Der er dage, hvor jeg som pensionist er dybt taknemmelig over, at være lige netop det. Jeg hylder ikke et liv i lediggang på nogen måde, bare hvis nogen skulle være i tvivl eller begynde at fare i blækhuset, men når livet nu engang har skikket sig sådan for mig, er det af stor betydning for livsviljen/lysten, at jeg kan få mine dage til at rumme mest mulig meningsfuldhed og glæde. Og maximal udnyttelse af de muligheder DET nu giver mig.
At have et arbejde er på mange måder det mest respekterede, et menneske kan opnå i vores samfund. Har man intet arbejde følger etiketter med holdninger i kølvandet, men jeg føler selv at jeg efterhånden har formået at formidle min egen situation så godt, at jeg ikke længere bliver fordømt eller stillet til regnskab for den jeg er, eller det liv jeg har. De, som stadig måtte dømme mig hårdt, gider jeg slet ikke have med at gøre. Ingen skal nemlig være i tvivl om, at jeg da hjertens gerne bytter mine mentale og fysiske problemer, for et raskt helbred, social kontakt og et job. TIL HVER EN TID.
Indtil nogen giver mig en krop uden smerter, og et hoved med en harddisk, der ikke går i sort med jævne mellemrum, så vil jeg uden at blinke tillade mig, at finde glæde og fornøjelse i det jeg nu kan. Og det jeg kan i dag, er en luksus mange jobbere sikkert også gerne ville have. Jeg har den luksus, at jeg kan sidde i min sofa under et dejligt tæppe med kaffe og tændte stearinlys, imens jeg kan høre vinden suse buldre og regnen tromme udenfor. Jeg kan nusse rundt, få vasket lidt tøj, fundet lidt flere lysestager frem, drikke bunker af the/kaffe dagen igennem, og jeg kan lytte til efterårstoner der smører mine øregange med fed og cremet lyd. Jeg kan nulre min lille Herman på maven og jeg kan være taknemmelig over at jeg har muligheden for alle disse ting. Hver dag. Alle disse elementer af fryd kan jeg tilføre min mandag, og jeg kan på denne måde lade som om jeg ikke har ondt nogen steder. Lysene, musikken, varmen og duftene hjælper mig til at holde fokus langt langt væk fra det, der ellers ville dominere min bevidsthed fra morgen til aften, og ærligt talt..
.. når mandag er fuld af regn og rusk er der ikke meget andet at gøre end at give efter, og lukke efteråret ind i stuen.
Det er kloge ord, Henriette! God efterårshyggedag til dig og Herman!
SvarSletHej Henriette ,dette er min første kommentar til dig :-) hvor er det godt skrevet,vi har alle ret til nydelsen når den kommer til os også når man er førtidspensionist .Det ville da være skrækkeligt hvis man alene af den årsag ikke under sig selv lidt glæde i tiden,jeg kender desværre alt til disse fordomme folk kan have og jeg er ikke førtidspensionist endnu ...men håber at bliver det i fremtiden og så vil jeg også lægge benene op i sofaen og nyde de dage hvor jeg kan strikke mens det rusker udenfor og jeg ikke er tvunget til at deltage i vejret ..Rigtig godt efterår til dig og din skønne pelsven
SvarSletDu skal endelig nyde de dage, du kan. Det er aldrig til at forudsige hvornår smerter og nedturene tager over. Du er kommet så langt og jeg under dig hvert et lysglimt, tryghed og ro. Du har kæmpet og fundet det liv, der fungerer bedst for dig med al din skrøbelighed og ustabilitet. Helt instinktivt og klogt har du fundet vej. Det skal du være stolt af og glæde dig over. Knus
SvarSletSkøn indlæg , du rørte mig . Går ligesom dig hjemme også med en uregerlig krop der fradrog mig min drøm om at være selvstændig med min passion for st skabe . Det er nu 10 år siden . Fp tilværelsen blev en realitet . Du taler lige ud fra hvad jeg tit tænker efter at have accepteret at sådan er det med det . Får så stadig den der medliden blik når jeg fortælle om min status . På arbejde , jeg har gudskelov stadig mine evner som kreative kvinde . Så kede mig har jeg aldrig gjort . Ting tager bare tid . Ved hvad det kræver af en at holde sig oppe . Tak til vores land for at kunne få Fp . Så vi da kan nyde vores liv . Selvom dage kan være lange at komme igennem . Især når smerterne overtager.. Tak fordi du satte ord på hvad vi skal glædes og være taknemlig over . 😘🙏🏻
SvarSlet