevidstløshed, men det er SÅ svært for mig at implementere forandringer. Det kræver fokus, koncentration og stålsathed, tre programmer som slet ikke er kodet ind på harddisken, og hver gang jeg forsøger sker der et eller andet, som får de tre kodeord til at slettes på sekunder, og så er jeg ligeså spejlblank igen.

 

 

 

*********************************

 

 

Den første dag i februar har jeg lavet nul og en fis, og sovet lidt. Og nå jo så har jeg da forresten fået bælget alle de tørrede frøstande, som jeg har gemt fra sidste års ærteblomster. Hvilken bedrift HA!