16 maj 2016

Søndagsgerninger

 

 

 

2016-05-15 09.23.29

Jeg fortsætter med at være helt i bund med kræfter, så søndag var hviledag og det bliver mandag i nogen grad også. Ikke helt galt når man kigger ud af vinduet. Vejrkontrasterne i dette land er bestemt ikke noget man ikke bemærker, så at gå fra 10 grader til 25 grader og tilbage til 10-15 grader og kraftig vind giver en fornemmelse af at man lever ik.. 

 

Sagt lidt kortere:

 

Jeg fryser gør jeg. Det er koldt er det. Jeg har taget sokkerne på igen har jeg.

 

Kattedyrene er sådan set ligeglade. De har jo dejlig pels og et godt sovehjerte.

 

2016-05-15 21.31.33

Her ligger Holger feks. Han har ikke værdiget Josefine eet blik siden hun flyttede ind, så det kom i nogen grad bag på os da hun i lørdags fandt ham i dyb søvn på sin seng. Han gider uhyre sjældent besvære sig op på første i det hele taget, og det er på samme måde nærmest aldrig, at hun lader døren til sit soveværelse stå åben. I lørdags var solsystemets planeter åbenbart i xenith, så kat og dyne ku gå i eet. Ikke et øje var tørt og pigebarnet oplevede pludselig på egen hånd, hvordan det er at forsøge at finde plads under dynen, uden at fratage en kat dens vigtige søvn. HA!

 

2016-05-15 20.22.08

Og så er der jo ham her. Dynamoen. Han elsker sin hængekøje så højt gør han. Han elsker den så meget at den allerede er ved at gå op i sømmene.

2016-05-15 19.43.08-1

Det opdagede jeg i aftes og så var gode råd dyre, eftersom sådan en tingest ikke lige er til at reparere ordentligt. Først og fremmest er bøjlen begyndt at få en bekymrende vinkel i nedadgående retning, men værst er det jo at inden længe er der hul hele vejen rundt. Så jeg måtte hurtigt finde på noget..

 

2016-05-15 20.52.51

Det blev en Storm P igen. Mit strikkenet, som jeg har fået af Miri, og som jeg er totalt glad for, er modvilligt lånt ud til formålet, fordi det lige passede til at trække ud over hele indretningen, og binde med en knude så det sidder fast. Nu går han ikke igennem lige med det samme, og farverne er også noget pænere end den brune pornoklub plydspels. Omvendt mangler jeg så nu et farvekoordineret strikkenet, hvilket jo i den grad kan få mig til at ryste, for man KAN bare ikke fragte strikketøj/hæklerier rundt i emballage i ukurante farver! 

 

 

Det er faktisk ligeså uacceptabelt, som at drikke kaffe om vinteren af en blomstret kop.

 

 

Det KAN man bare ikke altså.

 

2016-05-16 09.25.052016-05-16 09.25.18

Og se nu her. Her er jeg netop gået i gang med en cardigan, som skal være med lidt striber og iøvrigt lyseblå. Den ville jo have passet perfekt ned i det nu udlånte net.

 

Det KAN I da godt se ik.. :- )

1 kommentar:

  1. Ja vejret skifter så man knapt kan følge med. Ingen grund til at pakke vintertøjet væk endnu....
    Skønt strik du er gået igang med. 🤗

    SvarSlet