Dagen efter er hviledag

 

 

 

I dag er der ikke noget i mig overhovedet, som kan bruges til noget som helst. Sådan er det bare, og derfor er eneste aktivitet på en tirsdag med blæst/sol og måske regn, noget med at skifte bloggens udseende ud til næste årstid. Hjernen kan godt. Tror jeg nok.

 

 

 

På dette års sidste kalender vinterdag, kan jeg se tilbage og konstatere, at denne vinter på et særligt punkt har været noget nære enestående. Kun i december måtte lyslampen frem hver morgen,  men ellers har jeg slet ikke været så død og træt med træt på, som jeg plejer når det er allermørkest. Det lyder måske sært, men der er forskel på træthed. Jeg er altid træt fordi jeg bruger urimeligt mange kræfter på alt det, der for de fleste slet ikke er noget der bemærkes. Vintertræthed er en helt anden kategori. Det kan bedst beskrives som om, at der er hægtet blylodder på alle kropsdele, og selve det at bevæge sig er en kamp. At få hånden til at løfte skeen der skal røre mælken ud i kaffen, er nærmest noget der skal tages tilløb til! Det tager tid at overveje, hvordan man får bukket sig ned så man kan få trukket bukserne på. Blyet sidder overalt og trækker mod jorden så at sige.

 

Sådan har det ikke været for mig i år.

 

Lige nu kan hverken lys eller stjernerne på himlen få skylden for, at tirsdag bliver mere på langs end lodret. Jeg betaler bare lige i dag ( og muligvis i morgen ) prisen for lidt sjov udenfor, og så er det iøvrigt i morgen onsdag, at jeg skal til lægen for at få gjort noget ved det forbandede knæ. Jeg håber sådan der er en forklarlig grund og en nem helbredelse.