Jeg er begyndt på en cardigan til mig selv. Endeligt kan jeg holde til at strikke igen. Ikke som tidligere, men dog alligevel lidt. Sådan må det være indtil jeg får ordnet hånden. Jeg kan godt lide pasformen på Rasmillas Linnea, og desuden er det et mønster jeg ikke skal tænke det store over, så derfor bliver det den jeg genoptager min karriere med.
Planen er striber på bærestykket og så skal den foreløbigt være lyseblå resten af vejen, men det er da muligt at en anden farve passer bedre, det kan jeg først vurdere når striberne er strikket og jeg har taget fra til ærmer.
Josefines sjal er godt undervejs, men eet projekt er aldrig nok her. Jeg er nødt til at have noget at veksle i mellem, for ikke at begynde at kede min hjerne.
Det er heeeelt andre kulører jeg bevæger mig i her, end dem jeg ellers plejer til mig selv, men jeg indrømmer at det er saftige og skønne forårsfarver, som faktisk ikke er så ringe endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar