15 juli 2010

Mænd og kvinder og forventninger



Efter en lang, mørk, våd og kold vinter, trængte kvinden til at vågne lidt af sin dvale. Hun var som alle andre træt af de mange dage indendørs og med stille sysler, så en aften spurgte hun sin mand “ skal vi ikke tage i byen snart? Du ved sådan en med god musik og lidt godt at drikke. Jeg trænger til at blive luftet lidt, få rørt den sociale muskel og se andre mennesker.”

“Mjoo”svarede manden, det kunne da være hyggeligt nok. Hun bliver glad og han fortsætter med det han er igang med.

Ved aftenstide dagen efter sidder familien omkring middagsbordet, ungerne pludrer og weekenden står for døren. Der tales lidt om planer for dagene og manden indskyder “ du skat jeg er forresten ikke hjemme i morgen aften. Ole Henrik har lokket mig med til koncert, og efter den er der en halv times fri bar, så jeg kommer nok først sent hjem”.

Kvinden stirrer på ham, og venter lidt på en fortsættelse, men da han lidt efter går over i mere sludren om andre emner, må hun indse at hun ikke er inkluderet i den aftale. Aftenen fortsætter i vante rammer, men kvinden kan ikke rigtigt finde en måde at få hovedet til at køre naturligt igen. Hendes indre er på en eller anden måde, ramt af mandens dårlige timing. At han ikke skænker hendes eget forslag en tanke, men i stedet selv fører hendes ønske ud i livet.  UDEN hende

Foråret kommer og hun nævner i ny og næ sit behov for lidt sjov og ballade, men manden slår det hen og giver udtryk for andre ting der trækker, såsom hjemmeaftener og afslapning da han har et travlt hverdagsprogram.  “Nå ja” tænker hun, “det er jo sandt og jeg har det vel også udemærket her”, er hendes rationelle tanke. Dagene lysner og aftenerne bliver længere og mildere. Det nærmer sig sommer og dermed muligheden for udeliv og mere aktivitet, og en weekend i forsommeren skal de to til en fest. Turen dertil går gennem en by fuld af sol, mennesker og eventyrlig stemning. Lydene af liv er allevegne og det mærkes at det nu virkelig er ved at være sommer. I bilen siger kvinden, “ skat vi MÅ altså tage os sammen og komme ind til byen. Bare sådan en tur med timer på en bænk og masser af mennesker at kigge på. Vi kunne jo sidde der og bare være sammen, nyde en kold øl og livet.”

“ Jamen du har da ret, det skal vi da” siger manden. “ Min sommerferie står for døren og så er det jo lige til at udnytte, at vi har tiden til det.”Kvinden smiler og glæder sig. Glæder sig til at skulle nyde manden, kærligheden, lyset og at de to bare er sig selv et par timer. I tiden inden ferien, taler hun tit om de planer de har for sig selv, når børnene er optaget af deres eget i de lange sommerdage. Vinteren og foråret har været hårdt. Ganske som i andre familier har de haft ting der skulle håndteres og børn der skulle hjælpes, så ferien er ventet med længsel og endelig når de den første fredag, der skyder ferien igang. Ungerne er ikke til at skyde igennem, skolen er forbi og foran venter kun friheden og freden fra lektier og pligter.

Kvinden har det på samme måde, og glæder sig over at også hun har udsigt til fornøjelser og afslapning med sin elskede og børnene. Lørdag minder manden hende om, at han har en aftale med Ole Henrik hele søndagen. Han har lovet at hjælpe med noget praktisk og det vil han gerne have overstået med det samme.“ Forståeligt nok” tænker kvinden. Der er masser af muligheder for en skøn søndag og hun trøster sig ved tanken om de tre uger der ligger og venter på dem. En dag uden hinandens selskab ødelægger ikke noget. Hele søndagen laver hun og børnene absolut ingenting andet end at slappe af. Timerne går, og først henad halv elleve om aftenen dukker manden op igen. En lang dag tænker hun ømt, lige indtil han glædesstrålende fortæller om en fest han lige har været til..  De var blevet enige om, at det var alt alt for varmt til at arbejde indendøre, og så lå det lige så heldigt, at Ole Henrik kendte til en fest i nærheden. Som sagt så gjort, og de to havde hygget med dejlig mad og muntre mennesker det meste af dagen og aftenen.

