Billedkvaliteten er ringe, for jeg havde nok lidt travlt i aftes da jeg sprang ud i det sidste sollys for at indfange haven.
Lørdag var sådan en aprildag, som vi har haft alt for få af synes jeg, så den blev udnyttet til jeg nærmest måtte kravle ind i bad. Også kaldet knokl til du segner og betalt i dagevis bagefter.. Ingen tvivl om, at jeg gjorde mere end godt er for mine arme, men nogle dage er bare sådan når der er noget, som bare ikke kan vente. Feks har jeg planter som SKAL i jorden nu. Planter som jeg uhæmmet har soldet i sidste uge da jeg fik min boligsikring udbetalt med tilbagevirkende kraft. Hehe.
To en halv måned tæller også, når man som jeg ikke har meget at spare op af, så i stedet for at være fornuftig og bruge dem på mad eller lægge til side til den seng jeg virkelig mangler, så strøg jeg altså afsted på rundtur efter gode tilbud. Netto, Rema, Spar, Føtex, Jem og fix OG Silvan fik jeg besøgt over et par dage i sidste uge, og resultatet har været at jeg nu har en del af de krybende planter jeg elsker parat til, at blive sat på plads. Klematis, Jordbær, Rådhusvin, Lavendel, Spanske marguritter,Stikkelsbær, mere jord, gødning, roser og lidt andet blev det til. Det kunne ligne en mindre formue, men jeg har været virkelig effektiv, så alt er fundet til fornuftige priser. Især lavendlerne er jeg tilfreds med. De er fundet i Føtex, og selvom der går nogle år før de virkelig batter i rabatten i det ene bed, så fik jeg altså 12 styks for 100kr. Det er sgu i orden er det.
SÅ altså, i går gik jeg i gang med at rode og gøre ved. I dag gør jeg arbejdet færdigt. I morgen ligger jeg sansynligvis bare og stønner og har ondt af mig selv.
Bedet her er en redningsaktion, som jeg er vældig tilfreds med. Jeg satte i første omgang planter, som er flyttet med hertil. SÅ kom der regn, og jeg indså at jeg havde overset at lige netop der falder der vand i et gardin ned fra taget. For at spare mig selv for en omplantning er der i stedet lavet en rende i jorden foret med plastik. Den er fyldt op med sten og den forsætter ned af et lille “vandfald”, hen langs fliserne og ender ude i det andet bed.
Optimal udnyttelse af regnvand. Nemlig.
Hej Henriette!
SvarSletEr lige kommet hjem fra et par dage i Sverige, og blev så glad, da jeg så at du er begyndt at skrive igen. Ja, det der med ømme arme er nok et forårsfænomen, mine er ømme som en byld efter at have fjernet græstørv, så jeg kunne lave et nyt hindbærbed. Hvor er din nye have blevet fin, det var godt du flyttede de hortensier! Og med hensyn til at bruge penge istedet for at spare så er de givet godt ud på planter. Tænk på al den glæde de vil give i fremtiden! Mange varme knus her fra Bornholm. Glæder mig til at følge dig fremover!
fru Jensen
Gudhjem
Mange tak Kirsten, noget skal jeg jo bruge alle billederne til haha :-) man kan aldrig bruge for meget på sin have kan man vel, det er sådan en virus man bliver ramt af tror jeg, når først kan har oplevet at noget vokser i egen have :-)
Slet