Mænd og kvinder og forventninger

Efter en lang, mørk, våd og kold vinter, trængte kvinden til at vågne lidt af sin dvale. Hun var som alle andre træt af de mange dage indendørs og med stille sysler, så en aften spurgte hun sin mand “ skal vi ikke tage i byen snart? Du ved sådan en med god musik og lidt godt at drikke. Jeg trænger til at blive luftet lidt, få rørt den sociale muskel og se andre mennesker.”

“Mjoo”svarede manden, det kunne da være hyggeligt nok. Hun bliver glad og han fortsætter med det han er igang med.

Ved aftenstide dagen efter sidder familien omkring middagsbordet, ungerne pludrer og weekenden står for døren. Der tales lidt om planer for dagene og manden indskyder “ du skat jeg er forresten ikke hjemme i morgen aften. Ole Henrik har lokket mig med til koncert, og efter den er der en halv times fri bar, så jeg kommer nok først sent hjem”.

Kvinden stirrer på ham, og venter lidt på en fortsættelse, men da han lidt efter går over i mere sludren om andre emner, må hun indse at hun ikke er inkluderet i den aftale. Aftenen fortsætter i vante rammer, men kvinden kan ikke rigtigt finde en måde at få hovedet til at køre naturligt igen. Hendes indre er på en eller anden måde, ramt af mandens dårlige timing. At han ikke skænker hendes eget forslag en tanke, men i stedet selv fører hendes ønske ud i livet.  UDEN hende

Foråret kommer og hun nævner i ny og næ sit behov for lidt sjov og ballade, men manden slår det hen og giver udtryk for andre ting der trækker, såsom hjemmeaftener og afslapning da han har et travlt hverdagsprogram.  “Nå ja” tænker hun, “det er jo sandt og jeg har det vel også udemærket her”, er hendes rationelle tanke. Dagene lysner og aftenerne bliver længere og mildere. Det nærmer sig sommer og dermed muligheden for udeliv og mere aktivitet, og en weekend i forsommeren skal de to til en fest. Turen dertil går gennem en by fuld af sol, mennesker og eventyrlig stemning. Lydene af liv er allevegne og det mærkes at det nu virkelig er ved at være sommer. I bilen siger kvinden, “ skat vi MÅ altså tage os sammen og komme ind til byen. Bare sådan en tur med timer på en bænk og masser af mennesker at kigge på. Vi kunne jo sidde der og bare være sammen, nyde en kold øl og livet.”

“ Jamen du har da ret, det skal vi da” siger manden. “ Min sommerferie står for døren og så er det jo lige til at udnytte, at vi har tiden til det.”Kvinden smiler og glæder sig. Glæder sig til at skulle nyde manden, kærligheden, lyset og at de to bare er sig selv et par timer. I tiden inden ferien, taler hun tit om de planer de har for sig selv, når børnene er optaget af deres eget i de lange sommerdage. Vinteren og foråret har været hårdt. Ganske som i andre familier har de haft ting der skulle håndteres og børn der skulle hjælpes, så ferien er ventet med længsel og endelig når de den første fredag, der skyder ferien igang. Ungerne er ikke til at skyde igennem, skolen er forbi og foran venter kun friheden og freden fra lektier og pligter.

Kvinden har det på samme måde, og glæder sig over at også hun har udsigt til fornøjelser og afslapning med sin elskede og børnene. Lørdag minder manden hende om, at han har en aftale med Ole Henrik hele søndagen. Han har lovet at hjælpe med noget praktisk og det vil han gerne have overstået med det samme.“ Forståeligt nok” tænker kvinden. Der er masser af muligheder for en skøn søndag og hun trøster sig ved tanken om de tre uger der ligger og venter på dem. En dag uden hinandens selskab ødelægger ikke noget. Hele søndagen laver hun og børnene absolut ingenting andet end at slappe af. Timerne går, og først henad halv elleve om aftenen dukker manden op igen. En lang dag tænker hun ømt, lige indtil han glædesstrålende fortæller om en fest han lige har været til..  De var blevet enige om, at det var alt alt for varmt til at arbejde indendøre, og så lå det lige så heldigt, at Ole Henrik kendte til en fest i nærheden. Som sagt så gjort, og de to havde hygget med dejlig mad og muntre mennesker det meste af dagen og aftenen.