Kvindens indre går helt i kludder. Ingenting fatter hun. Hendes tanker kredser om det faktum, at han ikke på noget tidspunkt har haft tanke for at ringe til hende. Ikke har følt det aktuelt lige at orientere om, at han nu laver noget andet end pligter, og muligvis endda kunne have spurgt om også hun kunne tænke sig at komme med. Hun ved, at sådan ville hun selv have handlet i samme situation. Ved udsigten til ændrede planer og et selskab ville hun slet ikke have overvejet, at deltage uden at hendes elskede var der, eller i det mindste var blevet spurgt om han havde lyst. Hun går i dagevis og er underligt forvirret. Forstår det ikke. Undrer sig over, om det mon er hende der er for meget og hun ryster sin skuffelse af sig. Det er jo ferie og den første uge har været dejlig nok. Masse af sol og varme, daseri og skønne timer i harmoni med børn og mand. Dog foreslår hun med jævne mellemrum, at de skulle tage og bruge tiden lidt mere udendøre. Udnytte mulighederne for frihed og køre ud til vandet, eller gå ture i byen. Manden afslår, han vil allerhelst bare nyde at han kan gøre det han har lyst til hjemme, og pointerer at det er hans opfattelse af ferie. IKKE at skulle noget som helst.  “ Ok så”, svarer hun, fuld af forståelse og kærlighed. Han er jo meget ophængt i jobbet..

Anden uge af ferien bringer uventede pligter med sig, men det tager de begge i stiv arm, solen skinner og alt er dejligt. Børnene er glade og der er masser af sport i fjernsynet til den ivrige ungersvends store fornøjelse. Sidste uges ferie nærmer sig med hastige skridt, dagene er varme som i helvede og intet orker de andet end, at indtage litervis af vand og så forsøge at finde kølige hjørner at opholde sig i. Kvinden og manden nyder at have tid til hinanden også. De nyder at dage og nætter går ud i eet og at være nære, men ud går de ikke. Hun vælger at affinde sig med det, men taler alligevel lidt om at den sidste ferieuge gerne måtte være mere udadvendt.  Manden brummer lidt, ikke helt afvisende, men heller ikke jublende.


Den sidste mandag går sin gang og telefonen ringer. De to sidder på terassen og spiser en let frokost. Hun lytter til mandens sludren og kan fornemme en aftale er under opsejling. “ Hvor herligt” tænker hun, og glæder sig over, at der med den aftale følger lidt udeliv i en kolonihave og masser af sludren og lidt hygge.  “ Vi ses i morgen”siger manden og ringer af. Forventningsfuldt kigger hun på sin elskede og venter på at høre mere. “ Det var Erling” siger han forklarende og runder af med at fortælle at HAN  ikke er hjemme tirsdag.. “ Er du ikke?” spørger hun, velvidende at det er HUN.  Resten af dagen bruger hun på at bekæmpe en begyndende undren, og tårer der presser sig på. Igen forstår hun ikke hvad der rører sig i den mand der sidder ved siden af hende. Hvad tænker han på? Hvor er hans tanker om hende henne??  OG allermest.. hvornår mon han har lyst til at foretage sig noget med hende i ferien?? Hun er nedslået da hun den aften siger godnat.

Hun rejser sig igen og tilbringer tirsdagen med at stønne over varmen og den manglende vind. Gør som hun plejer og venter på at manden kommer hjem, hvad tid ved hun ikke.. Onsdag morgen ringer telefonen igen. Denne gang er det Olfert der vil høre om aftalen med manden onsdag aften står ved magt.. den med de der lamper der skal op på huset gavl.  “ Ja da, jeg regner med at vi ses ved tre-tiden” siger han.  Kvindens hjerte begynder at skrumpe og hun skal bruge mange kræfter på ikke at gå itu. Hun tilbringer dagen og aftenen med at forsøge at samle sig om andre ting, end tanken om at noget er forkert. Da manden kommer hjem sent, lyser hans øjne og kuløren er frisk. De to har været på tur op og ned af Strandvejen, med indlagt middag på en thairestaurant på Østerbro. Kvinden er tavs og manden pludrer om solen og bilerne og oplevelserne på turen, giver udtryk for herligheden i sådan en oplevelse af sommeren.

