#determinsøndag - ved skrivebordet

 

                                      #determinsøndag 

Det er igen en blæsende dag, og jeg har besluttet at jeg bliver i læ ved mit skrivebord, ihvertfald indtil videre. Min plads her ved vinduet er gået hen og blevet en favorit i min stue, som jeg slet ikke vidste jeg manglede før jeg fandt på, at indrette et bord til at arbejde ved for nu snart to år siden. Der er løbet meget vand i åen siden og jeg har fået tilføjet ekstra opbevaring, efterhånden som jeg har udvidet min samling af papir og dims til at være kreativ med. Den første udgave af skrivebordet så sådan her ud: 

Det er tydeligt at se, hvordan pladsen har udviklet sig og inde bag lågerne i skabene er der også sket lidt. Skabet til venstre har jeg nogenlunde styr på, og der er ikke noget tilbage, som ikke skal være der eller, som jeg ikke ved hvad er osv, men de andre tre skabe mangler jeg stadig at rydde op i. Det bliver en opgave til vinteren satser jeg på. Det er heldigvis ikke det store der er derinde, men alligevel. De skal åbnes  og der skal smides ud. Jeg ved blandt andet er der er flere tomme emballager som IKKE skal gemmes, der er lamper som ikke har været hængt op siden min tid i Søndergade for snart ni år siden, og de skal ikke længere bo i et stueskab. Der er vist noget bamsefyld, noget krøllet gavepapir og så en bunke fotoalbum, der nok får lov at blive hvor de er. Minderne i dem gør alt for ondt..

Inden jeg fandt på at indrette min lille plads med udsigt til haven, var der flere forskellige møbler jeg forsøgte at få til at fungere, og alle stod de et stykke tid og jeg var glad for det, men alligevel har intet givet mig helt den der følelse af zen. Kender I det?

Haven 2025

I år er månederne og tiden bogstaveligt talt blæst forbi os, og på tirsdag har jeg fødselsdag. IGEN!  Jeg mener.. jeg kan sgutte følge med længere. Min fødselsdag har altid haft en skjult besked om, at inden længe skifter sæsonen endnu engang, og lyset begynder at trække sig tilbage. Høsten er i gang hernede, og var jeg stadig havedame, ville jeg være i fuld sving med, at bygge den ene frodige buket efter den anden, jeg ville samle frø og tilbringe al min tid på knæ med en saks og en lille skovl. Buketterne er droppet, bedene med frøstande er nedlagt, og jeg kan ikke længere komme ned på knæ, men efteråret elsker jeg stadig, og heldigvis er efteråret ikke noget der kræver mine kræfter, for det kommer uanset hvad, dog år for år og senere og senere. Klimaforandringer har ændret på årstidernes skiften, og sæsonen for de flammende farver i naturen synes at være kortere og kortere. Det gælder om at nyde det, kigge op og ud, og bare være til stede. 

Solsikkehøst 2017

I dag søndag vil jeg være til stede. Tage lidt billeder fra haven, få tiden til at standse bare lidt. Hvad vil I? 

August 2019

Havevandringer fra årene i haven finder I her: 

https://www.youtube.com/playlist?list=PLWmktt7wjb-OE6OaMFVSe5ZJTKgxFqJLt