Vi kender det alle sammen

 

 

 

 

 

Når vi bliver trætte bliver tolerancetærsklen en smule lavere. Mange kvinder bliver desuden hormonelt udfordret omkring visse dage i en cyklus. Hedder man Henriette OG er træt, OG tæt på menstruation, OG døjer med vanskeligheder omkring opfattelsen af de budskaber, der bliver sendt i hendes retning…

 

… ja, så har man sådan set opskriften på drama og nogetnærtætpåmord.

 

 

 

Fredag var ikke lige min dag. For nu at sige det mildt.

 

 

Jeg ved ikke helt, men nu det her med at være tolerant falder mig på en elendig dag, så svært at jeg næsten er tæt på at gå grassat, men jeg besinder mig og lever i stedet med forkrampede kæbemuskler. Fredag var sådan en dag, hvor jeg simpelthen næsten ikke kunne beherske min irritation over en nabos trang til, at høre reklamefinancieret radio for fuld hammer ni timer non stop. Jeg   G I D E R  ikke høre musik, som andre har besluttet for mig. Jeg  G I D E R  slet ikke høre på idiotiske radioværter, og endnu mere fladpandede reklamer for alt mellem himmel og jord på sydhavsøerne, fra jeg står op til jeg går (næsten) i seng.

 

Jeg vil bare sidde fredeligt i min have og lytte til fuglepip og vindens susen vil jeg.

 

Jeg vil lytte til fuglepip og ikke alskens trakasserier andre naboer i mellem, men sådan gik det også fredag. Ikke sjældent står der damer og kalder på mig. Er jeg ikke i haven, bliver de ved til jeg dukker frem fra hus eller skur! Det prøver jeg så at tage med oprejst pande og sænket pistolføring, men fredag gik et eller andet bare grueligt galt for mig. Dame 1 beklager sig over nabo nummer 2. Jeg forsøger at undvige med et lunket svar. Dame 1 forsøger som jeg hører det, at få mig til at droppe et hint til nabo nummer 2 om et problem, som jeg glider helt af på.  Senere på dagen møder jeg så tilfældigt nabo nummer 2, og her begår jeg så den vanvittige brøler, at nævne dame 1 ( som iøvrigt er samme, som hader morgenfruer og som ligger i krig med det halve af nabolaget). Nabo nummer 2 og jeg taler udemærket sammen, og det er jeg sådan set tilpas med, på det niveau vi har.

 

SÅ sker der det, at nabo nummer 2 flipper helt skråt og spæner til dame1’s dør, hvor hun råber og skriger som en besat. Dernæst har jeg dame1 i haven igen, hvor hun nu nægter nogensinde at have sagt som jeg har hørt det. Jeg skal fluks og lige nu rette henvendelse til nabo nummer 2 for for at rette op på min skade, og dernæst skal jeg sørge for at nabo2 siger undskyld…

 

 

 

J E G     M A G T E R    B A R E    ikke mennesker. I denne her situation kan jeg simpelthen ikke gennemskue om det er den fordømte borderline der lige fik mig til at opfatte noget helt galt, eller om jeg virkelig HAR hørt det som jeg synes. Uanset, så er det fantastisk at jeg, som bare allerhelst vil gå og passe mig selv og min egen andedam, alligevel og uforvarende bliver en del af nabostridigheder. Føromtalte dame 1 er, skal det lige siges, som sagt berygtet for ikke at være helt let at omgås, og jeg har gjort mit for at passe mig selv, men det er godt nok svært når kvindemennesket spæner frem og tilbage forbi min have fem tusind gange om dagen! Jeg nægter at flygte ind i huset hver gang det sker. Og med det in mente, har vi også grunden til at jeg ikke forlængst har, med enten vred eller sukkersød stemme, anmodet en fjerde nabo om at dæmpe musikken lidt.

 

DET vil nemlig sætte et eller andet i gang, som jeg ikke på nogen måde kan forudse enden på, og det gider jeg slet ikke.

 

Fik jeg sagt at jeg drømmer om at bo på en mark?