Kvindens indre går helt i kludder. Ingenting fatter hun. Hendes tanker kredser om det faktum, at han ikke på noget tidspunkt har haft tanke for at ringe til hende. Ikke har følt det aktuelt lige at orientere om, at han nu laver noget andet end pligter, og muligvis endda kunne have spurgt om også hun kunne tænke sig at komme med. Hun ved, at sådan ville hun selv have handlet i samme situation. Ved udsigten til ændrede planer og et selskab ville hun slet ikke have overvejet, at deltage uden at hendes elskede var der, eller i det mindste var blevet spurgt om han havde lyst. Hun går i dagevis og er underligt forvirret. Forstår det ikke. Undrer sig over, om det mon er hende der er for meget og hun ryster sin skuffelse af sig. Det er jo ferie og den første uge har været dejlig nok. Masse af sol og varme, daseri og skønne timer i harmoni med børn og mand. Dog foreslår hun med jævne mellemrum, at de skulle tage og bruge tiden lidt mere udendøre. Udnytte mulighederne for frihed og køre ud til vandet, eller gå ture i byen. Manden afslår, han vil allerhelst bare nyde at han kan gøre det han har lyst til hjemme, og pointerer at det er hans opfattelse af ferie. IKKE at skulle noget som helst.  “ Ok så”, svarer hun, fuld af forståelse og kærlighed. Han er jo meget ophængt i jobbet..

Anden uge af ferien bringer uventede pligter med sig, men det tager de begge i stiv arm, solen skinner og alt er dejligt. Børnene er glade og der er masser af sport i fjernsynet til den ivrige ungersvends store fornøjelse. Sidste uges ferie nærmer sig med hastige skridt, dagene er varme som i helvede og intet orker de andet end, at indtage litervis af vand og så forsøge at finde kølige hjørner at opholde sig i. Kvinden og manden nyder at have tid til hinanden også. De nyder at dage og nætter går ud i eet og at være nære, men ud går de ikke. Hun vælger at affinde sig med det, men taler alligevel lidt om at den sidste ferieuge gerne måtte være mere udadvendt.  Manden brummer lidt, ikke helt afvisende, men heller ikke jublende.


Den sidste mandag går sin gang og telefonen ringer. De to sidder på terassen og spiser en let frokost. Hun lytter til mandens sludren og kan fornemme en aftale er under opsejling. “ Hvor herligt” tænker hun, og glæder sig over, at der med den aftale følger lidt udeliv i en kolonihave og masser af sludren og lidt hygge.  “ Vi ses i morgen”siger manden og ringer af. Forventningsfuldt kigger hun på sin elskede og venter på at høre mere. “ Det var Erling” siger han forklarende og runder af med at fortælle at HAN  ikke er hjemme tirsdag.. “ Er du ikke?” spørger hun, velvidende at det er HUN.  Resten af dagen bruger hun på at bekæmpe en begyndende undren, og tårer der presser sig på. Igen forstår hun ikke hvad der rører sig i den mand der sidder ved siden af hende. Hvad tænker han på? Hvor er hans tanker om hende henne??  OG allermest.. hvornår mon han har lyst til at foretage sig noget med hende i ferien?? Hun er nedslået da hun den aften siger godnat.

Hun rejser sig igen og tilbringer tirsdagen med at stønne over varmen og den manglende vind. Gør som hun plejer og venter på at manden kommer hjem, hvad tid ved hun ikke.. Onsdag morgen ringer telefonen igen. Denne gang er det Olfert der vil høre om aftalen med manden onsdag aften står ved magt.. den med de der lamper der skal op på huset gavl.  “ Ja da, jeg regner med at vi ses ved tre-tiden” siger han.  Kvindens hjerte begynder at skrumpe og hun skal bruge mange kræfter på ikke at gå itu. Hun tilbringer dagen og aftenen med at forsøge at samle sig om andre ting, end tanken om at noget er forkert. Da manden kommer hjem sent, lyser hans øjne og kuløren er frisk. De to har været på tur op og ned af Strandvejen, med indlagt middag på en thairestaurant på Østerbro. Kvinden er tavs og manden pludrer om solen og bilerne og oplevelserne på turen, giver udtryk for herligheden i sådan en oplevelse af sommeren.

Den sidste del af ferien er igang og torsdag begynder langsomt. Der er udsigt til børnefri weekend og hun glæder sig til at de to nu kan være sammen de sidste dage. Helt alene..  Hun tænker at denne sidste weekend så skal nydes i fulde drag. Ved middagstid ringer telefonen...
Fredag eftermiddag og aften skal manden mødes med Ole Henrik til lidt hygge! Kvinden er tavs og ved, at ferien er forbi om et øjeblik. Undrer sig og forstår ikke hvad det er der foregår. Hendes tanker om egen Ubetydning får ny næring og følelsen af ensomhed og savn overvælder så meget, at det er svært for hende at skjule. Hun går rundt med ondt i maven og kan nu ikke vente på at ferien er forbi. Hverdagen er trods alt bedre. De forskellige signaler med masser af kærtegn hjemme og ingen interesse i at være sammen ude, forvirrer hende og gør hende fortvivlet.



Kvinden strikker videre og VED at hun ikke er rask.  Det er nok derfor..