Den sidste del af ferien er igang og torsdag begynder langsomt. Der er udsigt til børnefri weekend og hun glæder sig til at de to nu kan være sammen de sidste dage. Helt alene..  Hun tænker at denne sidste weekend så skal nydes i fulde drag. Ved middagstid ringer telefonen...
Fredag eftermiddag og aften skal manden mødes med Ole Henrik til lidt hygge! Kvinden er tavs og ved, at ferien er forbi om et øjeblik. Undrer sig og forstår ikke hvad det er der foregår. Hendes tanker om egen Ubetydning får ny næring og følelsen af ensomhed og savn overvælder så meget, at det er svært for hende at skjule. Hun går rundt med ondt i maven og kan nu ikke vente på at ferien er forbi. Hverdagen er trods alt bedre. De forskellige signaler med masser af kærtegn hjemme og ingen interesse i at være sammen ude, forvirrer hende og gør hende fortvivlet.



Kvinden strikker videre og VED at hun ikke er rask.  Det er nok derfor..



17 kommentarer:

  1. Henriette, jeg ville også være blevet pisse ked af det og skuffet. Det synes jeg, du skal vide.

    SvarSlet
  2. SÅ er det altså ikke kun mig Anita..??

    SvarSlet
  3. Henriette, lad lige din kæreste se det her indlæg. Jeg var røget op i en spids. Er ikke sikker på, jeg havde opført mig lige så diplomatisk som du. Jeg tror ikke engang, jeg ville gide tage i byen med en, der skal have det ind med mere end skeer. Det ville blive sådan en gang forpligtende " Så se, du fik jo din vilje, nu er vi i byen"-halløj, og det var slet ikke det, der havde været hensigten. Sådan noget skal en mand sgu da forstå og vide uden man skal tigge og bede om det. Æv!

    SvarSlet
  4. Kære Henriette,
    Din fortælling gjorde mig helt ked af det indeni. Jeg ved præcis, hvordan du føler det, men har også erkendt, at der er stor forskel på mænd og kvinder, hvad sådan noget angår. Selv om det virker absurd på os, så skal mænd ofte have tingene at vide meget direkte. F.eks. ved at foreslå, at "Vi tager ud og hygger os i aften."
    Det betyder ikke, at du ikke har ret til at være ked af det. Men et eller andet siger mig, at din kæreste ikke tænker videre over det. Og jeg tror, at hvis han vidste, hvordan det får dig til at føle, så ville han ændre det.

    F.eks. ved at du siger: "Kæreste, jeg har brug for, at du også tager initiativ til, at vi tager ud sammen. Og jeg har brug for, at du nogle gange tænker mig med ind i dine planer med vennerne." og hvis det ikke rigtigt virker, så: "Kæreste, jeg vil gerne i byen i aften/i morgen/i weekenden." - altså en præcis aftale.

    Det kan sagtens være, jeg ikke har ret, jeg kender jo ikke din kæreste. Jeg taler bare ud fra egne erfaringer.

    Knus Reke

    SvarSlet
  5. Åhhhh søde Henriette, jeg forstår så inderligt din frustration vrede og nedslåethed over det her.. jeg tænker som Nette, tving din kæreste til at læse det her, jeg tror (og håber) simpelthen slet ikke han er klar over hvor meget han sårer dig. Hvis han er så er det rigtig rigtig skidt.
    Varme tanker og knus til dig.

    SvarSlet
  6. At du ikke er rask, tror jeg ikke på har nogen som helst betydning.

    Jeg blev helt ked af at læse dig historie og sidder tilbage med en tanke om, at du skal lade ham læse det, for uanset hvordan du har sagt og han har opfattet, kan dine skrevne ord ikke vendes til noget andet.

