I dag besøger jeg tandlægen

 

 

 

Det er ganske vist og helt korrekt. Og også en ommer, fordi jeg for snart tre uger siden aflyste den tid jeg havde. Der er nemlig udsigt til minimum to rodbehandlinger, hvoraf den ene altså er næste på listen over tandbehandlinger. Alene tanken flippede jeg så meget over, at jeg “kom til” at aflyse af bare skræk, men i dag SKAL jeg bare. Jeg SKAL jeg SKAL jeg SKAL!

 

 

Jeg SKAL.

 

 

Mandag ankom min gave fra Rasmus, og jeg kan godt fortælle at den er gigantus enormus! SÅ enormus er den, at den ikke engang kan komme ind under vandhanden, som er monteret udenfor..

Det var jo ikke lige en tanke jeg havde vendt, så jeg er altså som totalt havenørd og skør kælling ude i noget med at fylde den ene vandkande med vand fra en som er mindre. Bum bum.. kom da ikke her og bliv væk.

 

 

Vand er iøvrigt et must i min have, og jeg har det efterhånden flere steder derude. Her står der feks et lille havearrangement i keramik, som jeg selv har fremstillet til mine forældre engang i forrige århundrede da jeg var teenager. Det er en “kopi” af deres kolonihave. Nu er det endt tilbage hos mig, og jeg synes det er så fint at det kan stå i vandet,  FORDI  med Herman er der overhængende fare for sammenstyrtning af hele bygningsværket uanset hvor jeg sætter det. Engang var der faktisk ryg på de to små stole, men det er der ikke mere..

 

De sidste tre år har jeg også ufrivilligt fået en mindre samling af låg!

 

Det er de sørgelige rester fra køkkentøj, som er røget på gulvet enten pga Henriettes mortoriske problemer eller pga en kat eller to.  Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig nænnet at smide lågene ud, og nu har jeg samlet hele herligheden udenfor i vand. Og når jeg siger samling, så er det fordi jeg nu seriøst har tænkt mig at begynde en regulær samling af glas og porcelænslåg til havebassinerne. Har I nogle liggende så send den da gerne i min retning :- )

Som det ses er samlingen endnu i sin vorden og ikke særligt imponerende, men det skal jeg nu nok få lavet om på hen ad vejen. Det er nemlig ret fedt at kunne se en anvendelse for noget som ellers er dømt helt ude.

 

 

Og jeg vil ikke høre et ord om at jeg ikke er rigtigt velforvaret!