Strik og sludder

Jeg er blevet tagget af MetteB. En udfordring af de sjove, men også en af dem hvor jeg er nødt til at bruge flere celler i knolden end ellers. Så altså.. hele to udfordringer i denne weekend til mig, så tror jeg kvoten er brugt op for i år, eller hva??


Ej det er nu sjovt nok, og bliver jeg tagget med flere af slagsen så tager jeg gerne i mod. :-)


Here goes:


A.

Anderledes. Sådan har jeg altid følt mig. Fra jeg var ganske lille og ikke syntes det var sjovt at skulle deltage i leg med andre børn i børnehaven, eller klædes ud til fastelavn. Jeg hadede det ganske enkelt. I dag bryder jeg mig stadig ikke om at klæde mig ud, og jeg er stadig ikke som de fleste føler jeg. Det er dog blevet mindre vigtigt for mig at være det, kun på eet punkt plager det mig til tider.. Netop det sociale gad jeg godt orke mere af.


B.

Børn. Dem har jeg to af. Josefine og Rasmus. De betyder alt for mig, og jeg ønsker kun at de bliver glade veltilpassede voksne. Nu får vi se om det bliver sådan


C.

Cykel. Jeg har altid elsket at cykle, og det huer mig ikke, at jeg er uden for tiden. Jeg ønsker mig en flot en af slagsen, en af dem med cykelkurv og bløde former. En der kan tåle lidt af hvert og som passer til bylivet. Helst skal den være limefarvet, men det tror jeg slet ikke fåes, så måske en rød ville være ok?


D.

Død. Ja undskyld for et ubehageligt ord, men jeg har faktisk kun oplevet et enkelt dødsfald i min familie indtil nu. Min mormor døde i 2006, 95 år gammel og mæt af dage. Resten af familien står endnu, også morfar der runder de 99 til juli. Hver dag cykler han til kirkegården for at hilse på mormor, ret så imponerende syntes jeg. Jeg frygter døden lidt, på den måde at jeg slet ikke kan forestille mig hvordan mit liv skal være UDEN min mor og far. Så er jeg i forreste række, og da jeg er enebarn, er jeg også den eneste tilbage. Dog håber jeg af hele mit hjerte at jeg smutter før mine børn. Den naturlige rækkefølge er nu det vigtigste for en mor.


E.

Elev. I livets skole. Det er vi alle og også jeg. Som i folkeskolen klarer jeg mig også i livet kun sådan på middel syntes jeg selv, men jeg er begyndt at se anderledes på det, efter min indtræden i bloglands dagskole. Her er jeg blevet opmærksom på, at jeg nok ikke er så middel endda. Det glæder jeg mig faktisk over hver dag.


F.

Frihed. Til at vælge selv, bestemme over mit liv, og min tid. Det har jeg i dag, som følge af min sygdom. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget.. Jeg ville gerne have været sygdommen foruden, den giver mig mange kvaler, MEN den har ført en frihed med sig, mange kun kan drømme om. På den måde vælger jeg at se det, og jeg sætter stor pris på den frihed, ingen tvivl om det.


G.

Grøn. Grøn er min absolutte ynglingsfarve. I alle nuancer og skalaer. Den er skarpt forfulgt af blåtoner og naturens jordfarver. Grøn smager godt i køkkenets regi, den giver minder om sol og sprødt græs, den giver tørst når jeg kigger på en limefrugt, og får mine hænder til at klø når jeg ser den fortolket i garnreolen. Grøn er også håbets farve :-)


H.

Had. Had er en følselse jeg skyr som ilden. Jeg har aldrig hadet nogen eller noget, men der er masser jeg ikke bryder mig om. Had er for voldsomt, det reprænsenterer noget der ikke kan tilgives, og netop tilgivelse er menneskets mulighed for at komme videre. Min eks hader. Og han gør det voldsomt. Det lever jeg og mine unger med til stadighed hver dag. Had æder alt op, også fornuften og evnen til at tænke klart. Had er ikke sundt for noget som helst


I.

Interesser. Dem har jeg mange mange af. De beriger mit liv og giver mig nyt at lære, hvilket er særligt praktisk for en pensionist. Uden dem ville min hverdag nok være trist og træls at komme igennem. De kan komme og gå, og nogle bliver hos en til livets ende. Min livslange interesse er kreativitet. Andre har været mad og kogekunst, den er borte og om den returnerer er endnu uvist. Sport BURDE jeg have som største interesse, da jeg har tiden til det og kroppen der trænger, men ved gud jeg syntes det er så kedeligt. Desværre


J.

John. Navnet der er går igen i mit liv. I dag hedder min elskede sådan og jeg tror efterhånden at min familie har vænnet sig til det, der er nemlig flere af slagsen, deriblandt min far. :-)
John er min elskede, min ven, min fortrolige og min superhandyman. Jeg elsker ham så højt


K.

Kærlighed. Ja det må vist også være med her i mit livs alfabet. Kærligheden er det vigtigste og jeg har altid prioriteret den. Mere end fornuftigt har været til tider. Kærligheden til mine børn og min familie har jeg bare i mig. Kærligheden til livet har jeg skullet kæmpe for at finde, og bevare i mig. Kærlighed til dyr er også en del af mig. De pelsede er mine små babyer, men de er og bliver dyr. Der er forskel og jeg kender den. Heldigvis..


L.

Lakrids. Jeg er ikke vild med det, kun en gang i mellem spiser jeg noget af slagsen, men Lakridsen, det lille bamsede teddymarsvin, HAM er jeg vild med.


M.

