28 februar 2017

Dagen efter er hviledag

 

 

 

I dag er der ikke noget i mig overhovedet, som kan bruges til noget som helst. Sådan er det bare, og derfor er eneste aktivitet på en tirsdag med blæst/sol og måske regn, noget med at skifte bloggens udseende ud til næste årstid. Hjernen kan godt. Tror jeg nok.

 

559780_520529354664492_878481698_n

 

 

På dette års sidste kalender vinterdag, kan jeg se tilbage og konstatere, at denne vinter på et særligt punkt har været noget nære enestående. Kun i december måtte lyslampen frem hver morgen,  men ellers har jeg slet ikke været så død og træt med træt på, som jeg plejer når det er allermørkest. Det lyder måske sært, men der er forskel på træthed. Jeg er altid træt fordi jeg bruger urimeligt mange kræfter på alt det, der for de fleste slet ikke er noget der bemærkes. Vintertræthed er en helt anden kategori. Det kan bedst beskrives som om, at der er hægtet blylodder på alle kropsdele, og selve det at bevæge sig er en kamp. At få hånden til at løfte skeen der skal røre mælken ud i kaffen, er nærmest noget der skal tages tilløb til! Det tager tid at overveje, hvordan man får bukket sig ned så man kan få trukket bukserne på. Blyet sidder overalt og trækker mod jorden så at sige.

 

Sådan har det ikke været for mig i år.

 

Lige nu kan hverken lys eller stjernerne på himlen få skylden for, at tirsdag bliver mere på langs end lodret. Jeg betaler bare lige i dag ( og muligvis i morgen ) prisen for lidt sjov udenfor, og så er det iøvrigt i morgen onsdag, at jeg skal til lægen for at få gjort noget ved det forbandede knæ. Jeg håber sådan der er en forklarlig grund og en nem helbredelse.

 

IMG_3091

1 kommentar:

  1. Nogen gange må man bare trække stikket og konstatere at sådan er det og så lade være med at have dårlig samvittighed over det. Du fik jo gjort en masse i går! Hvilken vidunderlig ide med de baljer, det skal nok blive rigtig fint! Krydser fingre for dig i morgen og håber det bedste. Knus til dig og firbenene fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet