Et lille hej og besøg fra Sjælland

Det er nu seks dage siden jeg fik snittet hånden, og det går sådan set godt. Det er selvfølgelig en udfordring at tage bad feks, men alt i alt er det nemmere end da højre hånd var gennem turen. Hånden er stadig hævet, og jeg er i tvivl om hvornår jeg kan begynde at strække den helt ud. Endnu tør jeg ikke af frygt for at såret sprækker op.. 

        

I dag er første dag jeg har haft duppet forsigtigt på det med vand og lidt sæbe, og nu skal den lige have lidt luft inden jeg tager plaster på igen. 

Ellers går det godt her. Haven fik endelig vand i nat, for første gang i næsten to mdr.. Hidtil har det vand vi har fået, været nærmest fordampet inden det ramte jorden, men nu er der vand i baljerne igen. 

I går var min mor og far hernede og det var SÅ dejligt at se dem. Som altid kom de 

med en fuldt læsset bil, men dog ingen planter denne gang. Inden jul sidste år lukkede min morfar endeligt sine øjne for sidste gang, og der var en mængde sager til mig efter at lejligheden var ryddet. Mine forældre går også selv og tømmer deres kolonihave så småt, for det er nok ikke så mange år endnu de orker den, og for nu at sige det pænt, så har min mor ikke så lidt samlet gennem fyrre års haveliv.. 

De næste dage kan jeg snildt bruge på at sortere i tingene tænker jeg. Både havebord, arbejdsbord, køkkenbord og spisebord er fyldt!  

Haven passer sig selv i det store hele, for jeg kan jo ikke være sååå aktiv, men jeg har da med min lille saks fået begyndt på at studse hækken, og i går morges tog naboen lige ydersiden så den ser skarp ud igen nu. Det er kun indersiden langs vejen som mangler, men det er hurtigt gjort. 

Forresten var det netop d. 14 juni morfar ville være fyldt 105, men i stedet for at sende kort måtte jeg jo i år nøjes med at sende ham en tanke, og forestille mig, hvordan han og mormor nu sidder sammen og kigger ned på min nye have. 

Jeg skriver på iPad, så derfor ser indlægget nok anderledes ud end ellers..