Endnu en af de dumme dage har det været i dag. Den kunne ellers have været vendt og givet mig et lidt klarere blik på verden, men sådan gik det bare ikke alligevel.
Omkring middagstid fik jeg besked fra Thiele om at mine briller lå klar til afhentning. Lige den besked jeg trængte til, så jeg hoppede i bad og tog glad afsted til butikken. Uhh sikke en kriller i maven jeg havde. De uger jeg har ventet har nemlig bragt en lille tvivl med sig, om hvorvidt jeg nu alligevel ville kunne lide brillestellet jeg bestemte mig for.
Når man kaster sig ud i sådan en stor og permanent investering som fuldtidsbriller er, er det altafgørende at de bare er lige i øjet så at sige ( HA!) De skal hænge på mit kranie hver dag fremover, og der er mange ting der skal være i orden fra kunde til kunde. Hos mig er det feks afgørende at jeg ikke kan mærke at jeg har dem på. Dem jeg har nu gør mig simpelthen vanvittig, og ikke kun fordi de ikke er stærke nok, men også fordi de generer mig på næsen og bag ørene. De føles tunge og jeg tager dem af og på konstant. Nå, men altså de nye briller er heldigvis lettere, men også større fordi de jo ikke er læsebriller. En helt ny fornemmelse for mig er det, at de “er over det hele” i ansigtet. Eller.. sådan føles det, fordi stellet er anderledes. Jeg skal ikke længere bevæge hovedet op og ned for at se ud i verden :))
I butikken får jeg så prøvet og justeret, og tænker at det nok også handler om tilvending, så jeg spørger hvad der nu skal ske. Og her er der så at filmen knækker helt for mig.
Da jeg bestilte dem, fik jeg info om at en afdragsordning intet problem ville være. Jeg ansøgte om tilskud fra kommunen, og spurgte i den forbindelse om jeg selv skulle afsende formularen af hensyn til dokumentation omkring min privatøkonomi. “NEJ NEJ” siger damen, “det plejer vi at gøre og der er aldrig nogen problemer i den forbindelse… “. Her er det så at jeg SKAL lære at lytte til egne fornemmelser og indre stemme.
I sidste uge fik jeg alle papirer lige i hovedet igen fra kommunen, med besked om at de ikke ville tage stilling til noget som helst, før de også havde modtaget de relevante dokumentationer fra mig, medsamt underskrift. På det tidspunkt er der gået 14 dage fra jeg bestilte brillerne. Jeg har jo ikke haft det sk.. godt, så det har været svært at overskue hele halløjet med at finde alle papierer frem, og få dem kopieret og afsendt, og papirene har ligget et par dage på mit skrivebord, men jeg tog mig sammen i går og fik dem sendt så de kunne være på kommunen i dag.
GODT SÅ!
Jeg sidder så altså med damen, som nu siger til mig at jeg da helt klart IKKE kan få brillerne med hjem FØR de har hørt fra kommunen. OG at jeg også liiiige skal udfylde ansøgning til et Nordealån, og før det er gået igennem og første rate betalt, kan jeg heller ikke få mine briller. Min forbløffelse er til at tage at føle på, for slet ikke at tale om at jeg her nærmer mig tårer simpelthen. Jeg kan bare ikke overskue den slags uventede ting.
HELT ærligt. Jeg er for det første dødskuffet over at komme hjem UDEN brillerne, men også rigtigt underligt til mode over at sidde tilbage med følelsen af utroligt dårlig information. Faktisk vil jeg slet ikke have de briller nu. Jeg syntes det er et dumt firma, med en dum betalingsordning, og med tvivlen om at brillerne er de rette oveni, så vil jeg slet ikke rodes ud i den kæmpe udgift som det er nu. Flere har skrevet om andre muligheder end den Thiele tilbyder som afdragsordning, og her er det så at jeg efterlyser erfaringer, råd og forslag til hvad jeg nu kan gøre.
Jeg kan ikke undvære briller, så HVOR skal jeg kigge efter dem nu? Hvem er rimelige og gode forhandlere? Jeg er klar over, at jeg nok må finde overskuddet til at kigge flere steder for at prøve stel for denne gang VIL jeg være helt sikker på at både model og betaling passer mig.
I morgen ringer enten kæresten eller jeg selv og forklarer dem, at som tingene har udviklet sig må de beholde deres briller.
Jeg vil have det på samme måde som dig. De briller kan rende mig, og de kan beholde dem. Jeg vil slet ikke have dem.
SvarSletHvorfor ringer du ikke til din egen bank og spørg om de ikke kan hjælpe dig med betalingen. Enten som lån eller noget andet. Det er meget billigere end at låne forskellige steder til en høj rente.
