Rygestoppets mange faser

Pyhh denne weekend har været hård at komme igennem. Et totalt underligt mønster sådan et rygestop har synes jeg, men efter seks-syv dage uden de store indre dramaer, blev lørdag og søndag et par dage med mærkbare huller i mit liv, der hvor cigaretterne plejer at være. Jeg giver ikke op og jeg hænger stædigt fast, men noj det har fyldt meget i vanehalvdelen af min hjerne. Afgiftningen går sin gang som den skal,  og her er det ret utroligt at opleve de forskellige reaktioner/bivirkninger der komme fra kroppen. Den ene afløser den anden, og de står vel nærmest i kø og venter bare på at det bliver deres tur til at slå sig løs. De har en fest er hvad de har. Bivirkningerne..

Hudkløe, hovedpine, tandværk, urolig mave og måske allermest generende, dårlig nattesøvn. Jeg er sgu lidt småtræt efterhånden, og det er vel nok fem-seks nætter siden jeg sidst sov godt og uden uro.

Det skal være svært før det bliver let, vil jeg hermed tillade mig at omskrive en vis talemåde til.

Røgfri er jeg heldigvis og for hver dag der går nærmer jeg mig mere og mere en ny status som eksryger. Den bedrift bliver mit helt bevidste bidrag til, at afslutte et rigtigt godt år med. Et år med masser af sejre og fremskridt. Et år, hvor det gode heldigvis har været meget mere synligt og mærkbart end det dårlige og svære. Næste år må jeg så se om jeg kan få gjort noget ved min elendige kost og kondition..