Tiden bare flyver, og i aften er det præcis 14 dage siden, at jeg sad her den første aften i huset. Jeg har det godt her. Andet kan jeg vel ikke sige til hele balladen, og når nu det ikke kunne være anderledes, er jeg faktisk i DEN grad totalt begejstret og rigtig glad. Det er fjerde hus, men det første hvor jeg kan sidde i min stue og samtidigt have den skønneste udsigt til haven. I det hele taget er her skønt at skue ud af alle vinduerne, hvilket man jo stods alt ikke just kan påstå tilfældet er i Søndergade. Her var udsigten et nedrivningsparat hus og en lukket gård. Kun fra bagkøkkenet kunne jeg se haven..
Nu ser det sådan ud:
Fotoet med alle lysene udenfor er taget fra mit nye yndlingshjørne:
I morgen henter vi de allersidste møbler, og så kan jeg for alvor lukke døren til Søndergade. Det er jeg glad for nu, og endnu mere glad bliver jeg selvfølgelig den dag jeg kan sige det samme omkring haven. I dag kom de første to ladninger hertil, og jeg har med stor interesse fra begge katte sat tingene rundt omkring.
Forleden ryddede jeg højbedet her, og kan jeg skaffe noget jord, så bliver det her jeg lægger alle de løg jeg skal have gravet op igen.
Jeg er gået direkte og stædigt efter hurtigt at få “mit hjem” tilbage, og det har jeg fået. I nye rammer, men helt klart mit hjem. Jeg har sovet virkelig meget, men i de fleste vågne stunder har jeg været effektiv, og så gør det jo også en forskel at jeg har gjort det her så mange gange efterhånden.
Fik jeg sagt at jeg er totalt glad. Igen. .. ?
Begge katte er i den grad også ved at vænne sig til det nye liv her, og der er flere favoritsteder både ude og inde. OG der er en terassedør med vindue i..
Nu sidder jeg lige her og ser lidende ud.. så kommer mor nemlig farende for at lukke stakkels mig ind igen.
Æv bæv der blev du narret, for jeg vil nemlig slet ikke ind alligevel. HA!
Hov! nu gik hun. Nå, men så kan det da også bare være det samme. Så sidder jeg da bare her og lader som om jeg slet ikke er her.
Hvor er det dejligt at høre at du er glad. Og det ser så hyggeligt ud. 👍
SvarSletMange tak Jlene :-)
SletKære skønne Henriette
SvarSletDet glæder mig så meget, at læse, at du er glad. Og at du er ved at være helt på plads inde.
Jeg håber for dig, at flytningen af haven går let.
Og håber du kommer til at falde godt til, hvilket billederne fortæller mig, at du er godt på vej til, det ser så hyggeligt ud.
Mange varme hilsner
Dianna (DiSign-Keramik)
Mange Mange tak Dianna. Haven.. må jeg bare tage i små doser, og ellers er jeg bare glad nu. Føler mig lettet og heldig :-)
SletHold nu helt op hvor du har nået meget. Du glider da flot og elegant ind i julemåneden, som du gik og glædede dig til, lige før du fik opsigelsen. For ikke at gå glip af julen, ville du først begynde at kigge efter ny bolig efter jul. Og hvad er nu sket! Set udefra ligner forvandlingen noget, der ellers kun kan laves med en tryllestav. Hvor er det også dejligt at kattene har forstået, I har fået nyt hjem. Det var klogt og en meget stor fordel på mange møder at I ikke flyttede længere væk. Fantastisk godt gået Henriette. Mette.
SvarSletEn meget stor fordel, som jeg helt klart takker mig selv for at have set. Mange tak Mette :-)
SletTil lykke med dit nye sted! Det ser allerede så hyggeligt ud! Og lys ind og god udsigt ud er fantastiske ting :-) Vi er selv for nylig flyttet på landet med en masse pæn udsigt, og det nyder jeg bare så meget!
SvarSletGod weekend til dig!
Hilsner fra Nana
Ja du bor jo helt eventyrligt i de nye omgivelser, men jeg gør mit til at jeg også føler mit hjem sådan :-) Udsigten er en kæmpe bonus Nana :-)
SletDet ser total hyggeligt ud , Henriette. Det glæder mig så meget at du og misserne er faldet til og er glade . Go weekend.
SvarSletMange tak Joan :-)
SletHolger er allerede blevet "dørmand" I sit nye hjem..<3
SvarSletHåber at du finder noget jord så løgene kan komme i højbedet..sikke en skøn udsigt det vil blive som at få foråret ind i stuen.
Dejligt at du er glad så bliver vi andre jo også glade når det går så godt.
God weekend fra Lisbeth
Det er han nemlig haha. En stor sten er løftet fra mine skuldre nu, og jeg kan bare gå og glæde mig over december og det kommende forår :-)
SletMange tak Lisbeth
Godt <3 kh Maybritt
SvarSletDet var jo det jeg sagde, du har bare det der "magic touch", og får lynhurtigt gjort et lidt trist hus til et hyggeligt hjem! Og så dejligt at både du og kattene har fået udsigt til haven (o: Når jeg tænker på hvor meget du nåede i den anden have på en sommer så er jeg sikker på du nok skal få forvandlet denne have til et paradis også. Varme knus til jer alle tre fra
SvarSletfru Jensen
Gudhjem
Det tror jeg helt bestemt også Fru Jensen, om ikke andet har jeg da en hel vinter lang, som kan bruges til at tænke over hvordan den skal anlægges :-) Mange tak mange tak
SletHvor er det det bare et skønt indlæg.. Du fortjener at være glad og jeg håber du får styr på det sidste og kan få en mere normalt hverdag igen..
SvarSletKrammer <3