Jeg kan snart se klart igen

 

 

 

Jeg skrev for et stykke tid siden om det der med uforudsete udgifter. Om hvordan de kan komme ind fra venstre og skubbe andre planlagte udgifter til side. Min planlagte køretur måtte vige, hvilket jeg  jo er dødærgelig over, men sådan er det.

 

 

 

En af de der udgifter, som jeg ikke lige har set komme eller, som jeg i hvertfald har lukket mine i forvejen halvblinde øjne for, er ironisk nok nye briller. Det er ikke en udgift vi hilser velkommen skulle jeg lige hilse at sige, men nu er mit syn faktisk så ringe at jeg ikke kan udskyde problemet længere, så derfor var jeg i går en tur hos brilledamen.

 

Jeg fik sgu et mindre chok da jeg hørte, hvor meget mine øjne har ændret sig siden jeg for halvandet år siden fik de briller jeg har nu, og der er ingen vej udenom det længere. Det er helt vildt faktisk og det hjalp ikke det mindste på chokket, at den flinke dame ( på min egen alder) fortalte, at det var skam da heeelt normalt for min aldersgruppe!  A  HVA  BA??  Min alder??  SÅ gammel er jeg da heller ikke ??  Men jeg skal altså nu vandre rundt med briller fra morgen til aften, briller med overganghalløjsa i ( er det mon første trin på overgangsaldersstigen??? ), og dertil indbygget solskærm, så jeg ikke ( som nu..) skal have to par uden på hinanden, når jeg er udendørs.  Hmmm  Der stod jeg så i blandt 100vis af brillestel, alt for mange valgmuligheder og en ide om at jeg ikke gider ligne en sekretær, en skolefrøken, en bibliotekar, en forsikringsagent eller en revisor. Ikke at der er noget galt med dem, men de signalerer mere klogskab end jeg besidder, og mindre sexiness end jeg gerne ville udstråle ;)    Jeg mener..   een ting er at jeg går hjemme og derfor ikke bruger mit lækreste outfit til hverdag ( mest fordi jeg er en gris og en fumlefidus, der a l t i d spilder på tøjet), en anden ting er at jeg godt ved at jeg ikke ligner en sexy mama i mit skånetøj. Skal dertil nu også lægges klogebriller, så er enden nær og min karriere som fristerinde SLUT.

 

Chokket blev ikke mindre, da jeg hørte prisen for sådan et par øjenåbnere. Hjerteflimmer og åndenød dækker vist udemærket min reaktion, og selvom man ikke skal kimse af tilskud fra kommunen, så er der ikke meget at hente i det store regnskab derfra.

 

Summa summarum solarium:

 

 

HURRA for afdragsordninger!

 

 

Jeg vil bestemt ikke anbefale den slags anordninger, men her må jeg selv ty til dem, for ellers kommer jeg til at lægge alt fra mig i fremtiden. Ingen madlavning, intet tv kiggeri, ikke noget strikkeri og ikke noget med at sidde tæt på kæresten. Alt det jeg ikke kan se nu, bliver kun mere og mere tåget i fremtiden. Jeg afholder mig selvfølgelig fra at tale om aldersbetinget kropslig degenerering, og vil i stedet insistere på at det handler om udefrakommende påvirkninger, såsom medicin, forsvindende ozonlag, den generelle forurening af byluften og måske for meget sprut i mine unge dage.

 

Sådan er det da ik.. ;)

 

 

Tre uger går der inden jeg igen kan se lys for enden af tunnelen, skimte lys forude, se klart som blæk og med vinduer så nypudsede, som krystalglas på dronningens middagstaffelbord. Tre uger som nu, hvor jeg har erkendet behovet, syntes som tre ÅRTIER. 

 

Jeg glæææææder mig til at få syn for sagen igen :-))