Jeg elsker min græsplæne

 

 

 

 

Kortere kan det nok ikke siges, men det gør jeg altså.

 

Den grønne plet er helt uundværlig for mig, og nu synes jeg det begynder at ligne noget med de ideer jeg har haft i hovedet.

Den klippede kant ud til fliserne blev godt nok lidt for bred, men det må bare se at gro til igen må det. Det skal kun være, så der er lige linier og skarpe grænser på fliserne, det har jeg det bedst med. I det hele taget går jeg helt i glemaltandet-land, når jeg sådan sidder på jorden og klipper med to forskellige redskaber. Det er simpelthen ren meditation, og sikkert også derfor jeg lige var lidt for ivrig ved den yderste kant.

 

Jeg tager mig god tid til at gøre den trimmede del helt skarp og lækker at se på. Bruger tiden til at slappe af og tænke alle mulige tanker, imens jeg klipper og et par damer stopper op ude på den anden side af hækken, fordi de himmelfaldent opdager at jeg kun slår noget af plænen! Og gud hjælpe mig om ikke “hun” også sidder med en køkkensaks og klipper!!!  Jo jo, der er ingen tvivl om, at nogle mener jeg simpelthen helt har tabt småkagen hihi.

 

Det er bare sådan, at med en lille plæne er der muligheder, som en stor, større eller kæmpeenorm græsplæne ikke helt indbyder til. Og det benytter jeg mig af nu. Så jeg klipper og studser og slår og klipper lidt igen.

 

I det lange græs, som bare helst skal vokse så langt som det gider, har jeg smidt en blanding af forskellige blomsterfrø iblandet lidt tør jord. Jeg håber på en lille blomstereng inden efteråret kommer. Når jeg det ikke i år, så vil det ihvertfald lykkedes næste år, for der er også flerårige iblandt. Og så bliver der ellers vandet. Og for at gøre vanviddet fuldendt går jeg bagefter med en løvrive for at pjuske op i stråene. Vi er lidt ude i, at der er kattepote trædeforbud, men jeg besinder mig.. Som en frisør må jeg bare rede min vilde plæne lidt med jævne mellemrum.

 

 

Fik jeg sagt at jeg elsker græsplæner?