26 februar 2017

Søndag kom og er næsten gået

 

 

 

2017-02-26 07.54.03-2

Gråt var det da jeg stod op tidligt i morges, og efter en kop kaffe gad jeg simpelthen ikke andet end at gå i seng igen. Med lydbog og en kat tog jeg et par timer ekstra. Jeg elsker at jeg kan gøre den slags uden at få dårlig samvittighed.

 

Ved ti-tiden var sagen en helt anden, for der var der igen en ide som simpelthen ikke kunne udskydes til en solskinsdag, så varmt klædt på gik jeg ud for at grave lidt.

 

Udestuen er overdækket og med glas i hver side. På den måde er den perfekt til at have varmkrævende tomater på feks, men den er også åben fortil og jeg har allerede nu mærket varmen stige under taget når solen står på, og det gør den det meste af dagen når den altså skinner. Til sommer bliver det ganske sikkert mere end jeg kan håndtere, så for at få lidt privatliv fra vejen og lidt læ for solen, har jeg lavet mig en læskærm. Lige nu ser det jo ikke ud af så meget, men der kommer til at vokse klematis foran, og på den måde vil der med tiden være dækket lidt af.  Jeg har flyttet lidt løgplanter for at gøre plads til arrangementet foruden tre fliser mere. Den terasse ender med bare at være sååååå herlig altså.

 

2017-02-24 16.33.342017-02-26 10.54.252017-02-26 12.30.562017-02-26 14.03.512017-02-26 14.03.582017-02-26 14.04.292017-02-26 14.05.232017-02-26 14.06.35

Jeg nåede også at sætte nyt batteri i bilen inden jeg måtte stoppe, men igen.. et par timers veludført arbejde og jeg er tilfreds med udviklingen.

2 kommentarer:

  1. Med mange små skridt kommer man faktisk langt! Og du har sandelig allerede nået meget i din nye have. Jeg glæder mig sådan til at se det når det bliver rigtig forår. Har selv været i haven en times tid eller halvanden her i eftermiddag og fjerne nogen brombærplanter som har invaderet mit blomsterbed, samt plante en sommerfuglebusk. Selvom det var gråt, var termometeret oppe på 9 grader, skønt! Varme forårshilsner til dig og misserne fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan nemlig godt få nogle gode stunder ude nu synes jeg. Og lige om lidt så er det her.. foråret :-)

      Slet