    Knus, knus, knus :)

    SvarSlet
  7. Søde H. Du ved hvad jeg tænker. Og det er bare ikke ok. Enig med andre, lad ham læse det. Så vil duhøre en masse kommentarer, men alligevel vil han et eller andet sted tage det med, til en anden gang at en af vennerne ringer. Og naturligvis SKAL han tage det med sig, så det ikke sker igen. Tak for sms./G du ved mig med alle dyrene,,,,

    SvarSlet
  8. Helt ærligt Henriette!
    Hvorfor finder du dig i det!!
    Ferie er noget med at geare ned og have tid til... ja at være sammen med familien på en anden måde. En lang afslappende gåtur med et cafebesøg, dase med sin elskede i haven/altanen. Være sammen på andre tider og måder end på hverdage.

    Selvfølgelig er det svært at lave sig om, bare sådan, men hvis bare han tænkte hver anden gang han sagde ja til Ole Henrik, Erling eller Olfert, så var der både tid til at pleje vennerne alene uden kæresten og tid til at pleje kæresten uden vennerne og tid til at pleje kæresten OG vennerne sammen.

    Råb op mind kære!!
    Kærlige tanker og knus
    Kari

    SvarSlet
  9. Puha, Henriette. Jeg har helt ondt i maven over det her jeg læser. Jeg synes da man skal vise sin kærlighed frem og du har om nogen brug for at mærke verden når du endelig har overskuddet til det. Jeg synes som andre har skrevet at han burde set hvor skrengt det er at sige at man gerne vil være hjemme i sin ferie og så selv tage afsted den ene gang efter den anden og så endda fortælle belevende om det når man kommer hjem. Det er sku bare at jolle på dig og det har ikke en SKID at gøre med at være syg. Han tager dig for givet og det er du ikke tjent med. Måske skulle du give ham lidt tilbage af samme skuffe og så få ham til at læse det her. Knus og kærlige tanker. R

    SvarSlet
  10. Kære Henriette.
    Først blev jeg også ked af at læse din historie, men efter lidt tid tænkte jeg - hvor må den mand være en god fyr. Han hjælper sine venner og han hygger sig med dem. Tiden hjemme bliver brugt til afslapning .. og han elsker både at være sammen med sin kone og sine venner.

    Lidt samme historie kunne fortælles fra det gule hus, samme frustrationer og forvirring. Jeg tror at manden fra det gule hus, tænker (sikkert ubevidst) at Kvinden ikke er god til hurtige beslutninger, overraskelser og at hun bliver stresset.
    Fælles aktiviteter væk fra det gule hus, bliver ofte planlagt af konen. Manden deltager gerne, men lader konen bestemme tempoet :-)

    Du ser mit glimt? og forstår mit vulapyk, håber jeg. Det er skrevet som min egen erfaring
    Knus

    SvarSlet
  11. Det er bare ikke i orden. Vend lige dette 180 grader, måske ville du få det bedre, hvis din kæreste tog lidt hensyn til dig.
    DET ER BARE IKKE GOD STIL, det han dyrker.
    Kh. GV.

    SvarSlet
  12. Kære Henriette

    Hvor bliver jeg ked af at læse om din/jeres ferie. Tænker at det ikke har en skid med at gøre at du er syg, han er bare fandens egoistisk.....holdkæft hvor sidder jeg her og bliver vred....som flere af de andre skriver, tving ham til pc`eren så han kan læse med.

    Knus Bettina

    SvarSlet
  13. Kære Alle sammen. Det har betydet en masse for mig at I har givet mig feedback på indlægget. I stedet for at svare hvert enkelt, skriver jeg en fortsættelse som også er svar, i et indlæg i dag.

    Dog vil jeg lige sige til:

    Det gule hus.. Din tanke er jeg helt med på og den er ikke helt ved siden af. Jeg takker for en vinkel jeg ikke selv lige har set, og den har bestemt hjulpet lidt på mit humør :-)


    Til GV og Bettina:

    Tusind tak til jer som jeg ikke kender, men som alligevel har gidet besøge mig og lægge en kommentar. Det er jeg utroligt glad for.