Mor. Sådan en er jeg, og jeg tror efterhånden på at jeg gør det udemærket. Jeg gør ihvertfald mit til, at jeg ikke skal føle mig som en dårlig en af slagsen, men nemt er det ikke. Det var ellers min opfattelse dengang jeg drømte om at blive det. Hvad ku der være af ben i det?? HA! jeg blev klogere gjorde jeg. Men jeg elsker at være det, trods de bjerge jeg må bestige i min rolle som opdrager. Ik nemt nej


N.

NEJ. Et ord jeg siger alt for meget, men det har været værre førhen. Et ord der er så negativt ladet, og som jeg ville ønske jeg ku ændre til ja. Et ord der har det med at ryge ud af munden inde jeg får tænkt mig om, og hvorfor er det så nemt at sige ? Hvorfor er Ja et ord der er så meget sværere og mere forpligtende? Ja er der mere smil over, og smil har jeg lovet mig selv at dele gavmildt ud af i dette år. Tilgengæld er ordet nej, også det ord der har givet mig mindre stress. Jeg er nemlig blevet bedre til at sige fra i hverdagen. Så nu jeg tænker over det, er nej vist både godt og skidt. Godt mig for, men skidt for dem jeg siger det til... Oftest børnene må jeg erkende.

O.

Optimisme. Det øver jeg mig i hver dag. Jeg har været en livlang pessimist, men det gider jeg ikke være mere. Det er så øvagtigt, men hold da op det kræver rå mængder af kognitiv tankegang, at føre det ud i livet. Pyhh


Q.

Quinde. Det er mig. På godt og ondt. Med hele pivtøjet af underlivsproblemer, hang til sko og alt hvad der glimter, tendens til hjælpeløshed når jeg har min elskede i nærheden og et søm skal i væggen, begejstring for alt med blomster og farver, og med rigeligt af de feminine kurver. FOR rigelige visse steder.. :(


R.

Ristede løg. Jeg er vild med dem, og har et uhensigtsmæssigt forbrug i perioder. Når lysten melder sig til spegepølse og remoulade f eks. Uhmmm det er herligt. Knas knas


S.

Salt/sukker får jeg alt for meget af. Så kort kan det siges. Elsker chips, oliven, stegt flæsk og salt på min leverpostejmad. Jeg ved godt det er en gru og ikke sundt, og jeg er overbevist om at jeg må lide af saltunderskud... ;) Jeg elsker chokolade, men dog ikke de kedelige kilometeragtige af slagsen. Jeg er til mørk og kraftig chokolade, den slags der kun kræver en enkelt bid for at holde smagen længe efter. Sukker rammer mig mest i form af småkager og bagværk. Derfor bager jeg ikke så ofte jeg jeg gerne ville. Jeg kommer nemlig til at spise det hele selv, og alt for hurtigt. Her skal børn og mænd være ualmindeligt kvikke på hænderne, hvis de skal nå at få en smagsprøve. SUK

T.

Tallerkensmækkere. Dem er jeg meget meget begejstret for. De er så smukke og farverige, kan efterhånden fås i flere dejlige farver, men sidste år holdt de ikke så længe som planlagt. LUS gjorde kål på dem. I år prøver jeg igen, i tråd med min nyfundne Optimisme.. Hehe

U.

Udlængsel har jeg aldrig lidt af. Jeg er af den type der har det bedst hjemme i alle henseender. Dog har jeg en svaghed for England, London og især Bath. Det grænser til fanatisme, men ikke helt. Heldigvis. Sjovt er det også at som turist er man mere opsøgende og derfor kender jeg London bedre end jeg kender både Købehavn og min fødeby Lyngby. Jeg kan ikke sige nok godt og begejstret om Britterne og deres landskaber, haver og indstilling til farver. Så ja.. jeg indrømmer her at jeg godt gad have en blomstret stol i min stue.

V.

Vanillie. DET er vidunderligt og altid at finde i mit køkken


W.

What a Wonderful World får mig altid til at hyle. Tårene triller bare helt af sig selv. Ik så morsomt syntes jeg. Derfor ku jeg slet ikke tåle den i de første år jeg var syg. Den var bandlyst og sammen med den, en masse andet musik der satte gang i følelserne.

X.

Xxxxl har jeg været engang. Jeg håber aldrig jeg bliver det igen. I dag er jeg bare sån almindelig, men med lidt for meget der hvor det ikke er godt. Xsmall er for småt i mine øjne, for når man er voksen kvinde, må der trods alt godt være noget dejligt og feminint at røre ved og kigge på.

Y.

Yndig drømte jeg om at josefine skulle være da hun var lille. Det var hun sådan set også, men så og dog. For hun var en værre lille grisebasse, der elskede at klatre i træer, lege og klistre med jord og sand. Altid var hun hullet og lidt snavset. Tilgengæld har hun med garanti haft det sjovt i børnehaven/skolen og på fritidshjemmet :-))

Z.

Zebrastriber. Ikke en favorit hos mig. Hverken på interieur eller i garderoben.

Æ.

Æbler. Jeg er vild med dem. I alle afskygninger. Rå, kogte, pressede, i tærter og salat. Uhmm

Ø.

Ønsker har jeg altid været god til at have. Garn og sko feks.. Kan man overhovedet få for meget?? Og det helt store af slagsen, min egen hund. Den har stået på listen i mange år, og måske en dag jeg får den. Vi får se


Å.

Ål feks. En spise jeg holder meget af, men får alt for sjældent.




Du fredsens det var tidskrævende, men også morsomt. Jeg sender legen videre til

Sifka ( beklager, men du skal bestemt være med ) ;))

Anette ( Kenja og co. ) er sikker på at du har masser af spændende at fortælle

Unikarina ( som monsterkreativ må du også være med )