R.I.P mr Poet Leonard Cohen

 

 

 

 

I dag er en trist dag. Og i dag er efter planen en glad dag.

 

Leonard Cohen er død. En nyhed som måske ikke er så chokerende, som dem vi hørte om i foråret, hvor flere store faldt som fluer. Han var jo en ældre herre, men alligevel. En stor poet har forladt verden nu. Jeg nåede at opleve ham live, hvilket jeg tager med mig som en fantastisk oplevelse fra min ungdom. I det hele taget har jeg oplevet en masse, dengang jeg var yngre end jeg er i dag.

 

I mit nuværende liv, kan jeg af et ærligt hjerte godt erklære, at det mest sindsoprivende og ophidsende jeg oplever, er den evige flytten omkring!

 

 

I dag fredag var det egentlig planen, at NU skulle det være. Alt er pakket ned, alt er klar. Jeg er forberedt til tænderne, så intet kan overraske eller slå mig af pinden. Og så dog alligevel. Vejret er stadig det eneste ingen har kontrol over, og som jeg sidder her og skriver regnesner det igen! Fordi jeg flytter på trailer og bare ikke vil have flere møbler ødelagt i en flytteproces, er vådt vejr det eneste som kan vælte læsset så at sige, og vådt er det lige nu.

 

Det kan selvfølgelig ændre sig, men jeg kan næsten ikke klare mere usikkerhed så det stresser mig enormt at jeg ikke ved, hvad det ender med fra dag til dag. Det ville bare have været så dejligt befriende om jeg havde haft mulighed for at flytte i en lukket bil. Det har jeg så ikke, så jeg er i stedet nødt til at læne mig op ad en beroligende dosis kemi for ikke at gå helt i spåner.

 

 

Fredag er efter planen en glad dag, og jeg satser på at gøre alt hvad jeg kan for at den skal blive det. Basta!