    Mange knus til jer alle og rigtig god weekend
    Henriette

    SvarSlet
  14. Jeg bliver altså især ked af, at du helt automatisk vender det indad i bevidsthed om, at du er syg - men alting handler vel (for fanden!) ikke om, at du er syg. Nogle gange kan andre mennesker også opføre sig ubetænksomt og sårende.
    MEN - han har jo ikke en chance så længe du ikke taler med ham om det (sagt fra mig til dig med al mulig kærlighed og omsorg, for selvfølgelig er det ikke nemt at sige, at du bliver rigtig såret).
    Håber på en "lykkelig" slutning.
    KH

    SvarSlet
  15. Kære Dorthe, masser af tak for kommentaren. Den er god for mig, ligesom de andre har været for, nej.. det handler ikke om sygdom hele tiden og her har jeg åbenbart reageret helt som andre også ville, altså normalt.. :-) Helt rart faktisk.

    Du har også ret i at han ikke har en chance, og her er det mit problem at jeg ikke formår at få det sagt. Det sætter sig simpelthen fast indeni.

    Jeg er klar over at du ikke er ude i at skælde mig ud, og jeg tager det til mig, som en øvelse jeg SKAL lære. Men den er svær. Det sidder i rygraden på mig, at jeg ikke må sige fra eller vise utilfredshed. Mit liv har lært mig fra lille at det betyder afvisning og i værste fald at jeg bliver forladt. Jeg får det direkte dårligt af at skulle være mig selv tro, og sige min mening.. Altså har jeg ikke rykket mig meget i årene med terapi lige på det ene punkt. Ihvertfald har min lærdom ikke sat sig ordentligt fast efter at jeg i dag stort set skal klare mig selv uden assistance fra en proff.


    Nå, men jeg jeg er glad for dit input og ønsker dig en rigtig god weekend :-)

    Kh Henriette

    SvarSlet
  16. Du elsker vist desværre ham mere end dig selv. Når du forstår og accepterer hans planer og behov, i en grad der tilsidesætte dine egne.

    Elsk dig selv! Så bliver der endnu mere at dele ud af til andre. - Luft derfor jævnligt dine egne ønsker og behov, både for dig selv og ikke mindst for de andre der skal involveres for at få opfyldt dine ønsker og behov.

    Rent praktisk, så læg en halv plan på et bestemt tidspunkt, fortæl ham om den, og få hans tilsagn, på samme måde som hans venner gør når de spørger om tjenester.
    Dit udgangpunkt er jo, at du kan til alle tider, så jeres fælles planer skal passes ind i hans fyldte program. Men, hvis ikke du kommer på hans 'kalender', bliver hans tid som altid brugt på noget andet. for det er jo netop dit behov og ikke hans, at I skal andet end at mødes og slappe af derhjemme.
    Hvis du tager initiativet tror jeg ikke han siger nej. Hvorfor skulle han det, han siger ikke siger nej til sine venner.

    Siger hende der slet ikke kan finde ud af at få et forhold til at fungere. Og måske kan du slet ikke bruge det til noget fordi min kommentar kommer alt for sent.

    Held og lykke med kærligheden, både den til ham og den til dig selv.

    SvarSlet
  17. Kære Henriette,

    Jeg bliver meget berørt af dit indlæg og kan klart fonemme din frustration og samtidig din ensomhed. Du får ikke at meldt klart ud, men kommer kun med utydelige hentydninger til dine ønsker og behov og derfor bliver de ikke opfyldt.
    Jeg kan forstå på din historie at det er rigtig svært for dig at bede om det du har brug for og her er det rigtig tydeligt, at så får du det heller ikke.

    Jeg undres over alle kommentarerne, som inkluderer vrede. Hele vejen igennem læser jeg at din kæreste gør det HAN har lyst til, men det handler ikke om at han ikke har lyst til det med dig. Han er bare ikke særlig opmærksom, han har sikkert nok i sit eget. I min verden er det ikke noget du ikke skal FINDE DIG I, men nærmere et samarbejde i kærlighed for at I begge kan få det i ønsker jer og har brug for og det kræver jo det sværeste, nemlig kommunikationen.

    Jeg er enig i forslaget om at lade ham læse det du har skrevet her og hvis jeg var dig ville jeg også bede ham om hjælp til at støtte dig dér, hvor du har svært ved at give udtryk for dig. Han skal jo vide hvem du er, for at kunne komme dig i møde.

    Det lyder på alle måder somom du er i et forhold, hvor der er plads til dig, hvis du tør. Jeg håber jeg har ret.

    Tak for kommentarerne på min blog.katrineaxholm.dk

    Kh Katrine

    SvarSlet