Vandløbet er lavet færdigt

 

 

 

Ja egentlig er det jo nærmest lettere van(d)vittigt HA!, at jeg sådan har aset med at lave mig et vandløb, som kan lede regnvand ned til et blomsterbed, for det er godt nok ikke meget det regner på disse kanter. Vi FÅR regn, det gør vi da, men når man ser på vejrudsigten og der vises et regnbælte, som også inkluderer lolland, er Rødby åbenbart sådan en lille oase midt i orkanens øje, hvor skyerne nærmest slår cirkel rundt over bygrænsen. Hvor jeg står og kigger op, kan jeg ofte tydeligt se tunge mørke skyer tæt på, men direkte ovenover mit hoved er himlen blå og solen høj.

 

Det er nu faktisk temmeligt forkælet vejr jeg har her, og jeg klager bestemt ikke, kun er det svært at holde gang i alle potterne, når begge vandtønder støver og alle reserver er tømte for vand. Har af samme grund baljer alle vide vegne, som jeg ivrigt holder øje med, hver gang der dog falder fire dråber. Og således altså også i form af en vandkanal. En lille skjult å vel nærmest.

 

Den blev færdig i dag.

 

 

 

Ikke helt planlagt, men da det pludselig trak over med skyer tænkte jeg som så, at SÅ var det bare om at få gravet kanalen færdig, fyldt med de småsten jeg har skrabet sammen omme fra gårdhaven, og lagt trædesten på. Det ville nemlig være så rart hvis regnen så kunne vaske rent efter mig..

 

NOT!

 

Gråt blev det, ti minutters regn fik jeg også, men det nåede at holde op igen inden jeg var færdig, og så endte det med, at jeg i bare protest gik indenfor og fyldte vandkanden, for vaskes det skulle de såsgu. Fliserne. Og helt ærligt synes jeg det er blevet såååå godt og sååå flot, og nu bliver næste trin egentlig bare at få frø i jorden ( når Herman sover..) og så se om jeg kan få dækket af med net eller noget, så bæstet ikke graver hele molevitten op igen.

 

Jeg nænner ikke at fjerne den smukke mælkebøtte, så jeg har givet den asyl. Den bor jo så fint lige her under halvtaget og gør ingen fortræd.

 

Den nu treårige rhododendron viser sig i år, virkelig at ville blomstre og det glæder mig så meget. Sidste år gad den slet ikke efter flytningen fra Vestergade, men af uvisse årsager er den mere tilfreds med Kirke Alle og nu er der ikke længe til, at jeg virkelig skal se hvordan den ser ud.

 

Lige bagved står en mishandlet busk af en art. Tykke grene der ikke er beskåret ordentligt og et sølle udseende har den, men jeg har ladet den stå fordi jeg ville se hvad den kunne, og lige nu er der de yndigste små hvide blondeblomster på, så nu gør jeg det at når de er færdige, så skærer jeg den næsten helt i bund. Tænker at den så kan få lov at begynde et nyt liv fra bunden af. Mon ikke det virker? Og ved I derude hvad den hedder??