Jeg skynder mig at indtage torsdagen

 

 

 

Det siges at vejret vender lige om lidt, og så gælder det vist om at få de sidste dråber ud af forsommeren i denne omgang.

 

 

Jeg har i den grad nydt mine privilegier som havelejer de sidste uger, og kan nok ikke sige mig fri for at huset i samme tidsrum er blevet forsømt på det groveste. Som i, at Josefine har været flittig til at renholde, men jeg har været teenager og dermed efterladt mig spor af tøj og bunker overalt, hvor jeg huserer. Pinligt pinligt. Med den noget køligere pinse vi går i møde, er der god grund til at tænke lidt i oprydning og indendørs sysler.

 

Men ikke i dag.

 

I dag skal det, som ikke helt tåler dårligere vejr endnu sættes i læ. Blandt andet rykker jeg for en sikkerheds skyld, pelargonierne ind under halvtaget. Sommerbordet bliver pakket sammen for denne gang, og hvis der ellers er noget som kan tage skade af pludselig genkommet kulde, bliver det også lige beskyttet lidt.

 

 

Og så fik jeg da forresten gennemført det fordømte tandlægebesøg i går. Ikke på en særligt værdig måde men.. jeg gennemførte. Nu har jeg tre tænder mere reddet, og jeg slap for en frygtet rodbehandling, men ikke uden gråd og piv. Det er simpelthen så åndssvagt, men af bare nerver sidder jeg der som en anden femårig med tårerne trillende og en snotnæse, bare fordi jeg ikke kan klare at gabe op! Arhmen altså for fanden da, hvor er det bare for meget. Heldigvis tager tanddamerne det pænt, og jeg går derfra med en øm kæbe og intet andet. Jeg har ikke en Kim Larsen kæft, og min mund er ret lille så jeg er altid nærmest på vej til kæbebrud efter sådan en omgang ude i hjørnerne. PIV!

 

 

 

Nu venter så den anden side…