27 februar 2017

Fra det første øjeblik jeg så den

 

 

 

… baljen i haven,

2016-10-22 09.24.59

2017-01-29 14.14.42

.. den grimme grimme balje der står placeret centralt, som et fikspunkt man ikke kan  lade være med at kigge på, så snart man kommer ind i haven. Da jeg så den vidste jeg med det samme, at der var muligheder her som bare måtte udnyttes. Et nedløbsrør, regnvand, blomsterbede.. det rene kinderæg for en haveidiot, der går op i genbrug og udnyttelse af gratis resourcer. Jeg vidste med det samme, at den højere beliggenhed af terrasse og balje simpelthen ville være perfekt til at lave sig et regnvands-vandløb direkte ned i et bed, hvor der kan vokse georginer. Eller andre planter som godt kan lide vand.

 

 

IMG_9190

2016-08-23 15.16.25

Jeg har jo lavet hul til baljer med vand i både i Vestergade og i Søndergade, og drømmen om vand med en åkande i er ikke droppet, men her slipper jeg bare for at grave det store hul til baljen. Jeg bygger ud på den forhøjning som allerede er lavet, med noget af al den græstørv der alligevel kommer når jeg skal grave ud til bede hist og her. Og kante plænen af. Det bliver et større arbejde, men jeg vælger at gå i gang nu fordi jorden er så nem at have med at gøre, og det hjælper med til ikke at smadre mine arme mere end nødvendigt. Rom blev ikke bygget på een dag… men måske på en uge. HA!

 

De første spadestik tog jeg i dag, og jeg havde tørv på lager fra de kanter jeg begyndte på i december. Plastik til at fore kanalen med er gemt emballage fra sengen jeg fik i julegave. I det hele taget er det ikke særligt indviklet, men bare noget der kan blive bygget på efterhånden, og det eneste jeg må afsted efter er småsten der skal fylde kanalen og samtidigt holde plastikket på plads. Jeg har lagt en bund af overskydende halm, derefter tørv med græsset nedad og som det sidste kommer der et lag med god jord øverst.

2017-02-27 11.41.372017-02-27 11.41.482017-02-27 13.12.362017-02-27 13.12.45-12017-02-27 13.13.032017-02-27 13.13.132017-02-27 13.13.29

Intet er helt fastlagt endnu, men sikkert er det, at der naturligvis skal vokse planter rundt om, så man ender med ikke at kunne se jorden.

Jeg har en overordnet plan og planen er forsøgt tegnet til min egen hukommelse og nu hænger planen i bryggerset. Der er plads til forandring/forbedring og ændringer hen ad vejen.

2017-01-26 08.25.57

 

 

På Pinterest har jeg efterhånden fået samlet ikke så få ideer til vand i haven, og vil I også se hvad man kan så kig ind her:

https://dk.pinterest.com/henriettehald/water-in-the-garden/

 

 

Til sidst kan jeg bare tilføje, at aldrig så snart havde jeg lagt jord på for at se hvordan det ville se ud, før Herman gik helt amok og begyndte at grave sig ned til kineserne. Han er så hjælpsom er han, og sjældent har jeg set ham spæne SÅ meget rundt som i dag. Både han og Holger spurtede omkring som fanden var i hælene på dem, og flere gange kom jeg sådan til at grine fordi der gik killing i dem begge to. Kviste og kvas blev angrebet, som var det farlige snoge og blade som var de fugleunger. 

Så er det man tilgiver, at begge banditter ikke mente det rimeligt, at jeg ville blive længe i min seng her til morgen. Holger smed sit legeme helt oppe i krydderen på mig, og Herman hoppede op på en forbudt hylde, hvor han sad og gloede ned på mig..  To mod een er ikke fair!

2017-02-27 08.47.17

2017-02-27 08.51.54

2017-02-27 20.37.35

Så er ugen lissom i gang..

3 kommentarer:

  1. Du er fuld af gode haveideer, og det lyder så fint, det du har gang i. Det lyder nu også fint det misserne har gang i... ti hi... ;-)

    SvarSlet
  2. Det bliver en fornøjelse at følge din have, er sikker på den bliver lige så fantastisk som dine andre haver

    Og jeg elsker altså de to katte misser :-)

    SvarSlet
  3. Du er bare si vildt kreativ i dine haver, jeg elsker det og glæder mig til at se meget mere..

    Kære forår.. Kom an..

    Knus Jeanette <3 - http://www.jeasblanketanker.dk/

    SvarSlet