Den blå himmel næsten mit øje blænder

 

 

 

En stille helligdag er nu ikke det værste at stå op til. Er himlen blå er den endnu bedre, OG er haven sprød kan jeg næsten ikke forlange mere.

 

 

 

 

Hver dag sker der lidt derude, og onsdag ligeså. Dog var det ikke en dag med det hårde arbejde. Jeg sparede arme og hænder, og gik stedet stille rundt og bare nød.  Og ryddede op. Der er ikke meget tilbage, som mangler en plads, af alle de dimserier jeg holder af at fylde haven med, men der er en smule. Ting og sager er ikke bare noget jeg smider tilfældigt rundt omkring, så derfor tager det sin tid. Det sker når jeg lige pludseligt kan se noget for mig.. Således er det feks gået med den tidligere fuglevoliere. Selve rummet vil være perfekt til senere at fylde med brænde og nettet, ja det er jo genialt til mine S-kroge. Så nu er jeg begyndt at dekorere. Der er lidt justering af farver og matrialer, men ideen er ikke dum:

OG sådan går det sin gang her i nye have. Jeg er ved at vænne mig til de omkringliggende lyde, som foruden fuglepip og fjerne landbrugsmaskiner ( som jeg synes er hyggelige lyde), også inkluderer andre og mindre smukke nuancer af menneskeskabte ørebæer. Sådan er det at bo i en by. Jeg slipper bare ikke for det, og mit held er at jeg god til at cocoone og bare ignorere det. Men vænne mig gør jeg nok aldrig. Det ER altså en mindre isoleret have, så når en nabo har firetusind unger til at hoppe trampolin, imens de voksne sidder og drikker øl og skændes og diskuterer, kræver det en ekstra indsats at gå rundt og lade som om man intet opfatter. Kontrasterne har gode vilkår på min vej. Nogle skændes og råber, kommer med afstumpede vittigheder og smækker med døre, andre sidder stille på deres flade og klipper kanter og forvoksede græsstrå med en lille saks…. Og da selvsamme naboer med flid nægter at hilse på mig, til forskel fra resten af de forbipasserende, er jeg ikke i tvivl om at de synes jeg er for underlig, præcis som jeg tænker om dem. Forskelle kan være umulige at få til at mødes.

 

Og fred da være med det.

 

Mit hjemmelavede drivhusarrangement fungerer så fint, og så snart varmen begynder at stige om en times tid eller to, bliver lågene løftet så planterne kan vænne sig til frisk luft. Dog er jeg ikke altid heldig med mine frølinger, så i går knækkede jeg for det første to stks græskar til min voldsomme irritation, og så er agurkerne mærkeligt slatne at se på?? det forstår jeg bare ikke. 

 

Nå, men det meste lykkedes det mig jo at få til at gro fint, så jeg må nok bare være tilfreds med mine babyer.