Når du har talt med banken, så finder du en brille butik som du synes er rar og hygelig og hvor betjeningen er i orden.
Ja de briller kan de stikke op hvor solen aldrig skinner. Jeg har desværre ingen erfaring med briller, har netop lige købt læsebriller for første gang i sommers. Det var ved profil optik og de har også afdragsfri ratebetaling, men hvem man kommer til at skylde pengene ved jeg ikke for det er helt sikkert ikke dem som giver kreditten. Merete siger noget fornuftigt, brug din egen bank og lav en ordning med dem.
SvarSletHåber du får en bedre betjening næste gang du kikker briller.
Kram Helle
Profiloptik har en abonnementsordning, ja, det kalder de det. Afdragene er her både rente-og gebyrfrie. Det er billigere end at låne penge i banken. Inden du roder dig ud i at så meget som at prøve et par briller, synes jeg, at du skal få helt styr på hvordan, hvornår og hvorledes med betaling, udlevering osv. i den pågældende forretning.
SvarSletJeg fik mine briller, da de var færdige. To par endda. På mit glatte ansigt. Der var ikke noget med, at jeg skulle betale afdrag først og blah-blah! Når man har skrevet under på aftalen med kontonummer, PBS og alt, er der jo ikke så meget, man kan rende fra. Det er dårlig stil fra Thieles side, aat stille det krav.
Noget helt andet er usikkerheden. Har man nu valgt det rigtige osv. Også her er det vigtigt, at der er tid og service nok til, at man føler sig i trygge, professionelle hænder. Det er dine penge, dig der skal gå med brillerne, lige meget hvordan vi vender og drejer det.
Det er sgu da bare lidt ærgerligt, hvis de briller, du har fået lavet, ER de rigtige;)
Fruen og jeg køber vores briller inde på Nørrebro... Hos Nordens ur import, de hedder vist også Avenue...
SvarSletFik 3 par briller sidste gang for under 1200 kr... Okay, stellet hedder ikke et eller andet smart...
Men - de har mange stel at vælge imellem. Da udgiften ikke er større, køber vi dem bare kontant. Men jeg har overhørt der inde at man kan købe med afdrag.
De er søde i butikken og sådan ... ret lige ud af landevejen.. Men nu ligger de jo også lige midt på Nørrebro...Og.. tonen er lidt derefter.
Synes også det er møg svært at vænne sig til en nyt øjen stillads....
Har i lang tid været meget glad for mine sorte, men er nu i gang med at bruge mine lilla..... De brune... hmmm Ved ikke om jeg kommer til at gå med dem hihihi
Kan godt forstår at du føler dig taget ved næsen...
Håber du finder en god løsning sammen med din kæreste.
Knus
Jeg tror ikke, du bare kan bede dem beholde "deres" briller. Du har jo indgået en købsaftale omkring dem, og der er nogle undtagelser i købeloven, der handler om meget individuelle ting, som der ikke er samme fortrydelsesret på som med standardvarer. For eksempel hænger man som kunde på portrætfotos, uanset om de evt. er fuldkommen mislykkede. Begrundelsen er, at sælger jo ikke kan afsætte varen til anden side.
SvarSletUha ovenstående indlæg lyder ikke godt. Men med hensyn til at få det rigtige stel, så er det en opgave i sig selv. Jeg går i flere butikker og låner de tre flotteste stel med hjem i en uges tid. Så tager jeg dem med rundt til familie og venner, for at få response og finder så det bedste stel til sidst. For mig er det rent mareridt at købe briller og hvis man så havner i sådan en situation som dig - ja, så ville jeg også forsøge at sige - nej tak, pænt men bestemt!
SvarSletdet lyder ikke som god service!!
SvarSletJeg kan anbefale Profil Optik - jeg har 5 par briller fra dem (2 almindelige, 2 par solbriller og et par skærmbriller) Jeg er rigtig godt tilfreds med dem. de retter og tilpasser alt det der er nødvendigt. Jeg kan slet ikke have hvis brillerne sidder forkert! Stangen bag øret skal sidde rigtigt og øjenvipperne skal ikke rage ind i glasset!
