Sku man gå i seng igen..

 

 

 

Jeg venter hele den lange vinter på lyset og foråret, så jeg vil helst ikke misse et sekund, men i dag er jeg mest tilbøjelig til at gå i seng igen. Hormonhovedpine, iskolde vinde og en væltet spirekasse er faktorer der hver på sin måde, bare gør mig SÅ træt.

En spirekasse med sirligt spirede lysegule tagetes, væltede og al den fine løse såmuld røg bogstaveligt talt i vasken. Med den også de små planter. Heldigvis fik jeg forsigtigt samlet spirene sammen, og de blev alle sat på ny i knapt så ordentlige rækker. De skal nok komme sig og gro videre, men når motorikken ryger er det tid at stoppe op.

 

Vinden er mindre agressiv i dag, men den er der endnu og den er stadig pivkold, så det ligner at jeg må lade have være have endnu en dag, eller i det mindste indtil sidst på eftermiddagen, hvor solens varme er mere mærkbar. I de nu tre dage, hvor intet er set efter, har både vind og vejr og katte sat sit præg på visse dele af haven. I aftes inden solnedgang nåede jeg at spotte flere planter, der så både sølle og sløje ud. Og sådan er det med forår og nye planter. Der skal nurses hele tiden for at de kan sætte sig, der skal vand til og det har vi sjovt nok ikke fået hernede på disse kanter.

 

Og sådan er det med april og forår.

 

Man skal gribe de dage som er håndtérbare, og lade de uartige dage passe sig selv.