Vandløbet er lavet færdigt

 

 

 

Ja egentlig er det jo nærmest lettere van(d)vittigt HA!, at jeg sådan har aset med at lave mig et vandløb, som kan lede regnvand ned til et blomsterbed, for det er godt nok ikke meget det regner på disse kanter. Vi FÅR regn, det gør vi da, men når man ser på vejrudsigten og der vises et regnbælte, som også inkluderer lolland, er Rødby åbenbart sådan en lille oase midt i orkanens øje, hvor skyerne nærmest slår cirkel rundt over bygrænsen. Hvor jeg står og kigger op, kan jeg ofte tydeligt se tunge mørke skyer tæt på, men direkte ovenover mit hoved er himlen blå og solen høj.

 

Det er nu faktisk temmeligt forkælet vejr jeg har her, og jeg klager bestemt ikke, kun er det svært at holde gang i alle potterne, når begge vandtønder støver og alle reserver er tømte for vand. Har af samme grund baljer alle vide vegne, som jeg ivrigt holder øje med, hver gang der dog falder fire dråber. Og således altså også i form af en vandkanal. En lille skjult å vel nærmest.

 

Den blev færdig i dag.

 

 

 

Ikke helt planlagt, men da det pludselig trak over med skyer tænkte jeg som så, at SÅ var det bare om at få gravet kanalen færdig, fyldt med de småsten jeg har skrabet sammen omme fra gårdhaven, og lagt trædesten på. Det ville nemlig være så rart hvis regnen så kunne vaske rent efter mig..

 

NOT!

 

Gråt blev det, ti minutters regn fik jeg også, men det nåede at holde op igen inden jeg var færdig, og så endte det med, at jeg i bare protest gik indenfor og fyldte vandkanden, for vaskes det skulle de såsgu. Fliserne. Og helt ærligt synes jeg det er blevet såååå godt og sååå flot, og nu bliver næste trin egentlig bare at få frø i jorden ( når Herman sover..) og så se om jeg kan få dækket af med net eller noget, så bæstet ikke graver hele molevitten op igen.

 

Jeg nænner ikke at fjerne den smukke mælkebøtte, så jeg har givet den asyl. Den bor jo så fint lige her under halvtaget og gør ingen fortræd.

 

Den nu treårige rhododendron viser sig i år, virkelig at ville blomstre og det glæder mig så meget. Sidste år gad den slet ikke efter flytningen fra Vestergade, men af uvisse årsager er den mere tilfreds med Kirke Alle og nu er der ikke længe til, at jeg virkelig skal se hvordan den ser ud.

 

Lige bagved står en mishandlet busk af en art. Tykke grene der ikke er beskåret ordentligt og et sølle udseende har den, men jeg har ladet den stå fordi jeg ville se hvad den kunne, og lige nu er der de yndigste små hvide blondeblomster på, så nu gør jeg det at når de er færdige, så skærer jeg den næsten helt i bund. Tænker at den så kan få lov at begynde et nyt liv fra bunden af. Mon ikke det virker? Og ved I derude hvad den hedder??

Gode grunde til den stille blog

 

 

 

Jeg er helt rystet over at der er gået så lang tid siden mit sidste skriv, men årsagen har pels på..

 

 

Jeps! 

 

 

Det har været en periode, hvor det har været afgørende for en kats livskvalitet, at den så snart jeg har bare tænkt på at tænde for computeren, lynhurtigt har smidt sig ovenpå den.  Kan tilføje at det bestemt ikke har noget med varmen at gøre, for jeg har ikke engang nået at tænde den inden tastaturet er blevet besat af pels.

 

 

Og ja, så er der jo ham her:

Herman bliver nu hvor det er forår og udetid igen fuldt beskæftiget og udfordret hver dag, men det forhindrer ikke de daglige løjer når jeg sidder i min stol og er optaget af noget jeg ikke gider rejse mig fra..

 

Så ja, det trækker søm ud at få skrevet et indlæg fra ende til anden.

 

I dag har jeg feks været hele dagen om, at færdiggøre dette skriv!  Konstant må jeg skynde mig at slukke for maskinen, inden en saboterer ydeevnen ved et tryk på en forkert knap, men det sgu ok. Sådan er det at være kattemor, og sådan går det når man hellere vil være ude end inde, og sådan går det til at der kan gå næsten to uger imellem mine bevingede ord.

 

Nu er jeg ved at være sulten, og klokken siger strikketid også, så her kommer bare en stabel billeder med stort og småt fra Rødby:

 

OG..så har min bostøtte syet mit haveforklæde for mig. Min egen maskine kunne ikke helt fordøje de tykke sømme, og nu er jeg den stolte bruger af et forklæde lavet af egne gamle jeans, incl brugte lommer og blomster af en skjorte.

 

Slut prut for nu :- )

Her midtvejs gennem påskehelligdagene

 

 

 

 

 

Hver dag ligner den forrige her i huset og VED ALLE HELLIGE GUDER.. jeg er vild med det. Sikken fred her er. Og påskeønsket handler vel mest om, at denne fredelige begivenhedsløse tilstand må vare ved i firehundrede år endnu.

 

Der er en enkelt sag, som jeg nu handler på fordi jeg ikke kan bære at gøre andet. Efter påske tager jeg Holger med til doktoren så han kan få sig et helbredstjek, for han er altså bare ikke helt sig selv, og jeg kan ikke gennemskue problemet. Det er lidt en overvindelse for mig, fordi han ikke kan være i transportkassen hihi. Sidst kørte jeg ham bare afsted i bilen, hvor han lå fredeligt ved siden af mig på passagersædet. Der kunne jeg i et snuptag bære ham frem og tilbage, men nu vejer han jo meget mere, og jeg er bange for at tabe ham, så faktisk overvejer jeg om ikke jeg skal skaffe et halsbånd og en line, som jeg kan holde ham i. Bare til den slags ture.

 

 

Have, strik, have og strik, strik i haven og have på tv…  det er vel så nogenlunde, hvad jeg bruger min tid på og med. Og det er bare alt hvad jeg har lyst til.

 

Siden sidst:

Hernede er det udpræget bygevejr, hvilket er ok fordi jorden efterhånden var så tør at den slog revner. Mellem bygerne er jeg ude for at rode lidt rundt. Det er både fliser i græsset og kanter der er gang i for tiden, og efter en lang vinter magter jeg bare ikke at sidde stille i min stol hele dage ad gangen, uanset hvor hyggeligt det så er.

 

Lidt mere frø er også kommet i jorden, og så er der lige dem her:

Jeanette har sendt dem til mig for at jeg kunne afprøve dem…

 

Nu er jeg jo total køkkenhavenovice, så set fra den vinkel er det en sjov måde at prøve forskellige grønne sager, men jeg indrømmer at mine fingre og min tålmodighed ikke helt var til, at stå og fedte med så små størrelser. På den anden side er det perfekt til begyndere, og så dem de virkelig er beregnet på. Børn.

 

Børn vil elske at så deres egne små haver, og her er det fanme småt! En lille bitte briket af jord, en endnu mindre lille bitte flad sag med frø i, som bare skal lægges ovenpå briketten når den har suget lidt vand, og som rosinen i pølseenden, et mikroskopisk lille bitte planteskilt med navn på.

 

Nu står hele herligheden i min stue, og jeg vil spændt følge udviklingen af både auberginer, gulerødder og div salater. I mini størrelse :- )