Man vælger om man vil betale kontant , over 12 mdr. eller over 24 mdr. Beløbet trækkes hver måned på min konto. Profiloptik udfylder låneansøgning men det har der aldrig været problemer med. De udfylder den når man bestiller brillerne - og ikke først når brillerne er lavet!! Jeg er godt tilfreds med at handle hos dem. Jeg ved at min optiker tager brillerne tilbage hvis man bare slet ikke kan bruge dem men jeg vil tro at de i langt de fleste tilfælde kan tilpasse dem. Men indimellem sidder de bare ikke som forventet. Jeg synes du skal kontakte butikken og sige at du ikke kan undvære dine briller og om i ikke kan finde en løsning så du kan få brillerne med dig hjem i morgen. Pøj pøj med opringningen! Knus
Optikhuset på Falkoner Alle skulle vist nok være det billigste på Sjælland.
SvarSletJeg har købt briller der 2 gange, og har kun fået god behandling.
De er endda så fair, at de den ene gang fortalte mig, at mit syn ikke var anderledes, så jeg faktisk ventede med nye briller.
Det har jeg altså ikke fidus til, at de dér optik-kæder gør!
Desuden tager de faktisk Forbrugsforenings-kort, hvis man har sådan ét. Så får man 9% i bonus.
Jeg har købt briller hos Louis Nielsen...og fik også kontaktlinser hos dem en overgang...og har været super tilfreds med deres service... De har jo tit tilbud om to par briller for et pat brillers pris...og der kan man også få tilskud fra kommunen... Jeg ved dog ikke om man kan få en afdragsordning, for jeg har betalt kontant da de er så billige... :o)
SvarSletOg jeg forstår dig godt ifht. Thiele...har selv fået briller derfra engang og var bestemt ikke tilfreds med deres service... :o(
Hej Henriette .
SvarSletDet er slet ikke sådan med Thile her i Nordjylland , jeg har fået super fin service der og har en afdragsordning hos dem ( da finanserne på su ikke lige kan klare 8000 PÅ ENGANG)Jeg har ingen problemer der og fik mine briller med hjem inden første afdrag skulle falde en måned efter . Hende damen i butikken må da vist have haft en dårlig dag og ikke vidst hvad hun snakkede om . Kan godt forstå du er skuffet og ked af det . Håber du finder en god løsning , så du snart kan se klart igen . Kh Birthe
Hold da op en behandling. Jeg handler også hos Profil optik og er meget tilfreds. Har handlet der i 5-6 år nu. Både briller og linser og super service.
SvarSletMen det er godt at John lige giver et nap med og måske får sat damen lidt på plads. Du er jo blevet fejlinformeret, synes jeg...
Jeg håber det lykkes!
Kram fra
mette
Hm...synd med sådan noget rod, Henriette...
SvarSlethar ikke noget at bidrage med, er startet for nylig med nettos eller Tigers billige briller..og det holder endnu...kærligst
Har for ikke meget mere end 2 uger siden købt briller hos Heiko by Heiko - og jeg er oven ud tilfreds!
SvarSletDe har briller i noget nær alle prisklasser, de har afdragsordninger UDEN renter osv. - dvs. du betaler KUN for det som brillerne reelt koster!
Og så er de enormt behagelige/dygtige etc.
Sikke en dum oplevelse, som du kunne ha undgået hvis du havde været informeret fra starten af.. Jeg er jo for nylig blevet opereret for nærsynethed, og har pt ikke brug for briller, men har, som andre også haft stor glæde af Profil optik og deres afdragsordning, som er rente og gebyrfrit. Louis Nielsen kan jeg ikke anbefale, men derfor kan det jo sagtens være de er perfekte for dig, for priserne er jo gode..
SvarSletJeg håber du finder en løsning i dag. Få samtalen med Thielebutikken overstået, så du kan bruge din energi på at handle ud fra resultatet af denne samtale..
Masser af tanker og krammer til dig
Gitte
Kære Henriette, jeg kan tilslutte mig Sandras indlæg. Jeg har nu gennem 12 år brugt Heiko i Odense/Middelfart. De har vist en afdeling i Kbh.? Abonnementsordning, UDEN renter og udbetaling. Jeg bruger det både til briller og kontaktlinser - og må jeg så lige sige at de sgu er nogle S..., og burde skrives op som emne på blogkontant (min klage side).
SvarSletSådan en behandling har jeg aldrig fået (jeg har så heller aldrig fået briller hos Thiele).
SvarSletJeg betalte en gang mine briller som abonnement hos Synoptik og det var en fin ordning.
Denne gang fik jeg mine briller hos Louis Nielsen (2 par for 1 pris).
Jeg håber du finder en løsning, for jeg tror desværre også det bliver svært at komme ud af den brilleaftale du har fået indgået der. Men det kan være der er en anden ekspedient i butikken der kan og vil give dig en bedre service end den du har fået.
Men et stort knuss skal du simpelthen have, uanset hvordan det kommer til at gå!
KNUSS Kari