Stik mig en robåd og to seler

Nattens vejr giver mig behov for en robåd, og katteterroristerne kan få hver en sele kan de!

 

 

 

Jeg gik tidligt i seng i aftes. Allerede halv ni faktisk, og på det tidspunkt var der sådan set ro over hele linien. Det skulle vise sig ikke at holde særligt længe..

 

Det meldte uvejr slog igennem omkring midnat vil jeg tro, og på det tidspunkt havde jeg en pote i øret og knurhår i munden. Med andre ord sov jeg ikke heeeelt stabilt, og især regnen mod tagvinduet var virkelig voldsom. Forleden beskrev jeg, hvordan jeg holder af den beroligende lyd af vand på mit vindue når jeg skal sove, men DET her var så heftigt, at jeg ikke følte mig særligt tryg, og lyden af blæsten så kraftig, at jeg lå der i mørket og forventede et løftet tag, hvert øjeblik det skulle være. Så altså.. jeg sov ikke igennem, men jeg har dog været væk, for ved halv to tiden blev jeg vækket med et brag! Foruden en begyndende hovedpine, var det Herman og ikke vejret, som fik mig til at sidde ret op ned på et sekund.

 

Lilleterroristen havde skubbet mit spejl på gulvet. BANG!

- og muntret sig mere lydløst med garnnøglerne på reolen..

 

 

 

Jeg var nødt til at stå op, for at hente et par piller, og da jeg træder ud på gulvet ligger den her i en pøl af vand!

Det var heldigvis tørret en smule, da jeg tog billedet i dagslyset

 

Den lille bandit altså.

 

I stuen lå Holger og snorkede, uden at lade sig mærke med uroen fra killing og menneske, så jeg satte mig i sofaen for at samle mig en stund. Tænder for tv’et og ser dette

Er verden da helt af lave denne nat?

 

Jeg bliver vågen som en musvåge, og der går nogle timer før jeg igen føler mig træt nok til at sove videre, og klokken er nok omkring fem, da jeg igen kryber ovenpå. To katte sover de uskyldiges søvn, så jeg er tilfreds.

 

Ved halv nitiden vågner jeg endnu en gang, og så kalder kaffen på mig. Da jeg kommer ned i stueetagen mødes jeg af dette:

På gulvet under spisebordet ligger en godt gennemtygget farveblyant! ( den var endnu ubrugt da jeg gik iseng..)

 

På køkkebordet slænger Holger sig! Han har ædt en halv pakke leverpostej, som jeg glemte at sætte i køleskabet i aftes. Han kigger dovent på mig, og så er det at han lige beslutter sig for at skubbe et net med løg på gulvet for øjnene af mig!!! 

Arhmen altså, hvad pokker sker der med de to da. Samtidigt ligger Herman vagt ved en dørkarm, for det hedder sig at der vistnok engang imellem viser sig liv dernede. Han må hellere lige holde øje..

Det er som om fanden har taget ved de to, og som om de har lagt råd op om, at NU skal der sgu ske noget i det lille stille hus. Her kommer selerne ind i billedet….

 

 

Og ja, udenfor har det som nævnt været seriøst regnvejr, så jeg er lige hurtigt ude for at tjekke havens tilstand. Den er nu ikke særligt præget, men der er dog en stille sivende strøm af vand, som risler ned fra presenningen:

 

De to stykker pels er nu lukket ude for en stund, mor her må have tid til at sunde sig lidt.