I følge statistikken …

I dag er det første oktober, og kigger man lidt bagud med statistiske briller, bør jeg nu forberede mig på lidt af hvert. Det siger sig selv at netop statistikken betyder, at jeg får et lille sug i maven over oktober, selvom jeg gør mig umage med IKKE, at lade fortiden diktere nutiden.

I oktober ´10 var jeg så syg, at begyndelsen til enden var igang, og inden november var slut mistede jeg mit fundament. Efter en måned på den lukkede, og med sneen væltende ned i hidtil uhørte mængder, blev julen en ensom affære. Rasmus og jeg på et krisecenter uden adgang til hverken tv eller internet. Vi boede der indtil august 2011.

Efterår og jul var i 2011 uden drama. Jeg fik mine to elskede marsvin tilbage, da jeg igen fik min egen bolig.

I oktober ´12 modtog jeg et varsel om, at der skulle nyt tag på bygningen og, at huslejen dermed ville stige til et punkt, der lå over min formåen og dermed blev den indre uro vækket igen. Hele vinteren spekulerede jeg som en gal, og det endte jo med at jeg tog springet og flyttede herned. Det var dog ikke noget jeg kunne vide noget om da jeg det efterår indså, at jeg måtte videre. Igen. Julen var uden drama, men med en uvis fremtid i baghovedet.

I 2013 flyttede jeg i maj, og da vi nåede oktober var jeg endnu en gang fyldt med stress og bekymringer. Mit hus var voldsomt angrebet af svamp, og flyttekasser fyldte sammen med uvisheden om næste bolig hele min bevidsthed. Julen kom og gik i delvist flytterod.

I oktober ´14 var der sådan set “ro” på, kun utæt tag og vand i spande gav mig tanker om fremtiden. Julen svømmede i vand, og to dage før juleaften måtte skadesservice tilkaldes akut!

Året efter, i oktober ´15 blev rotter og spande under utæt tag i køkkenet startskuddet til endnu en flytning. Julen var pakket ned sammen med resten af huset og jeg rykkede d. 27 december.

Og så.. i oktober 2016 blev jeg sagt op og måtte atter indse, at jeg endnu ikke var nået i mål. Turbulente måneder fulgte, men det lykkedes mig at få et hjem færdigt inden jul. Vi tilbragte juleaften i hyggelige rammer, med orden og ikke een flyttekasse i sigte.

…..

I dag har vi så oktober igen.

Det er en måned jeg elsker højt pga farverne i naturen, men som jeg også er endt med at have et ret anstrengt forhold til. Uden at ville det, holder jeg vejret og fortæller mig selv, at INTET udefrakommende i år, vil fjerne fokus fra den smukkeste og hurtigst forandrende årstid vi er så heldige, at leve med på disse breddegrader.  På en måned går vi fra mørkegrøn og igennem rød, gul og orange, indtil vi omkring november ender i alle nuancer af brunt. Foråret er fantastisk. Sommeren er smuk. Vinteren er grå, men efteråret ..  det er bare SÅ intenst, fordi man ved det varer så kort. De gyldne og brændte farver kan nærmest fra den ene dag til den anden visne og falde til jorden, så det gælder om at være nærværende, og bruge sine øjne til at se. Til at få sjælen med ind i vinteren.

I år håber jeg at jeg får lov at fokusere på ilden i naturen og ikke mig selv.

( bonusinfo: man taler om syv års ulykke.. jeg har forgæves forsøgt at huske tilbage for at se om jeg smadrede et spejl i 2009, men erindrer det ikke. Nu håber jeg så bare at de syv år er betalt!)