01 juni 2016

Ingen kan beskylde mig for…

 

 

 

… at rende doktoren på dørene.

 

2016-05-30 13.26.40-2

I sidste uge fik jeg så endeligt taget mig sammen til at tage den lange rejse (fem min på cykel..) derhen.

 

Hvis ikke jeg var så doven og pas på det her med venteværelser og ventetider, så kunne jeg ellers snildt få hilst på lægehuset i tide og utide. Jeg kunne feks få taget mig sammen til at få gjort undersøgelserne omkring allergien færdige, jeg kunne også lige få talt ud om dum læge i psykiatrien, eller jeg kunne se at få undersøgt hvad pokker det er der gør, at jeg stadigt humper rundt med en underlig smerte lige der på bagsiden af knæet.

 

Endnu har jeg ikke fået det gjort.

 

 

 

IMG_4329

Jeg skal åbenbart helt derud, hvor der bare ingen vej er udenom, og der er jeg så nu med venstre hånd. For to år siden fik jeg jo opereret den højre for karpaltunnelsyndrom, og siden har den venstre sådan set bare stået i kø og ventet på, at jeg fik taget mig sammen. En af grundende til min langmodighed, handler om forundersøgelsen. Jeg  G I D E R bare ikke tage turen helt op til Roskilde een gang til. I sin tid glemte den første læge jeg havde hernede, at notere begge hænder til undersøgelsen, så da jeg stod i det lille rum nægtede hospitalet at undersøge begge hænder. Jeg fik undersøgt højre og dermed basta!

 

 

Røvbanan siger jeg bare til det. En lang tur nordpå, to min i venteværelset, fem min på briksen, og så ellers retur sydpå igen. Det er sådan noget min personlighed bare slet slet ikke har overskud til at tage på en pæn måde.

 

 

Nå, men nu har jeg så altså fået den fordømte henvisning, og sød lokal læge mente faktisk helt bestemt, at jeg ikke behøvede at skulle helt til Roskilde igen. Hun var absolut overbevist om, at det hele kunne klares i Nykøbing, så det var da en lettelse af høre. En lettelse bliver det også at få operationen overstået, selvom højre hånd aldrig helt er blevet sig selv igen. Det vigtigste, at jeg fik min strikkeevne tilbage, ER jo gået som det skulle og alle fingre er brugbare og vækket til live på ny, men selve arret og hele håndfladen har fået lidt mén af proceduren. Det svider altid ved berøring. Det er ikke noget som ikke er til at leve med, men det betyder jo at jeg er lidt loren ved at få venstre ordnet, for at gå rundt med TO svidende ar synes jeg måske nok er lige i overkanten.

 

 

I aftes fik jeg så besked fra hospitalet om dato for undersøgelsen, og siden har jeg forgæves forsøgt at åbne brevet. I disse så elektroniske tider er det jo totaaaalt effektivt, at alt foregår uden papir, men een ting kan man dog ikke få mig til at klappe af, og det er når man så skal have adgang til diverse dokumenter og vigtige beskeder, så virker skidtet faneme ikke. SYV forsøg og jeg får stadig den samme fejlkode, så inden jeg får opklaret indholdet af brevet, må jeg lige ringe til NemID først…

 

2016-06-01 08.33.40

“der er i øjeblikket lange ventetider..”

 

.. bum bum..  “ beklager det er ikke herinde fra fejlen kommer, vi kan se at du bliver logget på helt som du skal, så det må være hos e-boks fejlen ligger. Prøv at ringe til dem i stedet for”.  

 

2016-06-01 08.47.16

“Ja ja ja, jeg HAR tjekket det hele i hoved og røv flere gange og NU vil jeg så bare gerne tale med en medarbejder. Nå, I åbner først klokken ni siger I, jamen så går jeg da bare ud og surmuler lidt over det gør jeg. Vi høres ved senere..”

 

Satan i edder hele hule og for fanden i øjet altså!

 

I sidste ende skal hånden nu nok få sit snit, og så venter en periode med sjov og forbindinger inden jeg igen kan strikke/hækle som en besat. HA!

2016-05-30 13.26.40-1

 

 

 

Fik jeg forresten sagt, at jeg synes computere og elektroniske breve er noget lort

 

Update: Har simpelthen bare ringet direkte til Nykøbing i stedet for, og DER kan man da få svar på tingene og jeg skal have undersøgelsen d. 9/6. Det andet problem gider jeg ikke bruge mere tid på idag. NÅ!

9 kommentarer:

  1. Godt løsning, sådan gør man det! Nyd din dag, og så håber jeg vejret er lige så fint dernede som her.

    SvarSlet
  2. It og anden teknik skal bare virke, ellers kommer jeg også op i rødt felt!

    SvarSlet
  3. prøv at logge på i en anden browser i morgen i kølingheden. Google crome eller firefox. og ja IT det skal bare virke ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke forsøgt igen endnu. Jeg bruger Crome, og det underlige er, at jeg dagen forinden ingen problemer havde med at logge på! Men tak Margit :-)

      Slet
  4. Øh, tror du ikke, det var den venstre du fik opereret dengang?

    SvarSlet
    Svar
    1. Øhh nej det tror jeg så ikke. Meget er jeg, men ikke højre/venstre forvirret og det er uden tvivl den højre hånd jeg sidder med et ar på.. Tror DU måske bliver forvirret fordi jeg har taget billedet foran et spejl ;-)

      Slet
    2. Ja så må det være mig der er helt rundforvirret. Jeg var nødt til at prøve og gå ud og gøre det samme i et spejl og du har fuldstændig ret. Kan slet ikke få det ind i min knold.

      Slet
  5. Hej. Er lige blevet opereret for det samme i venstre hånd. Fik valget om jeg ville have et snit ned gennem det halve af håndfladen eller kikkertoperation. Øh. Jeg lod lægen vælge. Det blev kikkerten. Det er gået fint. Nu tre uger efter ( skal på arbejde i morgen ) er der lidt ømhed. Men arret er helt. Som i helt , og ikke ømt eller sviende. Jeg ku strikke lidt efter 1 uge. Nu strikker jeg løs igen. Krydser fingre for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eiiii, jeg vil da helt klart spørge om jeg også kan få kikkertoperationen. Tak for det Jlene. OG rigtig god weekend :-)

      Slet