Vi bed tænderne sammen og hentede det sidste i går

 

 

 

Jeps! det gjorde vi nemlig. Naboerne og jeg. Eller… ret beset var det dem der hentede, for jeg stod nærmest bare og gned hænder og bed negle fordi det sidste var så tungt og uhåndtérligt, og fordi mine hænder ikke selv kunne tage så tunge løft, OG fordi jeg havde det enormt dårligt over at de skulle tage slæbet.

 

De tog det pænt. Også da sovesofaen efter et historisk besværligt flyt, nåede min nye plæne og derefter gik i stykker. Alt det mas og alle de løft og så ender det med at den blev dømt ude, inden den nåede ind!  Kæft jeg synes det var pinligt, men sådan går det og sådan går det hver gang jeg flytter. Der er altid noget som må efterlades, og noget som går i stykker eller får slag der skæmmer. Intet at det jeg har med mig er efterhånden intakt, men skide nu være med det. Jeg har da heldigvis stadig min luftmadras og DEN er heldigvis uden huller. Endnu. Jeg ville have brugt sovesofaen som permanent seng i soveværelset, men da jeg ikke har haft en seng i årevis, er det ikke noget jeg kommer til at savne mere end jeg allerede gør.

 

Nu står sofaen så, som et styrtet fly ude i haven og venter på at storskrald kommer og henter den. Allerede inden flytningen havde jeg besluttet, at i stuen skulle den ikke stå. Den har aldrig helt været mig, mest fordi den er så hamrende ubekvem at sidde på, og fordi jeg synes to sofaer er lige i overkanten her. Min gamle arvede sag er nu dronning i gemakkerne. Jeg har givet den en kjole på, så farven er mere spiselig.

 

Jeg har min stue hos mig igen, og faktisk er den endnu mere fantastisk end jeg troede den kunne blive, og endnu bedre end den jeg er flyttet fra. Den havde jeg så ikke set komme, den dag jeg blev sagt op. Det gik som det gik, og ærligt talt er jeg slet ikke færdig med at holde armene over hovedet endnu. At ulykke er vendt til held er et lille mirakel synes jeg. Kattedyrene er totalt vilde med alle de store vinduer, som de bruger meget tid på at sidde og kigge ud ad. Først det ene og så det andet og så tager vi lige det ude i køkkenet, og så spæner vi hen og kigger ud i haven gennem terassedøren.

 

Og nu det med at kigge ud i haven..

 

.. det er de ikke enen om at synes er helt vildt fantastisk.

 

 

 

 

Og nu det med vinduerne.

 

Her er overdrevet lyst når solen skinner!  Ikke at det er en slem ting, godt lys er vigtigt og for mig helt nyt i hussammenhæng, men faktisk er her så lyst når solen skinner, at jeg bliver helt sneblind altså.. Det er mange år siden jeg sidst havde hvide gardiner og een ting er sikkert, de tager udsynet men absolut ikke lyset.

Nu står solen jo lavt på himlen og måske det bliver knapt så blændende til sommer.

 

I det hele taget er her bare pænt nu. Jeg har stadig migræne dagligt, men her er pænt. Jeg har heller ikke sovet igennem i to uger nu, men her ER pænt.

 

I dag er det 1. søndag i advent og jeg har lavet en krans. Ikke så kunstnerisk overskudsagtigt som først planlagt, men den er lavet og den er lavet billigt. Fandt en stage til en ti’er i genbrugen, fire røde æbler, grønne rankler fra haven, mos fra plænen og lidt nipsenåle og glimmer. BANG! og det var det.