I dag er jeg på en mission. Mine frølinger skal pottes om så jeg i år kan få større held med grønsagerne, end jeg har haft de forrige år. Jeg gør mig ikke meget i køkkenhaveambitioner, fordi jeg ikke helt kan rumme de anbefalinger, som følger med. Det er som om alle har forskellige krav til pleje, og nogle må ikke stå samme sted flere år, andre må ikke være naboer, nogle må ikke sås for tidligt andre kan godt komme i jorden nu. Desuden har jeg hverken drivhus eller mistbænk (endnu) så det kan være sin sag at drive kraftige planter frem om foråret.
Der er ikke plads til regelsættet i hovedet, som i forvejen knokler på højtryk for at kunne gøre det bedste for blomsterhaven. Jeg gør masser af ting galt, hvis man tager nørder og professionelle med på råd, men det kan ikke være anderledes. Det lykkedes jo alligevel hvert år, at få masser af frodighed og det skyldes en simpel men effektfuld hemmelighed.
Vil I vide hvad min hemmelighed er?
Ok, jeg vil fortælle den, men HUSK.. den er hemmelig og I må ikke fortælle det til nogen. Vel :- )
For at få den frodighed jeg elsker, sørger jeg for at smide masser og masser af de billige, men hurtigtvoksende tallerkensmækkere, jeg fylder hver en lille krog og hvert et lille hul udenfor bedene med frø af sommerblomster. I en lille sprække mellem et par fliser ryger der frø og jeg smider morgenfruer i grams mellem grus og krukker og ned i det lille hulrum mellem to sten. Alle de steder som pr definition er udenfor nummer, bliver der lagt et lille frø eller ti. Det giver det her vilde og tilfældige look som jeg bedst kan lide, og som passer til den ukurante have jeg kan bygge mig til.
Letfældigt oversat kan man vel godt sige, at jeg tænker ud af boksen ud af blomsterbedene. Af samme grund holder jeg så meget af de krybende planter. De kravler som de vil og udsletter de lige linier i fliserne. Nemlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar